Fremover skal det være op til det enkelte gymnasium, om grundforløbet skal vare tre eller seks måneder.
Det foreslår Annette Nordstrøm, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
”Grundforløbets længde skal ikke fastsættes centralt. Det bør afklares lokalt ude på den enkelte skole. Om det skal være tre eller seks måneder afhænger af den praksis og kultur, der passer bedst til og er udviklet på hver enkelt skole,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Kort og intensivt
Grundforløbet er en af de ting, der indgår i reformforhandlingerne, som i disse dage kører på højtryk på Christiansborg.
Regeringen ønsker et kortere og mere intensivt grundforløb.
”Grundforløbet kvalificerer ofte ikke elevernes valg af studieretning godt nok,” hedder det i regeringens udspil til en ny gymnasiereform.
Konkret foreslår regeringen, at det nuværende halve års grundforløb skæres ned til tre måneder, så eleverne allerede kan komme i gang med deres studieretning efter efterårsferien i 1.g.
Blandt landets gymnasierektorer er der delte meninger om forslaget.
Læs: Kort grundforløb splitter rektorer
Lyttet til skolerne
Udmeldingen fra GL’s formand er nye toner. Hun og den øvrige hovedbestyrelse har tidligere ønsket grundforløbet helt afskaffet.
”Det er en erkendelse af, at det er meget forskelligt, hvad der fungerer for skolerne, og det skal vi selvfølgelig lytte til,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
På mange skoler synes man, at grundforløbet fungerer godt, som det ser ud i dag. Andre steder har man kørt forsøg med et tre måneders grundforløb – som regeringen nu lægger op til – og har gode erfaringer. Det gælder blandt andet Silkeborg Gymnasium.
Læs: Succes med kort grundforløb i Silkeborg
”Det er tydeligt, at man kan gøre tingene på flere måder, og derfor skal det være op til skolerne at vurdere, hvad der hos dem er mest hensigtsmæssigt,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Ikke en tryg studiestart
Regeringen foreslår samtidig, at eleverne først skal vælge studieretning, når de har gennemført det tre måneder lange grundforløb.
Det er Annette Nordstrøm Hansen imod.
”Det giver ikke en god og tryg studiestart, hvis eleverne begynder i tilfældige klasser og først vælger studieretning i slutningen af grundforløbet,” siger hun.
Målrettet brobygning
I dag skal eleverne aflevere en forhåndstilkendegivelse af, hvilken studieretning de ønsker, når de søger ind på gymnasiet i marts. Senere kan de vælge om.
Den model ønsker GL-formanden at holde fast i. Men der er brug for mere målrettet brobygning, mener hun.
”For at kvalificere elevernes valg foreslår vi, at de i april får tre-fem dages introduktion på deres kommende gymnasium, hvor de bliver introduceret til studieretningerne og kan tale med en studievejleder. Så kan de eventuelt allerede nå at vælge om inden skolestart,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Kilde: Regeringens reformudspil Fra elev til studerende - klædt på til videre uddannelse
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode