GL: Lærerne har ikke tid til alle kampagnerne

Ligestilling, antiradikalisering, sundhed og mobning.
Listen er lang over de kampagner, der ofte lander på uddannelsesstedernes skriveborde med en forventning om, at lærerne fører initiativerne ud i livet.
Listen er også blevet for lang, mener formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen.

“Alle initiativerne stiller øgede krav til lærerne, som i forvejen er pressede af store effektiviseringskrav og implementeringen af en ny gymnasiereform,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Ramt af nedskæringerne
I går lancerede undervisningsministeren endnu en kampagne – denne gang en aktionsplan mod mobning.

“Vi bakker naturligvis op om sådanne initiativer, men problemet er bare, at lærerne i forvejen løber stærkere på grund af nedskæringer. Vi mangler den nødvendige tid og ressourcer til at implementere alle initiativerne i praksis,” siger Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer:

“Hvis der ikke tilføres nye ressourcer, vil det være hensigtsmæssigt med fælles opfordringer til, hvad der ikke længere skal prioriteres.”

Drukner i mængden
Rektorerne genkender tidspresset:

“I en periode, hvor vi skal finde en del besparelser og samtidig implementere en ny reform, er det svært at lægge lige meget energi i alle de forskellige projekter,” erkender formanden for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen.

Mange kampagner går dog på tværs af uddannelserne, og derfor synes hun, at det er oplagt, at ungdomsuddannelserne vurderer, om de er den primære målgruppe for en kampagne, eller om den passer bedre til grundskolen.

“Hvis der kommer mange flere kampagner, vil de nok også blive virkningsløse, fordi de drukner i mængden,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Kampagnen skal være relevant
Selve kampagnens indhold og planlægning har også stor indflydelse på, om den vil blive ført videre på skolerne, mener formanden for rektorerne.

“Læreren skal føle, at den er relevant, og at den kan være med til at gøre en forskel. Derfor er det meget vigtigt at inddrage lærere, ledere og elever i planlægningsprocessen,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

De gode kampagner kan også lette arbejdet for skolerne, påpeger hun.

“Når der kommer fokus på en problemstilling i offentligheden, er det nemmere for ungdomsuddannelserne at tage emnet op for eksempel i samfundsfag eller dansk, når det passer ind.”

Hun mener dog ikke, at skolerne vil have ressourcer til at efteruddanne lærere, hvis lærerne ikke har de nødvendige kompetencer til at implementere kampagnerne.

“Jeg tror, at skolerne i nærmeste fremtid vil prioritere at bruge efteruddannelsesmidler til at implementere gymnasiereformen. Det vil være svært at frigøre midler til efteruddannelse i forhold til kampagnerne,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.