Fra stjerneforsker til stjerneglad lærer

At vinke farvel til en lovende karriere og flytte hele sit liv ud af de vante rammer kan virke som en stor mundfuld for de fleste. For Jacob Groth-Jensen var det lige nøjagtigt dét, der skulle til.

Jacob Groth-Jensen er adjunkt i matematik og fysik ved Roskilde Gymnasium. Før det var han i fem år tilknyttet forskningslaboratoriet CERN i Genève i Schweiz – først som ph.d.-studerende i partikelfysik og siden som udlånt forsker for det israelske Weizmann Institute of Science.

Men tilværelsen som videnskabsmand var ikke helt det, han havde drømt om.

”Mange har jo nok en forestilling om, at forskere bare sidder på deres kontor og hygger sig med at fordybe sig hele dagen. Sådan er det også noget af tiden, men det er også mange timers benhårdt knokleri fra morgen til aften,” siger Jacob Groth-­Jensen.

Han forklarer, at den indbyrdes konkurrence i forskningsverdenen er hård, og presset for hele tiden at komme først med resultater er stort. Derfor følte han sig ofte nødsaget til at arbejde konstant.

”Jeg har altid syntes, at naturvidenskab og fysik er sindssygt spændende, men hvis man bare ræser af sted med 110 kilometer i timen, så hersker der konstant en stemning af panik. Hvis du ikke når at publicere din næste forskningsartikel i tide, så ved du ikke, om din fremtid er sikret. Så ramler det hele.”

Begejstringen forsvandt
De lange arbejdsdage, presset og den manglende tid til familien begyndte til sidst at overskygge glæden ved at undersøge og opdage.

”Jeg kan godt lide at arbejde meget, men dråben var, da begejstringen forsvandt. Nogle gange blev jeg nødt til at gå over i kontrolrummet og kigge bare for at minde mig selv om, hvad jeg egentlig knoklede for,” siger Jacob Groth-Jensen.

Da en ven foreslog ham at vende blikket mod gymnasieskolen, var Jacob Groth­Jensen derfor ikke afvisende over for idéen. Han havde tidligere stiftet bekendtskab med lærerfaget som folkeskolevikar, hvor han fandt glæde i elevernes nysgerrighed.

”I laboratoriet i Genève kom der også af og til nogle skoleklasser på besøg. De stillede vanvittigt gode spørgsmål, og jeg kunne se, at mange af dem havde en oprigtig interesse i at lære.”
Han fortæller, at det var inspirerende at blive konfronteret med elevernes lærelyst.

”Jeg opdagede, at det var enormt fedt at kunne give eleverne en succesoplevelse ved at forklare dem noget, som de måske egentlig troede var vanvittigt kompliceret. Når de forstod det, blev de glade. Så blev jeg også glad,” siger Jacob Groth-Jensen.

Fra forsker til lærer
Lysten til at undervise førte ham i 2013 tilbage til Danmark, hvor han blev ansat som lærer på Roskilde Gymnasium. I klasselokalet trækker han gerne på sin praktiske erfaring, når det giver mening i undervisningen.

”Når vi laver projekter, kan jeg godt finde på at inddrage nogle af de ting, jeg selv har arbejdet med. Det gør mig også i stand til at fortælle eleverne, at deres egne løsningsmodeller ofte lægger sig tæt op ad, hvordan forskerne gør i virkeligheden, selvom de måske er lidt forsimplede,” siger Jacob Groth-Jensen.

Føler du, at eleverne reagerer positivt på din egen interesse for faget?

”Ja, det gør jeg. Selvfølgelig er de ikke lige energiske hele tiden, men jeg tror, at min interesse smitter af på dem. Jeg lader dem forestille sig, at de selv er videnskabsmænd. Lav en model, opstil en teori. Når du er forsker, er der jo ikke nogen, der kommer og fortæller dig, hvordan du skal gøre. Det skal du selv finde ud af, og det er dér, det begynder at blive spændende.”

Fascinationen er vigtig
Jacob Groth-Jensen fortryder derfor ikke, at han byttede Genève ud med Roskilde.

”Som forsker oplevede jeg ofte, at det hele blev lidt rutinepræget. Ikke at man altid beskæftigede sig med de samme ting, men man fik en ny arbejdsopgave, og så kørte man bare af sted med den. Der var ikke så meget tid til at blive fascineret,” siger Jacob Groth-Jensen.

Og netop fascinationen er en vigtig brik i lærergerningen, mener han.

”Fascinationen ligger for mig gemt i detaljen, i tiden og lysten til at kæle lidt ekstra for undervisningen. Men jeg tror, at det gør sig gældende for de fleste lærere. Hos alle mine kolleger kan jeg jo spore en oprigtig interesse for deres fag,” siger Jacob Groth-Jensen.

Hvad har du fået ud af springet fra forsker til lærer?

”Jeg har fået mere tid til min familie. Og så er der nok også lidt mere tid til at nørde. Det lyder måske absurd i forhold til at være forsker, men glæden ved faget er nemmere at finde nu. Og den glæde håber jeg, at jeg kan give videre til mine elever.”