Åbenhed dominerer på aftaleskoler

Åbenheden.
Tillidsrepræsentanterne (TR) fra tre aftaleskoler er slet ikke i tvivl om, hvad der skiller sig ud på deres skoler sammenlignet med skoler med tidsregistrering.

”Åbenheden giver os en indsigt i, hvilken prioritering der ligger bag vores time-fagfordeling. Når jeg taler med andre tillidsrepræsentanter, hæfter jeg mig ved, hvor meget lærere på tidsregistreringsskoler spekulerer på, om opgaverne bliver retfærdigt fordelt, eller om ledelsen har forsøgt at effektivisere i det skjulte,” siger tillidsrepræsentant Pernille Dalbjerg Sørensen fra Dronninglund Gymnasium.

Taler ikke om tid
Ministeriet og Moderniseringsstyrelsen ønskede med OK 13 at få mindre fokus på tid, men der er i realiteten sket det stik modsatte, fortæller tillidsrepræsentant Ulrik Jørgensen Rogge fra Handelsgymnasiet Ribe.

”Når jeg er til TR-arrangementer eller ude som censor på tidsregistreringsskoler, taler de ofte om tid,” siger han og tilføjer:

”Det paradigmeskift har ikke været hos os. Vi taler om alt andet end tid – vi taler om relevante ting.”

Fælles om at prioritere
Til at begynde med kunne TR og ledelse på Haderslev Katedralskole kun blive enige om at lave en form for forståelse, men i år har blandt andet et rektorskifte gjort det muligt at få nedskrevet en arbejdstidsaftale for lærerne, fortæller skolens tillidsrepræsentant Georg Lauridsen.

”Det fungerer fremragende. Det er en glad skole med tilfredse medarbejdere, fordi vi føler, at vi er fælles om at prioritere, og at vi bliver inddraget i dialogen, når der kommer ulykker udefra som for eksempel besparelserne,” siger Georg Lauridsen og uddyber:

”Vi er enige om, at gennemskuelighed, tillid og rimelighed skaber de bedste løsninger både for ledelsen og medarbejderne.”

Gør op med forståelser
På Dronninglund Gymnasium skulle de også igennem det første år med OK 13 på mere usikker grund, da Moderniseringsstyrelsens hårde udmeldinger resulterede i, at skolens ledelse ikke turde skrive under på en aftale.

”Det var frustrerende, for vi havde brugt meget tid på at finde frem til en god aftalemodel, der ikke bare var en gentagelse af den tidligere, men som implementerede det nye ved OK 13,” fortæller Pernille Dalbjerg Sørensen og tilføjer:

”Heldigvis fik vi en fast aftale året efter. Jeg tror, at ledelsen kunne se fordelen i det, blandt andet fordi det var et stort ønske fra stort set hele lærerkollegiet.”

Hun mener, at det bør være et vigtigt fokus for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) at få gjort op med de skoler, der kun har forståelser, men ikke nedskrevne aftaler:

”Der bør simpelthen ryddes op, for der er kun to modeller i overenskomsten: tidsregistrering eller en lokal aftale.”

Intet er 100 procent retfærdigt
Georg Lauridsen oplever, at de gamle akkorder dominerer i gymnasieverdenen.

”Hvad enten det er en forståelses-, aftale- eller tidsregistreringsskole baserer man meget på de gamle akkorder minus en vis procentdel besparelse. Forskellen ved tidsregistreringsskoler er dog, at ledelsen skjuler det i et skufferegnskab og derved kan prioritere, som den har lyst,” siger Georg Lauridsen.

Argumentet for tidsregistrering har været, at det er mere retfærdigt, fortæller Ulrik Jørgensen Rogge.

”Jeg køber simpelthen ikke argumentet med, at tidsregistrering er mere retfærdigt, for problemet er jo, at det ikke er synligt, hvordan der prioriteres,” siger han.

Ulrik Jørgensen Rogge mener, at det vil være svært at lave et system, der vil være 100 procent retfærdigt.

”En akkord kan heller ikke være 100 procent retfærdig, for der er forskel på folk, og hvor lang tid de bruger på de forskellige opgaver. Men slutresultatet skal meget gerne være retfærdigt.”

Besparelser må ikke finansieres med fritid
Pernille Dalbjerg Sørensen understreger, at det ikke er sikkert, at en lokalaftale er det mest ideelle for Dronninglund Gymnasium til tid og evighed. Det bør overvejes fra år til år.

”Det, ledelsen får ud af at være en aftaleskole, er blandt andet, at lærerne tager ansvar for at komme i hus med opgaverne på trods af besparelserne. Vi har nu lavet en aftale om en stor besparelse på forberedelsestiden,” siger hun og tilføjer:

”Men vi ved jo godt, at besparelserne ikke er i hus ved, at vi har sat vores underskrift på et stykke papir. Det sker først, når vi lærere har en fornemmelse af, at vi ikke har finansieret besparelserne med vores fritid ved at løbe hurtigere, men ved at løse opgaverne anderledes.”

Derfor ligger der et stort arbejde forude, hvor lærerne skal finde frem til, hvordan de vil arbejde anderledes, fortæller Pernille Dalbjerg Sørensen.

Ansvar kræver indflydelse
Den største fordel ved at være en aftaleskole er, at man har bevaret meget af strukturen fra før, mener tillidsrepræsentanterne.

”Rammen gør, at vi ikke kan komme udenom dialogen. Vi er nødt til at tage nogle snakke om, hvad der skal prioriteres. Og de er enormt vigtige, for der er ingen, der har lyst til at tage ansvar, hvis man ikke har indflydelse på det, man skal tage ansvar for,” siger Pernille Dalbjerg Sørensen.

Et godt arbejdsklima kan også godt betale sig, påpeger Georg Lauridsen.

”Vi tror faktisk på, at der er penge at spare for en skole med en fornuftig aftale, der gør, at folk ikke bliver stressede,” siger han og tilføjer:

”Det er en så god investering at møde folk med tillid og gennemskuelighed frem for kontrol, at det kan mærkes på sygefraværet og på folks lyst til at klare udfordringerne.”

Mindre administration
Udover medarbejdertilfredsheden mener Ulrik Jørgensen Rogge også, at ledelsen har god grund til at være tilfreds.

”Der er meget mindre administration end før, hvor de havde kladdeplaner med minutregnskaber og så videre. Vores modpart er vel også interesseret i faldende omkostninger,” siger han.

På Dronninglund Gymnasium er ledelsens udmelding også, at de sparer tid i forhold til planlægningen. Når lærerne har siddet med time-fagfordelingen, er 80 procent gået op, bare ved at lærerne aftaler indbyrdes, fortæller Pernille Dalbjerg Sørensen.

”Og så er der jo langt større tilfredshed, når folk har været med i planlægningen, end hvis man fik dikteret et skema,” siger hun.