Artikel
Grønlandsk overenskomst med stor lønstigning
OK-underskrift_Groenland-scaled-aspect-ratio-348-234

GL-konsulent Jess Rasmussen (i midten), Djøf-konsulent René Óli Rasmussen (tv) og forhandlingschef Frederik Schmidt (th) fra Grønlands Selvstyre i færd med at underskrive resultatpapiret i Nuuk i slutningen af november.

Grønlandsk overenskomst med stor lønstigning

Der er ikke bare kommet ekstra i lønposen – en helt ny struktur i en ny grønlandsk overenskomst, medlemmerne skal stemme om i denne måned, har lagt grunden for en samlet akademisk organisation hjemmehørende i Grønland.

Tekst_ Morten Jest
Foto_ (Privat)

Nu lever vi i vore dage mere eller mindre kontantfrit. Men gjorde vi ikke det, ville gymnasielærerne i Grønland skulle ønske sig større pengepunge i julegave. For med den netop indgåede femårige overenskomst mellem selvstyret, GL og de øvrige akademikerorganisationer er alle sikret en lønfremgang på minimum 2.000 kroner inklusive pension gennem stigninger på grundlønsskalaen, et nyt akademikertillæg og et forbedret fastholdelsestillæg – sidstnævnte giver endog lærere med høj anciennitet en slags højvande i stakkatposen – og ellers udbetales der et udligningstillæg, som dog senere modregnes ved stigning i netop fastholdelsestillægget.

Forhandlingerne og hele processen omkring har dog ikke været helt let, blandt andet på grund af den traditionelt store udskiftning blandt akademikere og ledere i administrationen, fortæller GL-konsulent Jess Rasmussen, som det seneste årti har haft Grønland som et af sine ”pastorater” og derigennem været med til ikke bare at forhandle de seneste overenskomster, men også lave det forberedende arbejde. For eksempel har der på arbejdsgiverside været hele tre forhandlingschefer i den seneste overenskomstperiode, ligesom der også har været udskiftninger på organisationernes konsulenthold.

”Men generelt vil jeg sige, at vi har haft et godt samarbejde. Det var hårde forhandlinger, men det lykkedes at få, hvad vi vil betegne som et godt resultat. Økonomien var selvfølgelig et af forhandlingernes stridspunkter, for der var trods alt en begrænset ramme, selv om resultatet ligger i den pæne ende af, hvad man normalt kan forvente i overenskomstperioden.”

Den økonomiske ramme for overenskomstfornyelsen, Jess Rasmussen henviser til, udgør i resultatet – som dog ikke er stemt hjem endnu blandt medlemmerne – 9,09 procent.

Op til 50 procent ekstra med udmøntning up front
De godt 9 procent er i sig selv som sagt i sig selv et ikke helt dårligt resultat. Men der er en yderligere stor fordel, forklarer Jess Rasmussen:

”Det er 8 procent udmøntet up front, endda med tilbagevirkende kraft fra 1. april i år.”

Da en del af udmøntningen sker igennem tildelingen af det tidligere nævnte nye akademikertillæg, udbetales størstedelen af rammen nemlig med lønreguleringen pr. 1 april. 2023. Økonomisk set betyder det langt flere penge til det enkelte medlem end ved en typisk overenskomstfornyelse.

Økonomien var selvfølgelig et af forhandlingernes stridspunkter, for der var trods alt en begrænset ramme, selv om resultatet ligger i den pæne ende af, hvad man normalt kan forvente i overenskomstperioden.
Jess Rasmussen, konsulent
Gymnasieskolernes Lærerforening

Her vil rammen traditionelt være ligelig fordelt over hele overenskomstperioden, hvor grundlønnen reguleres med en forholdsmæssig andel af den samlede ramme. Det ville efter den model med rammen på 9,09 procent for eksempel have medført en udmøntning med en stigning på 1,8 procent pr. år.

I stedet er det aftalt at udmønte 8,15 procent det første år, hvilket rent faktisk betyder op til 50 procent mere af den samlede udmøntning udbetalt til medlemmerne i hele perioden end ved den klassiske udmøntningsmodel.

Samlet set kan den nye aftale indbringe nogle gymnasielærere helt op omkring 6.000 kroner ekstra pr. måned, alt efter anciennitet. Det betyder samtidig, siger Jess Rasmussen, at gymnasielærerjobbet i Grønland på den økonomiske front bliver mere attraktivt for danske lærere, som stadig er en nødvendighed og udgør størstedelen af lærerkorpset. Det er dog svært at sammenligne 1:1, da der skal tages højde for blandt andet både flad skat, men også høje leveomkostninger i forhold til dagligvarer i Grønland, ligesom der udbetales overtid – til gengæld har man i Danmark lokal løn, som dog kan variere kraftigt.

”Men vi har med dette resultat fået rykket grønlænderne i forhold til den danske skala,” mener Jess Rasmussen.

Der er yderligere 0,79 procent til at finansiere forbedrede barselsvilkår. Samt en yderligere lønregulering på 1,7 procent i 2025.

Hjemmehørende organisation i sigte
Udover lønnen er der aftalt en række såkaldte periodeprojekter, som dog på nuværende tidspunkt ikke er nærmere konkretiseret. Man kan sige, at det blot er rammerne, der er aftalt, og der nedsættes således en række arbejdsgrupper på de forskellige områder – det handler blandt andet om en stærkere udnyttelse af potentialet i korpset af tillidsrepræsentanter, om en styrkelse af det lokale samarbejde, om work/life-balance og om rekruttering og fastholdelse.

Det er så stort, at overenskomsterne i Grønland er skrevet sammen til en fælles akademikeraftale, der giver en betydelig lønstigning til vores medlemmer.
Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Resultatet medfører desuden, at den overenskomst med Selvstyret, GL-medlemmerne indtil nu har været på, sammenskrives med Djøf-overenskomsten, så der fremadrettet er én overenskomst, der omfatter stort set alle offentligt ansatte akademikere i Grønland. Det er noget, man har forsøgt på siden 2019, fortæller Jess Rasmussen.

Der er ligeledes skabt mulighed for, at man kan vælge en Grønlandsk pensionskasse (SISA), som man fremover kan få sin pension indbetalt til i stedet for at få den indbetalt til en dansk pensionskasse (AKP eller P+).

”Der er nu skabt et grundlag for en akademikerorganisation hjemmehørende i Grønland, så vi ikke skal sidde 4000 kilometer væk og administrere eller rejse til Grønland i tide og utide,” siger han og tilføjer, at løsningen for de danske GL-medlemmer, der rejser til Grønland i en kortere periode, kunne være et slags dobbelt medlemskab.

En hjemmehørende organisation kunne formentlig også løse nogle af de problemer, GL oplever i forhold til de medlemmer – og ikke mindst potentielle medlemmer – der er der fast, herunder et forventeligt stigende antal etniske grønlændere.

”Nogle af dem har jo svært ved at se, hvorfor de skal melde sig ind i en organisation mange tusind kilometer væk,” lyder det fra Jess Rasmussen.

Også GL-formand Tomas Kepler er meget tilfreds med resultatpapiret og kan ikke rose forhandlerne nok for den kæmpe indsats, de har ydet, siger han.

“Jeg er utrolig glad for, at det efter lange forhandlinger er lykkedes at lande en aftale i Grønland. Det er så stort, at overenskomsterne i Grønland er skrevet sammen til en fælles akademikeraftale, der giver en betydelig lønstigning til vores medlemmer, men samtidig også fortsat sikrer de gode rammer, der hidtil har været i deres arbejdstidsaftale. Så det er en klar anbefaling fra mig til vores medlemmer om at stemme ja til overenskomsten.”

Overenskomstresultatet er sendt til vejledende urafstemning blandt GL-medlemmerne, som skal afgive deres stemme senest onsdag den 13. december klokken 12.00. Du kan stemme via et link i en personlig email fremsendt til dig.

Ny overenskomst i Grønland

Overenskomstfornyelsen indgået mellem Grønlands Selvstyre og GL og de øvrige akademikerorganisationer medfører, at der fremover kun er én overenskomst, som omfatter alle offentligt ansatte akademikere i Grønland.

Som hovedpunkt er det aftalt, at alle skal opleve en lønfremgang på minimum 2.000 kroner inklusive pension. Hvis dette ikke opnås ved en samlet fremgang som følge af grundlønstigning eller ved den nye fastholdelsestillæg eller ved akademikertillægget, vil man modtage et udligningstillæg på det manglende beløb. Dette udligningstillæg vil dog bortfalde ved stigning i fastholdelsestillægget.

Derudover indeholder resultatet af overenskomstaftalen overordnet

-          en økonomisk ramme, der udgør en stigning i lønningerne på 9,09 procent. Hertil yderligere 0,79 procent som finansiering af forbedrede barselsvilkår.

-          barsel tilføres således 6 ugers lønnet orlov, som fordeles med 2 ugers yderligere graviditetsorlov og 4 ugers forældreorlov.

-          en ny grundlønsskala og et nyt tillæg (akademikertillæg) som tildeles alle pr. 1 april 2023. Tillægget udgør 2.000 kroner pr måned. Dog bortfalder undervisningstillæg I på 1788,51 kroner.

-          at grundlønnen reguleres med 1,7 % 1. april 2025.

-          forbedret fastholdelsestillæg og forbedring af opsigelsesvarsel for medarbejdere over 40 år med 12+ års anciennitet.

-          Periodeprojekter omhandlende stillingsstruktur, arbejdsmiljø, work/life-balance, rammer for TR-arbejde, aktiv seniorpolitik, rekruttering og fastholdelse.

Efter godkendelse af resultatet og igangsætning af implementering er forventningen, at lønstigningerne kan udbetales medio første kvartal 2024. Medlemmerne vil modtage lønstigningen med tilbagevirkende kraft fra. 1 april 2023.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater