Fra klassisk dannelse til medborgerskab

Dannelsesbegrebet er i færd med at blive knyttet til medborgerskab. Det sker blandt andet som konsekvens af, at vi er et mindre homogent samfund end tidligere, fortæller Ove Korsgaard, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, hvor han forsker i dannelse, folkeoplysning og medborgerskab.
"Der er nu så stor variation i kulturel baggrund og religiøs og seksuel orientering, at vi i stigende grad spørger: Hvad bør vi have tilfælles på tværs af de her forskelle? Et oplagt svar er: Vi bør være fælles om at være borgere i det samme samfund," siger Ove Korsgaard.

Almendannelse har bevæget sig fra i 1800-tallet at være tæt knyttet til græsk sprog og kultur til senere at være domineret af dansk sprog og litteratur. At have læst klassikerne i dansk litteratur var et tegn på dannelse. Falkenstjerne blev en kanon, som blev brugt i hele skolesystemet.

I 1970'erne gjorde man op med årtiers dannelsestænkning. Man gjorde op med, hvad der blev kaldt Falkenstjernetyranniet. Forbindelsen mellem selvdannelse og almendannelse blev kappet, forklarer Ove Korsgaard. Man lærte, at selvdannelse er det samme som dannelse.
"Hvert enkelt individ skulle udvikle sin egen individualitet. For kun med selvstændige individer kunne vi få et levende demokrati," forklarer han.

For at knytte de selvdannede individer til samfundet rykker demokrati som livsform ind som almendannelse. Demokrati blev indføjet i folkeskolens formålsparagraf i midten af 1970'erne.

Demokrati frem for litteraturkanon
Almendannelse er ifølge Ove Korsgaard ikke blevet mindre relevant med tiden. Et samfund kan stadig kun eksistere, hvis der er en vis grad af enighed om grundlæggende værdier og normer. Det skal almendannelse være med til at sikre.
"Som voksen er man i ethvert samfund og til enhver tid nødt til at præge den opvoksende generation og indføre den i nogle grundlæggende normer og værdier," siger Ove Korsgaard og fortsætter:
"En forudsætning for et demokratisk samfund er, at individet udvikler sig til at blive en selvstændig og samfundsansvarlig person. Det kræver et dannelsesbegreb, der knytter en forbindelse mellem selvdannelse og almendannelse."

Som samfundet ændrer og udvikler sig, er det naturligt, at også dannelsesbegrebet ændrer sig med. Da vi levede i en forholdsvis homogen kultur, var det danske sprog og litteratur mediet til almendannelse. Siden blev almendannelse til en form for demokratisk dannelse.

Efter 2000 er der blevet udarbejdet en række kanoner som svar på behovet for almendannelse. Kritiske røster har ment, at de forskellige kanoner har forsøgt at fastholde almendannelse, som den altid har været. Ove Korsgaard kan til dels godt forstå kritikken.
"Man kan godt sige, at litteraturkanonen har restitueret Falkenstjerne og forsøgt at fastholde et mere klassisk dannelsesbegreb," siger han.

Men Ove Korsgaard understreger samtidig, at kanoner kan være dynamiske akkurat som almendannelse. Og demokratikanonen bør man ikke kimse ad:
"Jeg betragter demokratikanonen som den form for kanon, som er mest i overensstemmelse med det, der er behov for af almendannelse i hele den samfundsmæssige sammenhæng," siger Ove Korsgaard.