GL: Uafklaret merarbejde skader dette skoleår

Selv om skoleåret er godt i gang på skolerne, er sidste skoleår på nogle skoler ikke helt afsluttet.

På flere skoler er ledelse og tillidsrepræsentant stadig i forhandling om, hvordan merarbejdet fra sidste skoleår skal lande. På enkelte skoler er forhandlingerne gået i hårdknude.

På over halvdelen af skolerne har ledelse og lærere for længst afsluttet sidste års regnskaber.
Nogle steder er spørgsmålet om merarbejde forløbet helt uden problemer, mens sagerne andre steder er afsluttet med mindre sværdslag.

Surt show
Formand for GL’s overenskomstudvalg Ronald Karlsen mener, det er på høje tid, at sagerne om merarbejde lukkes på de enkelte skoler.

”Hvis der er uafklarede sager, forsurer det arbejdsmiljøet på skolen. Det betyder også, at lærerne mister lysten til at påtage sig ekstra opgaver, når sidste års merarbejde ikke er afklaret,” siger Ronald Karlsen.

Gymnasieskolernes Lærerforening havde i begyndelsen af september fået indberetninger fra de fleste tillidsrepræsentanter, og på det tidspunkt havde halvdelen af skolerne afsluttet spørgsmålet om merarbejde. Siden da har flere og flere skoler sat punktum for den diskussion, men som skrevet er uafsluttede merarbejdssager stadig en sten i skoen på flere skoler.

Hænger som en skygge
Ronald Karlsen mener, det er ærgerligt, at sidste skoleår på den måde kommer til at hænge som en skygge over det nuværende skoleår. Ifølge ham burde erfaringerne fra sidste år bruges til at skabe et bedre skoleår i år.

”Med tidsregistringen fra sidste skoleår har lederne et redskab til at planlægge dette skoleår bedre. Nu kan de bedre se, hvordan opgavefordelingen passer til den enkelte lærer, men når merarbejdet endnu ikke er afklaret, så er det svært at bruge de erfaringer,” siger Ronald Karlsen.

Ledere er meget forskellige
GL’s dialog med tillidsrepræsentanterne viser også, at lederne på de enkelte skoler ser meget forskelligt på tidsregistrering og fordelingen af arbejdsopgaver, og dermed bliver opfattelserne af eventuelt merarbejde også forskellige fra leder til leder.

Nogle ledere har fra begyndelsen af skoleåret sagt til lærerne, at de ikke vil bruge tidsregistrering til noget. Lærerne er velkomne til at registrere deres tid, men lederne har ikke tænkt sig at bruge resultatet til noget.

”Det er blandt andet på de skoler, det kan være vanskeligt at finde frem til en løsning,” siger Ronald Karlsen.

På andre skoler bruges tidsregistrering, og lederen forventer, at alle lærere lander på præcis 1.924 timer, som er den årlige arbejdstid ifølge overenskomsten.
Problemet kan så være, at en lærer har fået for mange arbejdsopgaver, men at lederen alligevel forventer, at arbejdstiden lander på 1.924 timer.

”På de skoler er der en bedre basis for at forhandle sig frem til en løsning, da tidsregistreringen viser, at læreren har arbejdet mere end 1.924 timer,” siger Ronald Karlsen.

Han fremhæver de skoler, hvor der er fundet gode løsninger om eventuelt merarbejde.

”På nogle skoler har der lige fra begyndelsen været en god forståelse af, hvordan overenskomsten skal tackles. Her er arbejdet blevet tidsregistreret, og ledelsen har været i god dialog med lærerne om deres arbejdsopgaver, og eventuelle problemer er taget undervejs. På de skoler er det langt nemmere at finde frem til en løsning,” siger Ronald Karlsen.

Han fortæller, at GL’s hovedbestyrelse og GL’s sekretariat tilbyder assistance til de skoler, hvor de lokale forhandlinger om merarbejde er gået i hårdknude.