Gymnasier forsømmer MUS

Alle lærere på landets gymnasier skal til medarbejderudviklingssamtale (MUS) en gang om året. Det er et krav ifølge overenskomsten. Men virkeligheden er en anden.

Mere end hver tredje lærer har ikke været til MUS inden for de sidste 12 måneder, viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet blandt 500 repræsentativt udvalgte medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
"I forhold til statens arbejdspladser generelt er det et højt tal. Men jeg er ikke overrasket," siger Eva Maria Mogensen, der er chefkonsulent i Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK).

Hun har hjulpet en række gymnasier med at afdække behov og mål for deres kompetenceudvikling og få sat gang i MUS.
"Det er mit klare indtryk, at der er mange gymnasier, hvor MUS ikke kører systematisk hvert år," siger Eva Maria Mogensen.

Undersøgelsen dokumenterer hendes påstand. Over halvdelen af lærerne svarer, at der bliver holdt MUS på deres skole hvert andet år eller sjældnere.
"Det er bestemt ikke godt nok. Det virker, som om mange gymnasier stadig ikke har indset, hvad de kan bruge MUS til," siger Eva Maria Mogensen.

Når MUS bliver brugt på den rigtige måde, er det et redskab, der giver mening og effekt for både lærerne, lederne og skolen som helhed. Og derfor er det ærgerligt, at MUS ikke har fået bedre fodfæste i gymnasieverdenen, fastslår hun.

For den enkelte lærer er MUS ifølge Eva Maria Mogensen en mulighed for at drøfte sine ønsker til arbejdslivet og egen udvikling i relation til gymnasiets overordnede kompetencebehov og strategi. For lederen er MUS en mulighed for at finde ud af, hvad lærerne brænder for, få et overblik over deres kompetencer og finde ud af, hvor der er brug for udvikling.
"Formålet med MUS er at finde fællesnævneren mellem det, læreren vil, og det, skolen har brug for," siger Eva Maria Mogensen.

Hun mener, at udfordringen for gymnasiet i forhold til MUS især ligger i, at lærernes kompetenceudvikling og efteruddannelse tidligere er blevet drøftet i pædagogisk råd og andre fora, og at gymnasiet er gået fra en flad struktur til at være driftsorienteret med en mere hierarkisk ledelsesstruktur.
"Mange lærere har stadig en tendens til kun at tænke på deres egne fag og det rent fagfaglige. Men skolen har jo nogle overordnede opgaver og mål. Kompetenceudviklingen skal kobles til arbejdspladsens samlede strategi. Ellers får MUS ingen effekt," siger Eva Maria Mogensen.

Men den kobling mangler på mange gymnasier. 85 procent af lærerne svarer i undersøgelsen, at de snakker om kompetenceudvikling og efteruddannelse, når de er til MUS. Kun 27 procent snakker om skolens strategi.
"Det tyder på, at MUS i mange tilfælde kun bliver en statussnak eller en snak om den enkelte lærers trivsel frem for at sætte den ind i en strategisk sammenhæng. Men det er ikke i lærernes interesse, for hvad nytter det, at man kommer igennem med sine efteruddannelsesønsker, hvis det ikke er de kompetencer, skolen efterspørger på længere sigt?" spørger Eva Maria Mogensen.

Undersøgelsen viser, at personlig trivsel, kompetenceudvikling og undervisning er de tre områder, flest lærere snakker om, når de er til MUS.

Udviklingsplaner mangler
Undersøgelsen viser desuden, at kun 14 procent af gymnasielærerne har en individuel kompetenceudviklingsplan. Det er – i lighed med den manglende MUS – i strid med overenskomsten. At så få har en plan med individuelle målsætninger for deres kompetenceudvikling, er for Eva Maria Mogensen endnu et klart udtryk for, at ledelserne ikke bruger MUS strategisk.
"Det er ganske enkelt et krav, at der i forbindelse med MUS bliver lavet en udviklingsplan for den enkelte medarbejder, og derfor er 14 procent et voldsomt lavt tal," siger hun og henviser til kompetenceaftalen, som er grundlaget for arbejdet med kompetenceudvikling i staten. Her står der, at der ved den årlige MUS skal "opstilles og følges op på konkrete skriftligt og i enighed formulerede strategiske udviklingsmål for den enkelte medarbejder".

Når den enkelte lærers udvikling ikke bliver koblet med skolens mål og strategi, er det ikke så underligt, at mange ikke kan se nogen mening med MUS, mener Eva Maria Mogensen. Hun er derfor ikke overrasket over, at næsten hver femte lærer synes, at MUS er spild af tid.
"Samtalen fremstår løsrevet. Den er ikke sat ind i en større sammenhæng, og det er mit indtryk, at der meget ofte ikke følges op på samtalen," siger Eva Maria Mogensen.

Her sætter hun fingeren på et helt centralt problem. I undersøgelsen efterlyser en stor del af lærerne skriftlige planer med konkrete mål, som der bliver fulgt op på, hvis MUS skal blive et nyttigt redskab. Med andre ord: Lærerne savner aftaler og handling. Samtidig svarer hele 77 procent af lærerne i undersøgelsen, at deres sidste MUS ikke har betydet ændringer for dem arbejdsmæssigt.
"En MUS, der ikke bliver fulgt op, er faktisk værre end ingen MUS," siger Eva Maria Mogensen, der mener, at gymnasierne fejlagtigt ser MUS som en enkelt samtale en gang om året i stedet for en udviklingsproces.

"MUS' succes er helt afhængig af, at der efterfølgende sker noget. Derfor skal man til enhver MUS aftale, hvem der har ansvaret for at følge op på hvad, og hvornår man skal snakke sammen igen. Papiret skal ikke bare blive liggende i skuffen til næste års MUS," siger hun og understreger, at det er leder og lærer i fællesskab, der har ansvar for at følge op på og overholde de aftaler, der er blevet indgået.

Varm luft
I GL kommer det ikke bag på konsulent Jess Rasmussen, at mere end hver tredje lærer ikke har været til MUS inden for det sidste år. Det er sekretariatets erfaring, at MUS er et forsømt område på mange gymnasier.
"Mange skoler har ikke fundet ud af, hvad de skal bruge MUS til. De synes, at det er varm luft og en kunstig samtaleform, og kan ikke se noget behov, blandt andet fordi de tidligere har klaret mange af diskussionerne om efteruddannelse på møderne i pædagogisk råd," siger Jess Rasmussen.

Han mener dog, at det går i den rigtige retning.
"For et par år siden ville tallet med stor sandsynlighed have været endnu højere," siger han.

Lærerne kan ifølge Jess Rasmussen bruge MUS til at få drøftet de problemer og frustrationer, som de oplever i hverdagen på skolen. Samtidig kan de få gjort det klart, hvilke efteruddannelsesønsker de har, og finde ud af, hvad der skal til for at få de løntillæg, de gerne vil have. Det afgørende er, at det bliver en fælles dialog, hvor det både handler om, hvad læreren og skolen har brug for.
"Ledelsen skal ikke bruge MUS som et opdragelsesværktøj. Kompetenceudviklingen af lærerne skal ske i en retning, der tilfredsstiller begge parter," siger Jess Rasmussen.

Han synes, det er svært at sige, om det er et problem, at så mange lærere ikke får den årlige MUS, som de ifølge overenskomsten har krav på.
"Det kommer helt an på, om det er en alibisamtale eller ej. MUS kan være et godt redskab, men det kræver, at begge parter vil noget med det, og at det ikke kun er en samtale, ledelsen holder, fordi den skal."

Og det tyder meget på, når tre ud af fire lærere i undersøgelsen siger, at deres sidste MUS ikke har betydet nogen ændringer, påpeger GL-konsulenten. Han hører jævnligt lærere omtale MUS som spild af tid, og han er derfor ikke overrasket over, at næsten hver femte i undersøgelsen svarer sådan.
"Hvis der intet sker, når man har vendt vrangen ud på sig selv for at fortælle om sine behov, så mister man tilliden til, at MUS kan flytte noget. Meningsløst arbejde er de færreste jo tilhængere af," siger Jess Rasmussen.

FAKTA: Sådan er reglerne 

Ifølge overenskomsten skal alle gymnasielærere have en årlig MUS. Alle lærere skal også have en individuel kompetenceudviklingsplan. Desuden skal skolerne fastlægge en overordnet kompetencestrategi.

Det er samarbejdsudvalget, der skal fastsætte retningslinjer for, hvordan man holder MUS, og de skal evaluere, hvordan man følger op på og bruger MUS. Samarbejdsudvalget skal også mindst en gang om året evaluere den samlede indsats for kompetenceudvikling på skolen.