Gymnasieelever er dårligt rustede til deres videre studier

Gymnasiereformen har fejlet. Det faglige niveau i gymnasiet er ikke højt nok, og eleverne er ikke rustet godt nok til at læse videre.

Udmeldingen er klar og kommer fra Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri (DI).

At styrke elevernes faglighed og studiekompetencer var ellers blandt de primære formål med reformen. Til august er det syv år siden, den trådte i kraft. Men trods adskillige justeringer er intentionerne ikke indfriet fuldt ud, mener Charlotte Rønhof.

Som lobbyist for DI forsøger hun at påvirke politikerne til en uddannelses- og forskningspolitik, der fremmer erhvervslivets interesser.

"Man har i for ringe grad løftet det faglige niveau og gjort eleverne studieparate. Det er gymnasiets største problem i dag. Kigger vi på uddannelsesniveauet i andre lande, er konkurrencen hård. Vi bliver nødt til at spænde fjederen lidt mere herhjemme," siger Charlotte Rønhof.

Hun peger på, at landets universiteter flere gange inden for det sidste par år har klaget over det faglige niveau hos de studenter, de modtager. På den ene side synes hun, at man skal tolke den slags udmeldinger med varsomhed, fordi "vi alle har en tendens til at synes, at verden var bedre for 10 år siden". På den anden side skal man ikke lukke øjnene, når fagfolk tænder en advarselslampe i forhold til fagligheden.

"Målet med gymnasiet er, at eleverne skal tage en videregående uddannelse. Derfor er gymnasiets allervigtigste opgave at ruste dem så godt som overhovedet muligt til den opgave. Det er ikke bare vigtigt for erhvervslivet, men for samfundet generelt."

For mange i gymnasiet
Charlotte Rønhofs vurdering er, at de dygtige elever er blevet dygtigere, mens den brede midtergruppe ikke har rykket sig. Og så er der en stor gruppe, man har tabt, og som slet ikke burde have været der, mener hun. De seneste beregninger viser, at cirka 5.000 unge hvert år vil få en studentereksamen, men aldrig opnå en videre uddannelse. Når universiteterne samtidig klager over, at de modtager studenter, der ikke er gode nok, bør man diskutere, om gymnasiet skal rumme så mange, siger hun. Selv er hun ikke i tvivl: Skal elevernes studiekompetencer styrkes, skal gymnasiet ikke lukke så mange elever ind, som man gør i dag.

"I hver klasse sidder der to-tre elever, der ikke burde gå der. De er havnet på den forkerte hylde. Man bruger virkelig mange ressourcer på at løfte og støtte dem. Alligevel dropper de med ret stor sandsynlighed ud," siger Charlotte Rønhof.

Om gymnasierne lukker de mange elever ind på grund af taxameterkroner, hjertets godhed eller måske en blanding, ved hun ikke. Til gengæld er hun sikker på, hvad det er, der får de unge til at vælge gymnasiet. Det er nemlig blevet en udbredt opfattelse, at gymnasiet – især det almene – er det sikre valg og dermed et valg, også de uafklarede unge nærmest foretager per automatik. Der mangler simpelthen et ordentligt alternativ til det almene gymnasium, påpeger hun. Og først når erhvervsskolerne bliver et positivt tilvalg for flere unge, bliver ideen med at lukke færre ind i gymnasiet aktuel.

"Jeg tror, det handler meget om at synliggøre alle de uddannelser, man kan tage på en erhvervsskole, og hvad man kan bruge dem til. Der er masser af uddannelser ud over dem, som de unge kender og vælger, og som derfor er ramt af mangel på praktikpladser. Men det har man slet ikke fået fortalt de unge tydeligt nok," siger hun og forklarer, at der findes godt 100 erhvervs­uddannelser med mere end 300 forskellige trin og specialer. Nogle varer halvandet år og har fokus på praktiske færdigheder, mens andre varer fem et halvt år og stiller boglige krav helt på niveau med – eller over – en gymnasial uddannelse. I dag tager 10 procent af alle studenter en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.

En del af jobbet med at "sælge" erhvervsskolerne bedre og fjerne de unges opfattelse af, at de nærmest ikke kan vælge andet end det almene gymnasium ligger hos vejlederne. Ifølge DI er vejledningen af de unge i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne for dårlig. Der er for mange frafald og omvalg.

"Vi må konstatere, at resultaterne af vejledningen, som den foregår i dag, ikke er overbevisende. Man bliver nødt til at kigge på hele vejledningssystemet en gang til og finde ud af, hvordan man kan gøre det bedre," siger Charlotte Rønhof.

Hun sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, at man siden vejledningsreformen i 2003, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg opstod, har trukket en del af vejledningen væk fra uddannelsesinstitutionerne.

"Man har fjernet ansvaret fra dem, der faktisk kender de unge. Det har været en ulykkelig situation," siger Charlotte Rønhof.

Mangler matematik
Ud over at gymnasierne skal lukke færre elever ind, skal der også skrues på andre knapper, hvis målet er et højere fagligt niveau og mere studieparate elever. Charlotte Rønhof håber, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil bruge det bebudede serviceeftersyn af gymnasiet til at gennemføre reelle ændringer.

Som Gymnasieskolen skrev i forrige nummer, har Christine Antorini allerede meldt ud, at hun vil have bremset stigningen i antallet af studenter, der må supplere deres eksamen for at komme ind på en videregående uddannelse. Sidste år gjaldt det mere end hver fjerde student. De unge mangler især matematik, fysik og kemi. Ministeren overvejer blandt andet at erstatte det obligatoriske naturvidenskabelige fag på B-niveau med matematik på B-niveau.

"Det er oplagt at gøre matematik B obligatorisk. Dels er der rigtig mange, der mangler faget, fordi det er et adgangskrav på mange videregående uddannelser, dels ved vi fra tidligere undersøgelser, at netop matematik har utrolig stor betydning for gennemførelsen af videregående uddannelser. Ikke kun på de naturvidenskabelige uddannelser, men også på de humanistiske. Men samlet vil det næppe være en god idé at lade det naturvidenskabelige B-niveau betale den pris," siger Charlotte Rønhof.

Hun mener, at en del af årsagen til, at så mange må tage et suppleringskursus, er, at en del elever helt bevidst vælger en "nemmere" studieretning med for eksempel samfundsfag og psykologi, så de kan score et højere karaktergennemsnit. Bagefter supplerer de så med mere "hardcore fag" som matematik, fysik og kemi.

"Det er et faktum, at sandsynligheden for at dumpe er langt højere i matematik A og fysik A end i mange andre fag, og de unge er jo gode til at finde smuthuller. Det er ikke en nem nød at knække, men en mulighed kunne være at lade karaktererne fra de fag, man tager som suppleringskurser, tælle med i ens samlede gennemsnit," siger Charlotte Rønhof.

Ser man samlet på de naturvidenskabelige fag, er de delvist blevet styrket med reformen, mener hun.

"Det er positivt, at en relativt pæn del vælger studieretningen med matematik A, fysik B og kemi B, som er adgangsgivende til en stor del af de naturvidenskabelige uddannelser. Men der er stadig nogle udfordringer, for eksempel at få flere til at tage fysik på A-niveau."

Charlotte Rønhof er godt klar over, at det har været et stort arbejde at lave reformen, og at implementeringen af den har kostet kræfter ude på gymnasierne. Men hun er ikke afvisende over for en ny reform.

"Hvis man i et serviceeftersyn får en meget lang fejlliste, så bør man måske spørge sig selv, om ikke en nyanskaffelse er bedre end at lave reparation på reparation," siger hun og understreger, at hun ikke selv har svaret.

"Men jeg kunne godt tænke mig, at man tog et helt blankt stykke papir og satte sig ned og sagde: Hvad er det, vi i virkeligheden vil med gymnasiet, og hvordan opnår vi bedst det mål? At man tænkte lidt ud af boksen, men også kiggede på fordele og ulemper ved de måder, som gymnasiet tidligere har været opbygget på," siger Charlotte Rønhof.

OM Charlotte Rønhof
45 år. Har siden 2000 været forskningspolitisk chef i Dansk Industri. Har tidligere været konsulent i Landbrugsraadet, konsulent i Fødevareministeriet, forsker på DTU og registreringsmedarbejder hos LEO Pharma. Er uddannet mejeriingeniør fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1989. HD i ledelse og organisation i 2005. Er gift og har tre børn på 21, 19 og 3 år samt en bonussøn på 13 år.