Artikel
Gymnasieelever leverer spyt til ny gen-forskning
Spyt Aarhus bioforskning

Gymnasieelever leverer spyt til ny gen-forskning

Forskere bruger spyttet til at opspore, hvor i verden danskerne stammer fra. Samtidig bliver undervisningen i biologi mere nærværende, når eleverne kan analysere deres egne data.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Traditionelt tager vi udgangspunkt i livs- og slægtshistorie, når vi skal finde ud af, hvor vi kommer fra.
Men det kan gøres langt mere præcist, hvis man går videnskabeligt til værks. Derfor har forskerne bag projektet ”Hvor kommer du fra?” indsamlet spytprøver fra 800 elever på 36 gymnasier landet over, så de kan kortlægge danskernes genetiske historie.

Elever skriver ny danmarkshistorie
Forskerne håber at kunne vise, om vi er et homogent folkefærd, eller om vi i virkeligheden er kommet til fra andre dele af verden. Eleverne er med andre ord med til at skrive en ny type danmarkshistorie, og det anonymiserede analysemateriale kan både bruges til forskning og i undervisning.

”Det er første gang, danskernes genetiske historie bliver kortlagt på denne måde, så vi er ikke sikre på, hvad vi kan vise, men vi håber, at vi ved hjælp af elevernes DNA kan undersøge, hvor vi stammer fra, og hvor meget vi ligner hinanden. Det kan være, der kommer nogle overraskelser,” siger lektor Frank Grønlund Jørgensen, som står bag projektet sammen med en professor i evolutionsstudier og to forskere i bioinformatik på Aarhus Universitet. Inden Frank Grønlund Jørgensen blev lærer i biologi og fysik på Tørring Gymnasium ved Vejle, forskede han selv i biologi og bioinformatik.

Eleverne sammenlignes med andre profiler
Med spyttet kan forskerne analysere elevernes DNA for geografiske og slægtsmæssige forhold. Rent teknisk kan de følge elevernes fædrene ophav gennem y-kromosomet, mens analyser af mitokondrier kan afsløre, hvor morens familie stammer fra. Der vil også være elementer i de andre kromosomer, som stammer bestemte steder fra.

”Vi kan bruge de statistiske modeller til at sammenligne, om en elevs DNA ligner den profil, folk har i for eksempel Middelhavsområdet. Vi ser også på mønstrene i Danmark. Måske er sjællændere mere beslægtede med hinanden end jyder, og måske har københavnerne en mere variabel population, fordi mange flytter til og fra hovedstaden,” siger Frank Grønlund Jørgensen.

Spor af velkendte indvandringer
Det er velkendt, at Christian den 2. i 1521 inviterede nederlændere til at dyrke grøntsager på Amager, og at Fredericia blev befolket af franske huguenotter i 1600-tallet.

”Det bliver interessant, om vi kan se spor af disse og andre kendte indvandringer i elevernes DNA, og om vi kan følge, hvor i landet efterkommerne er flyttet hen. Måske kan vi også se spor af vandringen fra land til by. Alle elever har svaret på, hvor de selv, deres forældre og om muligt deres bedsteforældre er født, så vi har noget at støtte os til.”

Øvelser på vej til lærere og elever
Langt de fleste af de 800 elever i projektet har biologi eller bioteknologi på A-niveau, og de deltager ikke kun som forsøgspersoner. Den aktuelle forskning giver lærere og elever mulighed for at arbejde med en række af biologifagets kerneområder fra bioinformatik over populationsgenetik og statistisk behandling af data til bioetiske problemstillinger.

”Eleverne vil ikke kunne se, hvor de selv stammer fra, men de kan lave analyser af, hvordan det ser ud på deres eget gymnasium. Det vil give dem en bedre forståelse af, hvordan forskning foregår, og hvad man kan og ikke kan med gentest,” siger Frank Grønlund Jørgensen.

Som led i projektet udvikles øvelser, som stilles gratis til rådighed for landets gymnasier.

”Nogle af deltagerne i projektet går i 3. g, så vi har lidt travlt. I øjeblikket bliver spytprøverne bestemt i USA, og vi håber at kunne præsentere de første resultater af vores analyser sammen med øvelser til eleverne omkring 1. april, så de kan nå at arbejde med dataene inden sommerferien.”

Interessant at undersøge data om gymnasieelever
Undervisningsmaterialet kommer til at ligge på projektets hjemmeside og vil også kunne bruges af kommende gymnasieelever.

”Det er vigtigt, at eleverne arbejder med moderne genteknologi, og alt andet lige må det være mere spændende for dem at lave populationsundersøgelser ud fra data om jævnaldrende end ud fra generelle data,” siger Frank Grønlund Jørgensen, der primært sagde ja til at gå med i projektet på grund af det undervisningsmæssige perspektiv.

Projektet er støttet af en bevilling fra Undervisningsministeriet.
Læs mere på hvorkommerdufra.dk.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater