Ghettolyrik i gymnasiet

Gymnasieeleverne virkede upåvirkede af politiopbuddet. En kæk ung fyr stod og gned hænderne op og ned ad sig selv for at simulere den kropsvisitation, han lige havde været igennem, mens han opmærksomt holdt øje med vennernes reaktion. Han fik ikke det ønskede grin og satte sig stille ned og ventede. Ventede på Yahya Hassan.

Andre af drengene talte om aftenens Champions League-kampe. Tv-programmet bød på både Arsenal mod Bayern München og AC Milan mod Atletico Madrid. Deres lærer forsøgte at berolige dem. ”Jeg kan ikke forestille mig, at det tager mere end en time,” sagde han. På det tidspunkt var der en time og tre kvarter, til bolden rullede i London og Milano.

På Odder Gymnasium havde 450 mennesker løst billet til digtoplæsning og spørgetime med den forkætrede teenager Yahya Hassan. Lidt over halvdelen kom fra gymnasiet og en nærliggende efterskole, resten havde købt billet selv. Og det gik stærkt ifølge Marianne Folkersen, der er leder af byens bibliotek og var med til at arrangere aftenen. ”Vi havde udsolgt på to dage,” fortalte hun.

Grineflip på bagerste række
Da Hassan trådte ind på scenen, skete det nærmest ubemærket. Han nåede helt ind på midten, eskorteret af en diskret klædt civilbetjent, før det gik op for publikum, hvad der foregik. Derefter rungede applausen op mod ham. Hans ansigt var komplet grimasseløst. Hverken smil eller irritation. Ingenting.

Han tog en lang slurk af sin vandflaske, slog op i sin bog og startede uden at sige noget med et digt om sin tidlige barndom. Om vold, svigt og mishandling.

Der gik få sekunder, før en gruppe gymnasieelever, primært drenge, på de bagerste rækker knækkede sammen af grin. Ikke over emnet, men over Hassans utraditionelle stemmeføring.

Hans messende, punktumløse oplæsning var speciel. Drengene blev taget med bukserne nede. Sætningerne havde ingen start, ingen slutning. Der var ingen intonation, intet tryk på de vigtigste stavelser. Han kunne lige så godt have læst højt fra en brugsanvisning til at samle de billige sofaer, han senere satte sig i.

”Hun havde aldrig set sneee hun lavede maaad og haaang over kummen efter hvert måltid,” lød det fra Yahya Hassan. Pauser tog han, når han skulle trække vejret, ikke når de grammatiske regler bød ham det.

Selv de mest larmende drenge tog sig dog hurtigt sammen og var stille. Under resten af oplæsningen holdt de sig til at lave et par grimasser til hinanden.

Tværfagligt forløb
Det var langtfra alle eleverne, der grinede ad Politiken-segmentets kæledægge. Mens publikum i alle aldre – men kun med én hudfarve – væltede ind, fortalte Jette Raunsbæk, der er dansklærer på Odder Gymnasium, om elevernes syn på Yahya Hassan.

”Han er meget interessant. Han er 18-19 år og dermed på deres egen alder. Han er et eksempel på,  hvordan litteraturen støder sammen med det omgivende samfund. Det gør ham spændende som forfatter, fordi han bliver et fænomen,” sagde hun.

Dansklærernes faggruppe har med hende i spidsen arbejdet tværfagligt med emnet. Sammen med samfundsfagslærerne har de blandt andet brugt Hassan i et tema om integration.

”Vi har både set på hans digte litterært, men også på deres konsekvenser. Eleverne er interesserede i lyrik på en helt anden måde, end vi er vant til. Det kan normalt være svært at få dem til at læse lyrik med interesse, men her har det været en meget taknemmelig opgave,” sagde hun og tilføjede:

”Det fanger dem, fordi de havde læst om ham, før de læste hans værk. Han er interessant som talerør for en gruppe mennesker, vi ikke hører så meget fra. Derudover har han et meget direkte sprog og en sprogbrug, som minder om de unges egen.”

Kikset interviewsession
Jo længere frem mod podiet man så, desto længere ude på kanten af stolen sad publikum.

Et digt handlede om en tvangsfjernelse. Hassan messede videre. ”Svee-skeee-fyyld.” Allerede efter 25 minutter var det slut. Efter to håndfulde digte stoppede han, lagde bogen fra sig og satte sig i sofaen. I et minuts tid opstod en pinlig tavshed, men en af aftenens arrangører kom hurtigt til og annoncerede en pause på 20 minutter. ”Tyve minutter?!” udbrød et par gymnasieelever, mens de voksne tilhørere gik i baren efter vin og kaffe.

Efter pausen var en lærer og en elev fra en lokal efterskole interviewere ved en udspørgning af Yahya Hassan. En interviewsession, der bestod af 40-50 sekunder lange spørgsmål fra læreren og 5-10 sekunder lange svar fra digteren. Hver gang læreren tog ordet og stillede tre-fire lange spørgsmål oven i hinanden, begyndte drengene bagerst at tale. Hver gang ordet blev givet til Yahya Hassan, blev de stille. Og ligesom resten af publikum skraldgrinede de, når han med ultrakorte svar igen og igen sendte bolden retur til efterskolelærerne. ”Han er en mand af få ord,” sagde en af de mest højlydte drenge.

Eller som en af de indhyrede vagter tørt konstaterede: ”Han kunne godt blive politiker.”

Arrangementet sluttede i tide, som læreren havde lovet drengene. De kunne lige akkurat nå hjem at se Bayern München vinde 2-0 på Emirates Stadium i London.