Gymnasielærere i bestyrelser på erhvervsskoler har væsentligt ringere indflydelse, end de har i bestyrelser på almene gymnasier.
Samtidig er der mange, som ganske enkelt undlader at bidrage med relevant information i bestyrelsesarbejdet, fordi de ikke tør.
Det viser en undersøgelse om medarbejderrepræsentanters mulighed for at få indflydelse i bestyrelsesarbejdet på de gymnasiale uddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), og 141 medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne har deltaget.
Anette Rachlitz
Chefkonsulent i GL.
To ud af tre bestyrelsesmedlemmer fra erhvervsskolerne svarer ja til, at “rollen som ansat betyder, at der er noget, du ikke tør sige på bestyrelsesmøderne.” Til samme spørgsmål svarer 23 procent af medarbejderrepræsentanterne på de almene gymnasier ja.
Chefkonsulent i GL Anette Rachlitz mener, det er problematisk, hvis medarbejderrepræsentanter ikke tør at bidrage med relevant viden på et bestyrelsesmøde. Hun er overrasket over, at tallet er så højt.
“Overordnet set viser det noget om, at kulturen på erhvervsskolerne er anderledes end på de almene gymnasier. Der er ikke den samme tradition for eksempelvis at drøfte problematikker med medarbejderne i samarbejdsudvalget på erhvervsskolerne. Der er en større lukkethed, der kan medføre, at medarbejderne har mindre indflydelse. Der er dog stor forskel fra skole til skole” siger Anette Rachlitz, som har arbejdet med bestyrelsesarbejde på gymnasiale uddannelser i GL i 18 år.
Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne Kasper Palm er også overrasket over resultatet. Nederst i artiklen fortæller han hvorfor.
Medarbejderrepræsentanterne på erhvervsskolerne oplever at have mindre indflydelse på bestyrelsesarbejdet end på de almene gymnasier, viser undersøgelsen.
13 procent af medarbejderrepræsentanterne på erhvervsskolerne mener, de har stor/meget stor indflydelse på at sætte sager på dagsordenen. På de almene gymnasier er tallet 55 procent.
33 procent mener, de har stor/meget stor mulighed for at komme med ny viden og input til bestyrelsen. På de almene gymnasier er tallet 73 procent.
“Jeg er desværre ikke overrasket over resultaterne,” lyder det fra tillidsrepræsentant Martin Reib Lamberth, som er forperson for Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) erhvervsgymnasiale tillidsrepræsentants-netværk i Region Hovedstaden, og repræsenterer htx-uddannelsen i Uddannelsesudvalget i GL.
Martin Reib Lamberth
Forperson for GL’s erhvervsgymnasiale TR-netværk i Region Hovedstaden og tillidsrepræsentant H.C. Ørsted Gymnasiet.
“Konsekvensen er desværre, at væsentlige forhold og informationer ikke kommer frem i bestyrelsen, og at bestyrelsen dermed bliver dårligere til at passe deres arbejde. Men det betyder også, at gymnasieuddannelserne på erhvervsskolerne bliver mindre godt varetaget af bestyrelsen,” siger Martin Reib Lamberth.
Konsekvensen er desværre, at væsentlige forhold og informationer ikke kommer frem i bestyrelsen,
Via sit faglige arbejde i GL har han et bredt netværk på erhvervsskoler, og han siger, at det er en gennemgående fortælling, at mange bestyrelsesmedlemmer på erhvervsskoler ikke interesserer sig særligt meget for de gymnasiale uddannelser.
“Opfattelsen er, at flertallet i bestyrelsen oftest interesserer sig mest for deres eget område – nemlig erhvervsuddannelserne. Jeg hører i vid udstrækning, at det næsten kan virke meningsløst at sidde som medarbejderrepræsentant som gymnasielærer på erhvervsskoler,” siger Martin Reib Lamberth.
På erhvervsskoler er reglerne, at arbejdsgiver og arbejdstager – A- og B-siden – for erhvervsuddannelser skal være ligeligt repræsenteret. Det betyder for eksempel, at der i en bestyrelse kan sidde to lokale virksomhedsejere og en repræsentant fra Dansk Arbejdsgiverforening og tre repræsentanter fra eksempelvis Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet og 3F. Mens der ikke nødvendigvis er nogle, som direkte eller indirekte taler de gymnasiale uddannelsers sag – for eksempel en repræsentant for de videregående uddannelser.
Martin Reib Lamberth mener, det er “forrykt”, når undersøgelsen viser, at to tredjedele af medarbejderrepræsentanterne fra de gymnasiale uddannelser svarer ja til, at der er ting, de undlader at sige på bestyrelsesmøderne, fordi de ikke tør.
“Det er meget problematisk. Jeg tror også, det kan hænge sammen med, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne kommer fra det private erhvervsliv, hvor der måske ikke er samme kultur eller forpligtelse til at lytte til medarbejderne,” siger Martin Reib Lamberth.
Ikke samme grad af ytringsfrihed
Lærere på erhvervsskoler har ikke den samme udstrakte grad af ytringsfrihed som lærere på almene gymnasier og andre ansatte i den offentlige sektor. Det hænger sammen med, at erhvervsskoler forvaltningsretligt ikke er en del af den offentlige sektor og hører ikke under forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder for eksempel også, at referater fra bestyrelsesmøder på erhvervsskoler ikke skal offentliggøres på skolens hjemmeside, som de skal på et alment gymnasium. Hvis en erhvervsskole udbyder stx har alle lærerne på skolen dog den samme udstrakte grad af ytringsfrihed som andre offentligt ansatte.
Martin Reib Lamberth kan være bange for, at disse regler også kan have indflydelse på, at flere medarbejderrepræsentanter undlader at sige ting, fordi de ikke tør.
“Det burde ikke have indflydelse, da det jo ikke er en offentlig ytring at sige noget på et bestyrelsesmøde, men på nogle skoler føler medarbejderne sig måske alligevel udsat,” siger Martin Reib Lamberth.
Gymnasierne fylder lidt på dagsordenen
Tillidsrepræsentant på Slotshaven Gymnasium på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser Per Frank Jakobsen sidder også i skolens bestyrelse.
Han kan godt genkende, at det er svært at få indflydelse som medarbejderrepræsentant for den gymnasiale uddannelse.
Per Frank Jakobsen
Tillidsrepræsentant på Slotshaven Gymnasium på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.
“Jeg kan godt sætte noget på dagsordenen, men det som vedrører de gymnasiale uddannelser fylder ikke meget på bestyrelsesmøderne. Ofte har repræsentanterne fra A- og B-siden klappet mange ting af inden bestyrelsesmødet, og det er erhvervsuddannelserne, som fylder det meste,” siger Per Frank Jakobsen.
Han er dog ikke bange for at sige noget på bestyrelsesmøderne.
“Jeg holder ikke noget tilbage, men jeg overvejer meget grundigt, hvad jeg vil sige, før jeg siger det. Jeg tror, at man som medarbejderrepræsentant på en erhvervsskole skal være meget pragmatisk i forhold til, hvad man forventer, man kan få igennem,” siger han.
I erkendelse af at indflydelsen i bestyrelsen kan være begrænset for gymnasielærere, så vælger Per Frank Jakobsen i stedet at tale direkte med direktøren om sager, som handler om de gymnasiale uddannelser.
“Det er nemmere at gå den vej end at forsøge at påvirke bestyrelsen,” siger han.
Bestyrelsesformændene er overraskede
Kasper Palm er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne (DEG). Han er næstformand i bestyrelsen for erhvervsskolen Technical Education Copenhagen (TEC) med 4.000 årselever og arbejder til daglig i Dansk Metal.
Kasper Palm
Formand Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier – Bestyrelserne.
Han er overrasket over, at der er medarbejderrepræsentanter, som fortæller, at de undlader at sige ting på bestyrelsesmøder, fordi de ikke tør.
“Jeg er ærgerlig over, at nogle har det sådan. Som bestyrelsesmedlem har du jo en særlig beskyttelse, netop så du kan sige din mening. Jeg repræsenterer Dansk Metal i mit daglige virke, og vores medlemmer er også medarbejderrepræsentanter i private virksomheder. Jeg hører aldrig om, at nogle ikke tør sige noget. Det overrasker mig, at nogle har det sådan på erhvervsskolerne.”
Kan I gøre noget ved det?
“På TEC, hvor jeg sidder i bestyrelsen, har vi indført, at bestyrelsen taler sammen uden ledelsen efter bestyrelsesmødet. Det giver et fortroligt rum, hvor en medarbejder eventuelt kan sige noget, som vedkommende ikke ønsker at sige til ledelsen. Det princip vil vi i DEG gerne anbefale, man bruger i bestyrelserne.”
Kasper Palm kan dog godt forestille sig, at medarbejderrepræsentanter i bestyrelser oplever, at ting, de synes, er vigtige, ikke bliver prioriteret af bestyrelsen.
“Jeg kan godt forestille mig, at forventningerne til, hvad der skal tages på et bestyrelsesmøde og i andre fora på skolen, kan “clashe” nogle steder. Jeg kan godt finde på at sige, at en sag ikke er bestyrelsesarbejde, men skal tages i samarbejdsudvalget. Hvis der er et problem på én afdeling på en skole som vores med 4.000 årselever, så er det ikke en sag for bestyrelsen.”
Hvorfor tror du, at medarbejderrepræsentanter på de gymnasiale uddannelser oplever, at de har meget lidt indflydelse?
“Jeg tror igen, det har noget med forventningsafstemning at gøre. Jeg sidder heller ikke i bestyrelsen for at varetage interesserne for fagene i Dansk Metal. Jeg sidder der bredt for at varetage interessen for arbejdsmarkedet. Vi er en stor skole med alt fra gymnasier til kursister, der er her tre dage for at tage et gaffeltruck kort, og derfor skal vi ikke sidde i bestyrelsen og gå ned i detaljer i de enkelte uddannelser.”
Hvad mener du om GL’s forslag om, at alle institutioner, som udbyder gymnasial uddannelse, skal have en medarbejderrepræsentant fra gymnasiet i bestyrelsen?
“Det er jeg imod. Det er vigtigt, at der er medarbejderrepræsentanter. Men vi skal ikke have regler om, at alle medarbejdere skal være repræsenteret i bestyrelsen. Skal vi så også have regler, om at servicepersonalet skal være repræsenteret. En skole skal have andre fora som for eksempel hovedsamarbejdsudvalget, hvor man tager sig af problematikker vedrørende de enkelte uddannelser, og så skal der være et rum på skolen, hvor medarbejderne kan tale om, hvad der er vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne tager med ind til bestyrelsesarbejdet.”
Hvad siger du til forslaget om, at der i bestyrelsen skal være en repræsentant for de videregående uddannelser?
“Jeg mener ikke, der er grund til at lave reglerne om. Det er bestyrelsens rolle at sørge for, at der i bestyrelsen også er repræsentanter for aftagerne for eksempel fra gymnasier. Det er derfor, vi har selvsupplerende pladser i bestyrelsen. Bestyrelserne skal selvfølgelig være opmærksomme på aftagerperspektivet.”
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode