GL om nyt arbejdsmiljø-redskab: Det vil gøre en forskel for lærerne

Fremover bliver det lettere at sikre, at landets gymnasielærere har et godt psykisk arbejdsmiljø.

Det mener Ditte Rask, der er arbejdsmiljøekspert og konsulent i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

For første gang er der lavet en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Den gælder for alle arbejdspladser på det danske arbejdsmarked og er netop blevet offentliggjort. Dermed blivet det i fremtiden lettere at retsforfølge arbejdspladser, hvor ledelsen ikke har gjort nok for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. 

Bekendtgørelsen er et værktøj, der kan skabe en mærkbar forskel i hverdagen ude på den enkelte skole, mener Ditte Rask.

”Nu bliver det mere tydeligt, hvad det er, vi snakker om, når vi snakker om psykisk arbejdsmiljø,” siger hun.

Ditte Rask har siddet i en arbejdsgruppe under Akademikerne og været GL’s repræsentant i arbejdet med den nye bekendtgørelse.

For GL og Akademikerne har det længe stået højt på ønskesedlen at få en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. At den nu er en realitet, kalder Ditte Rask for en sejr.

”Det sender et klart signal til alle arbejdspladser om, at psykiske arbejdsmiljøproblemer skal tages alvorligt.”

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. november 2020.

Tidspres og uklare krav
Med bekendtgørelsen bliver al lovgivning og alle regler nu samlet ét sted.

Udover selve bekendtgørelsen bliver der udarbejdet tre vejledninger af Arbejdstilsynet. De forventes færdige i løbet af 2021. I forvejen findes der to vejledninger om psykisk arbejdsmiljø – en om vold og en om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. 

I de nye vejledninger bliver følgende områder beskrevet og konkretiseret: stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav og modstridende krav i arbejdet og høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.

Det er præcis de problemstillinger, der er helt centrale i forhold til gymnasielærernes psykiske arbejdsmiljø, og derfor er vejledningerne virkelig relevante, siger Ditte Rask.

”De senere års nedskæringer har presset mange lærere, og det kan være uklart for nogle, om der fortsat bliver forventet samme høje kvalitet af dem. Derudover er der på en del skoler en problematik omkring gennemsigtighed i arbejdsplanlægningen,” fortæller Ditte Rask.

Og hver eneste dag står landets gymnasielærere i situationer, der stiller høje følelsesmæssige krav. Hun remser op:

”Når de skal rumme klasser med stor faglig spredning. Når de skal se hver enkelt elev. Når en elev har det svært. Som lærer skal man altid være ’på’, når man træder ind i klasselokalet. Dårlige dage er der ikke plads til.”

Ditte Rask understreger, at et arbejde, der er præget af følelsesmæssige krav, ikke i sig selv er sundhedsskadeligt. Tværtimod er det ofte det, der skaber motivation og arbejdsglæde. Men bagsiden er, at alle kravene kan hobe sig op på den lange bane og blive til udbrændthed og stress. 

Nok at tage fat på
Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fra 2018 viser, at der er nok at tage fat på ude på gymnasierne, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø. Ud af de 36 jobgrupper, NFA har sammenlignet, er gymnasielærerne en af de grupper, som bliver mest følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, og de er også blandt de lønmodtagere, som er mest plaget af stress.

Læs: Gymnasielærere plaget af stress, angst og følelsesmæssige belastninger

Med vejledningerne i hånden vil arbejdet blive lettere for arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne, når de er i dialog med ledelsen ude på skolerne, vurderer Ditte Rask. Både i forhold til at hjælpe i akutte situationer og forebygge, at lærere bliver syge på grund af et psykisk dårligt arbejdsmiljø.

”Vejledningerne er et virkelig godt redskab. Nu har man et papir fra en myndighed, man kan starte en dialog med. Et papir, som ikke kan sættes til diskussion. Det er min erfaring, at det betyder rigtigt meget.”

Hun understreger, at GL naturligvis gerne vil hjælpe arbejdsmiljørepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne med at bruge den nye bekendtgørelse og vejledningerne. 

Vejledningerne vil også blive brugt af Arbejdsmiljøklagenævnet, hvis en arbejdsplads klager over et påbud fra Arbejdstilsynet, påpeger hun.