Gymnasielærere: Arbejdsbyrden er lige så vigtig som lønnen

Det var den bedste aftale, vi kunne få under de givne omstændigheder. Sådan lyder det samstemmigt fra lærerne Kurt Nielsen og Karsten Christiansen fra Ordrup Gymnasium.

De har begge to været lærere i over 40 år og er også tidligere tillidsrepræsentanter. De stemmer ja til overenskomstaftalen, men ærgrer sig begge over, at Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) krav ikke blev tilgodeset.

“Man har ikke imødekommet vores specialkrav overhovedet. Det har været en del af prisen, som vi har betalt for at være med i det store forhandlingsfællesskab. Men jeg synes overordnet set, at det er en fornuftig aftale,” siger Kurt Nielsen, som underviser i kemi og fysik på Ordrup Gymnasium nord for København.

Pas på det psykiske arbejdsmiljø
Karsten Christiansen efterlyser handling og et større fokus på arbejdsbyrden og det psykiske arbejdsmiljø for specielt unge og nyuddannede lærere. Han oplever en stigning i stresssygemeldinger og flere kolleger, som ønsker at gå på nedsat tid.

“Arbejdsbyrden er mindst ligeså vigtigt et issue som lønnen. Stress og hurtig tiltagende arbejdsmængde skaber et korps af nedslidte og trætte lærere, der ikke har overskud til innovation. Så er lønnen i den sammenhæng mindre vigtig,” siger Karsten Christiansen, der underviser i fysik, matematik og astronomi.

Det psykisk arbejdsmiljø bliver også nævnt i den nye overenskomst, hvor der står, at ”parterne udvikler og tilbyder en frivillig lederuddannelse i forebyggelse og håndtering af det psykiske arbejdsmiljø.”

Men både Karsten Christiansen og Kurt Nielsen mener ikke, at det er nok. De påpeger, at den eneste farbare vej frem er at gentænke, hvor stor en arbejdsbyrde en nyuddannet gymnasielærer har, når personen starter med at undervise.

“Du kan ikke tale dig henover problemet eller ansætte en stresscoach til hver skole. Vi skal have konkrete værktøjer og løsninger. En stresset lærer, der knokler for at følge med, leverer mindre inspirerende undervisning. Og sådan er det faktisk i øjeblikket,” siger Karsten Christiansen.

Ja tak til frokostpause og forlig
Til gengæld er de to gæve herrer meget tilfredse med, at frokostpausen nu er overenskomstsikret. De ser det som en fremtidssikring, mod at frokostpausen kunne være blevet inddraget som endnu et led i rækken af besparelser på gymnasieområdet. 

De er begge to glade for, at de langstrakte forhandlinger endte med forlig i stedet for forlis. For hvis det var endt med konflikt, så var fagbevægelsen blevet kørt over af regeringen dagen efter med et lovindgreb. Det er Karsten Christiansen og Kurt Nielsen slet ikke i tvivl om.

“Hvis det var endt i konflikt, i hvert fald på det statslige område, så var den danske model afgået ved døden. Det er en mærkelig konstruktion, at de, som formidler pengene, også sidder og forhandler. Det er en ulige relation,” siger Kurt Nielsen.

Fagbevægelsen står sammen
Denne overenskomstforhandling har på mange måder været bemærkelsesværdig. På lærerværelset har de to lærere også oplevet en stigende interesse for forhandlingerne. Specielt fordi gymnasiet var udtaget til at strejke. Det har i langt højere grad end tidligere været et samtaleemne i pauserne, og lærerne på Ordup Gymnasium var også klar til at strejke, hvis det var kommet så vidt.  

“Det har været god opbakning. OK 18 har måske været det vendepunkt for den faglige bevidsthed, som jeg synes, at vi har måtte vente alt for længe på. Fagbevægelsen er stærkere sammen, og det har de sidste par måneder bevist,” siger Karsten Christiansen.  

Svækkelse af tillidsrepræsentanten
Til sidst kan de to gamle tillidsmænd ikke komme udenom den nye bestemmelse om plustid. Fremover skal det ikke gå gennem tillidsrepræsentanten, hvis en arbejdsgiver vil indgå en aftale med en medarbejder om plustid.

Plustid betyder, at man laver en aftale om at arbejde mere end 37 timer om ugen, men dog maksimum 42 timer om ugen.

Det er en svækkelse af hvervet som tillidsrepræsentant, og det bekymrer Karsten Christiansen og Kurt Nielsen.

Når de garvede herrere kigger tilbage på de sidste måneders forhandlinger, så er de begge to enige om, at slutresultatet er det bedst mulige i den ekstraordinære situation. Men der vil altid være plads til forbedringer.