Gymnasielærerne zoomer ind på overenskomstkrav

Ifølge planen skulle gymnasielærernes krav til næste års overenskomstforhandlinger have været vedtaget i sidste uge af Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskab. Men coronavirussen har også haft konsekvenser for optakten til de kommende overenskomstforhandlinger. Repræsentantskabsmødet er flyttet til den 10. september, og hovedparten af medlemsmøder om OK 21 blev aflyst i foråret. Det samme er to møder, der var planlagt her efter sommerferien. Det ærgrer GL’s formand.

“Det er stærkt uhensigtsmæssigt, at vi ikke får tid til den grundige medlemsinddragelse, som vi havde planlagt med medlemsmøder rundt omkring på skolerne,” siger Tomas Kepler og uddyber:

“Vi må erkende, at den demokratiske proces ikke kan blive så optimal, som vi kunne ønske. Det er så ærgerligt, for de debatter er vigtige og utrolig givtige i forhold til at drøfte overenskomstkrav og arbejdsforhold.”

Det var også en af grundene til, at han håbede på, at overenskomstforhandlingerne ville blive udsat et år, men det var der ikke enighed om blandt fagforeningerne.

Derfor arbejdes der nu intenst i GL for at få samlet input til kravene, inden GL’s tillidsrepræsentanter skal tage stilling til dem ved repræsentantskabsmødet i næste måned.

Krav ikke realiseret
Mange gymnasielærere vil nok kunne genkende det oplæg, som GL har til de kommende overenskomstkrav. For det overordnede fokus er det samme som ved forhandlingerne i 2018, fortæller Tomas Kepler.

“Akkurat som dengang ønsker vi som noget centralt en forbedring af måden, hvorpå lærernes arbejdstid håndteres. Der skal være mere transparens, der blandt andet kan sikre en mere jævn arbejdsbelastning. Og så vil vi fremme muligheden for at indgå lokale aftaler som en ud af to muligheder, der allerede er til stede i overenskomsten,” siger han.

Det skyldes ikke manglende opfindsomhed, at GL overordnet set påtænker at foreslå repræsentantskabet den samme tilgang til OK 21 som ved OK 18, men at kravene ikke blev realiseret ved forhandlingsbordet dengang.

“Vores krav måtte træde i baggrunden, fordi OK 18 kom til at handle om en større fælles kamp på tværs af statslige, kommunale og regionale skel,” siger Tomas Kepler med henvisning til, at de faglige organisationer fandt sammen i en musketered og fælles kamp om betalt spisepause, ansatte – blandt andet folkeskolelærere – der ikke havde en arbejdstidsaftale, men måtte arbejde under lov 409 samt opgøret med den daværende regerings udspil om, at de offentligt ansattes løn var steget mere end privatansattes, og de derfor skyldte penge.

“Det var nogle vigtige kampe, som vi vandt i fællesskab. Spisepausen handlede jo i bund og grund om, at en aftale er en aftale. Kampen for ansatte under lov 409 resulterede i nedsættelsen af Lærerkommissionen, hvor parterne for kort tid siden blev enige om et aftaleudkast. Og så fik vi samlet stoppet den tidligere regerings skæve vinkling af de offentligt ansattes lønudvikling,” siger Tomas Kepler.

“Kampene var vigtige, men de betød jo også, at vi stod tilbage med et katalog af krav, som ikke var blevet realiseret. Og selv om man på nogle områder måske synes, at verden er forandret, så mener vi ikke, at det er tilfældet generelt for lærernes arbejdsforhold. Det er stadig mange af de samme problemer, der plager vores arbejdspladser,” siger Tomas Kepler, der kan se frem til sine første overenskomstforhandlinger som formand for GL. Han var formand for GL’s overenskomstudvalg ved OK 18.

Mulig inspiration
Folkeskolelærere og andre ansatte under lov 409 skal stemme om aftaleudkastet til en ny arbejdstidsaftale i slutningen af måneden. Derfor ønsker GL’s formand ikke at påvirke den proces ved at udtale sig detaljeret om aftalen.

Han fremhæver dog, at han i Lærerkommissionens rapport med anbefalinger til rammer for lærerlivet kunne se pointer, der også kunne gøre sig gældende for gymnasielærerne.

“Jeg kan genkende de samme udfordringer og betydningen af transparens for opgavefordeling og værdien af lokale aftaler,” siger han og uddyber:

“Transparens er det allerførste skridt til at få hånd i hanke med håndteringen af arbejdstiden. Derfor læser vi aftalen med meget stor interesse for at se, om der er noget i den, som vi kan lade os inspirere af.”

Stærkest i fællesskab
Som flere fagforeninger har også GL kigget på forløbet ved OK 18 og noteret sig, hvilke gode erfaringer der er at bygge videre på.

“Vi mener, at læren er, at få klare krav, som flere kan samles om, nok er den mest farbare vej for os frem for at gå til forhandlingerne med mange forskellige krav. Det var også styrken ved musketereden,” siger Tomas Kepler, der dog erkender, at man nok ikke kan samles så bredt om krav på tværs af forskellige overenskomstområder som ved OK 18.

“Men vi står stærkere, og der er en bedre chance for at nå et resultat, hvis vi kan finde fælles fodslag med andre organisationer som for eksempel i vores eget forhandlingsfællesskab, Akademikerne (AC),” siger GL-formanden og uddyber:  

“Selv om vi ikke fik et resultat på vores område, så nåede vi alligevel at erfare, at der var mest grobund for et resultat, hvor vi stod sammen i AC-fællesskabet.” 

På trods af at tiden ikke har tilladt den medlemsinddragelse, som GL havde planlagt, og som Tomas Kepler havde set frem til, er der dog mulighed for at deltage i virtuelle medlemsmøder om den næste overenskomst i den kommende tid. Derudover opfordrer Tomas Kepler lærerne til at deltage i dialogen på lokale klubmøder på skolerne for derved at give sin mening til kende overfor tillidsrepræsentanterne, som vedtager de endelige overenskomstkrav i september.

Han erkender dog, at lærerne i forvejen har nok at se til i en corona-tid med et nyt skoleår med nye elever og 2.- og 3. g’ere, der alle har brug for, at der gøres ekstra for at genopbygge relationerne.

“Jeg kan så berolige med, at det ikke bliver et radikalt anderledes udspil fra GL, man skal forholde sig til. Vores overordnede strategi for, hvilke problemer vi vil løse og hvordan, er ikke ændret fundamentalt,” understreger Tomas Kepler.