På breddegrader, hvor kaffen på lærerværelset er det eneste, der ikke er koldt, dukker Hanne Møller Sørensen op. Hun arbejder på GUX i Nuuk og har i sinde at blive ved med at være gymnasielærer, indtil kroppen siger stop. Temperaturen i Nuuk siger minus 7 i starten af november. Turisterne går rundt i de tykkeste vinterjakker og skibukser, men Hanne Møller Sørensen ankommer i en efterårsjakke, blå jeans og et par sneakers.
“Jeg synes først, det bliver rigtig koldt, når vi rammer minus 20. Så tager jeg vinterstøvlerne og de tykke vanter frem.”
44-årige Hanne Møller Sørensen er født, opvokset og uddannet i Nuuk. I de seneste 15 år har hun været ansat som lærer på GUX i Nuuk. Her underviser hun i grønlandsk, kulturfag og mediefag.
Som førstegangsbesøgende i Nuuk er det svært ikke at falde i svime over den magi, der omslutter Nuuk. Synet af den smukke natur er ikke noget, man nogensinde vænner sig til. Hanne Møller Sørensen kigger stadig ud over fjorden som det første, når hun træder ind i mediefagslokalet. Strømmen i fjorden har skubbet isflager på størrelse med store fiskerbåde inden for en rækkevidde, hvor de næsten kan fanges med en fiskestang.
“Det er mindst lige så flot om sommeren. Det ændrer sig med årstiderne,” siger hun.
10 ud af 50 lærere er grønlandske
Nøjagtig som naturen ændrer sig med årstiderne, har Nuuk også forandret sig. Byen er blevet mere dansk. Og det kan mærkes på gymnasiet, mener Hanne Møller Sørensen.
“Undervisningen foregår langt oftere på dansk end for 10-15 år siden. Eleverne snakker mere dansk i timerne på vores gymnasium end på de andre grønlandske gymnasier, jeg har besøgt, hvor det slet ikke er så udbredt. Det danske afspejles også på lærerværelset. Ud af godt 50 lærere er 10 af os grønlandske,” fortæller hun.
Og der er mangel på grønlandske lærere. Helt konkret på grønlandske lærere, der også er uddannet til at undervise i grønlandsk. Rektoren på GUX i Nuuk har ved flere lejligheder råbt op om, at der er så stor mangel på lærere med kompetencerne til at undervise i grønlandsk, at hun i flere tilfælde har måttet aflyse undervisningen for eleverne.
Det er ikke kun på gymnasiet i Nuuk, at de grønlandske lærere er i klart mindretal. Tendensen er den samme på de øvrige gymnasier i Grønland.
Hanne Møller Sørensen læner sig tilbage i stolen og slår opgivende ud med armene. Hun er en af de få lærere på GUX i Nuuk, der har kompetencerne til at undervise i grønlandsk.
“Det er en skam, at det er modersmålet, det går ud over. Jeg synes som udgangspunkt, at vores gymnasium skal blive mere grønlandsk, og at kommunikationen til eleverne skal starte med at være grønlandsk. Som det er kutymen på andre gymnasier heroppe, så synes jeg også, at eleverne burde fremlægge på grønlandsk. Som det er nu, så skriver, fremlægger og taler eleverne og de ansatte primært dansk. Mig selv inklusive. Men jeg ville ønske, at vi med små ændringer kunne bevæge os i retning af et mere grønlandsk gymnasium.”
Jeg synes som udgangspunkt, at vores gymnasium skal blive mere grønlandsk.
Flere muligheder for de unge
Hanne Møller Sørensen har ikke løsningen på problemet med de manglende grønlandske lærere. Men hvis man kan få flere af de nyudklækkede studenter til at blive i Nuuk og læse videre på universitetet, så er der en chance for, at nogle af dem vil falde for et fag som grønlandsk, mener hun.
“I takt med at der kommer flere og flere studenter ud herfra, så er der også kommet flere muligheder heroppe,” siger hun og fortsætter:
”Jeg er et eksempel på, at man ikke behøver at tage til Danmark for at studere. Jeg blev uddannet i kulturfag og grønlandsk på Grønlands Universitet og tog min undervisning for at blive lærer i mediefag online gennem Aalborg Universitet. Og der kommer også flere og flere muligheder for videre uddannelse heroppe. Både i Nuuk og Sisimiut, hvor DTU er kommet til. Så jeg tror og håber, at fremtidens elever fra GUX vil have en større tilbøjelighed til at blive heroppe frem for at tage til Danmark for at læse.”
Stor udskiftning af lærere
Udover manglen på lærere, der kan undervise i grønlandsk, er der også en stor udskiftning i lærerkollegiet. Det påvirker miljøet på gymnasiet, fortæller Hanne Møller Sørensen.
“Vi lærere, der har været her mere end tre-fire år, elsker at få nye kolleger. Det giver skolen et nyt skud energi. Men efter 15 år kan det også føles lidt som spild af energi at begynde at lære de nye, danske lærere at kende, når de som oftest smutter efter et par år.”
De danske og grønlandske lærere samler sig typisk i grupper hver for sig, fortæller hun.
”Jeg er et eksempel på, at man ikke behøver at tage til Danmark for at studere.
“Det er først, når de nye, danske lærere har været på vores gymnasium i en håndfuld år, at vi sådan for alvor begynder at snakke med dem. Det er på ingen måde ondt ment, men ofte kan vores sparsomme energi bare bruges andetsteds.”
Udskiftningen af lærere har især store konsekvenser for eleverne. På tre år kan de nå at opleve mange lærerskift.
“De når måske aldrig rigtigt at knytte sig til lærerne. Og hvis de endelig når det og kan lide deres undervisningsmetoder, så rejser lærerne oftest efterfølgende, og så kommer der en ny lærer, som skal lære dem at kende forfra,” siger Hanne Møller Sørensen.
Sæler og inuit-tatoveringer
Udsigten fra vinduet i skolens aula indkapsler i ét billede, alt hvad Nuuk er: Der er de små karakteristiske, farverige fiskerhuse, udsigt til fjorden med isflager og Hans Egede-statuen på toppen af en lille bakke i horisonten. Alt dette er grønlandsk kultur, og GUX omfavner det også i undervisningen i kulturfag.
”Det ligner lidt kulturforståelse i Danmark, bare om vores grønlandske kultur. Det er lidt en blanding af historie og samfundsfag,” forklarer Hanne Møller Sørensen.
På GUX Aasiaat, der ligger længere oppe ad vestkysten, er eleverne endda blevet undervist i sælen og dens brugbarhed. To fangere havde en nyfanget sæl med, som de parterede foran eleverne. Efterfølgende lærte eleverne, hvordan skindet kan bruges, og hvilke dele, der skal koges og ikke skal koges, før det er spiseligt, fortæller hun.
”Her i Nuuk er der også mange muligheder. Vi underviser blandt andet i immateriel og materiel kulturarv. Det kan også være, at vi tager et kig på inuit-tatoveringer og besøger det lokalhistoriske museum i Nuuk. Den grønlandske musik er også et oplagt emne.”
Hanne Møller Sørensen fortæller gentagne gange om sin kærlighed til Nuuk. Men hun siger også, at hun i fremtiden godt kunne tænke sig at prøve at undervise på et dansk gymnasium, da hun er dansk gift.
”Det kunne være sjovt at opleve kulturen i et dansk klasseværelse. I Danmark er I meget punktlige. Heroppe er det næsten sikkert, at du skal vente et kvarter, hvis du for eksempel aftaler noget til klokken 12.”
Men efter et kig ud over det vidunderlige landskab holder hun en kort pause og siger grinende:
”Jeg tror, jeg ville få hjemve.”
Fakta om GUX
GUX er den grønlandske gymnasieuddannelse. Den udbydes i fire byer - Aasiaat, Sisimiut, Qaqortoq og Nuuk, hvoraf sidstnævnte er den største skole med omkring 500 elever.
De gymnasiale uddannelser i Grønland hørte oprindeligt under det danske Undervisningsministerium. Det Grønlandske Selvstyre (dengang Hjemmestyre) overtog imidlertid fra 2009 den regelfastsættende myndighed samt administrationen af den grønlandske gymnasiale uddannelse – dengang kendt som GU – samt de daværende grønlandske hhx- og htx-uddannelser. I 2012 trådte en reform med det nuværende GUX i kraft. Den medførte blandt andet, at de erhvervsgymnasiale uddannelser og uddannelsesforløb nu findes som studieretninger i GUX.
Næsten al undervisning foregår på dansk. Det er dels et levn fra tidligere tider, hvor også folkeskolen i Grønland foregik på dansk (det har man siden gjort op med i en folkeskolereform, som har skabt udfordringer i forhold til overgangen til gymnasiet), dels skyldes det, at der endnu ikke er tilstrækkeligt med hverken grønlandsktalende gymnasielærere eller undervisningsmateriale på grønlandsk. Desuden tager mange studenter traditionelt videregående uddannelse i Danmark.
Behovet for danske gymnasielærere betyder relativ hyppig udskiftning på lærerværelserne. Nogle rejser for eksempel tilbage til Danmark på grund af børnenes skolegang, andre når pædagogikum er i hus. Man får som tilkaldt arbejdskraft som udgangspunkt flytning af bohave betalt mod at blive i minimum tre år.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode