Forsker: Unge ved meget om demokrati – men handler for lidt

Danskerne har netop sat deres kryds ved kommunalvalget. De unge vælgere har et forholdsvist højt kendskab til politik og demokrati, men når det kommer til at engagere sig og handle politisk ser det værre ud.

“Vi bryster os af, at danske unge klarer sig godt, når det kommer til demokratisk viden – og det gør de. Men når man ser på deres handleintentioner og kritiske sans i forhold til det politiske system, ved vi fra undersøgelser, at de ligger blandt de laveste i Europa. Dette viser sig også i undersøgelser, vi netop selv har lavet blandt gymnasieelever,” siger Ane Qvortrup, som er professor og centerleder Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på SDU.

Qvortrup har i flere år forsket i demokratisk dannelse blandt unge og på ungdomsuddannelserne, og hun henviser blandt andet til den europæiske undersøgelse ICCS, som undersøger unge europæeres forståelse af blandt andet demokrati.

Ifølge Ane Qvortrup er problemet ikke, at unge er apolitiske eller ligeglade med samfundet. Snarere er der tale om, at eleverne ikke har en tro på, at de kan gøre en forskel, og at de kan mestre det politiske engagement. Derfor foreslår hun, at vi i skolekontekster i højere grad skal give dem konkrete erfaringer med demokratisk deltagelse.

Demokratisk dannelse er ikke et fag – det er skolens formål
For Ane Qvortrup er det afgørende at skelne mellem at lære om demokrati og at lære at deltage i demokrati.

“Demokrati er ikke bare et tema i undervisningen. Det er selve dannelsesprocessen, som er hovedformålet med skolen,” siger hun.

Hun peger på, at elever i høj grad lærer demokratisk forståelse gennem de praksisser, fællesskaber og samtaler, de indgår i dagligt – ikke kun gennem for eksempel samfundsfaglige kompetencemål.

“Skolen er den sekundære socialiseringsarena – efter familien er det den institution, der har størst betydning for det samfund, vi skaber. Derfor har skolerne et helt centralt ansvar for den demokratiske dannelse,” siger hun.

Det kræver dog undervisningsformer, der giver eleverne en reel mulighed for at træne demokratisk dialog, og som dermed giver eleverne en tro på og oplevelse af at mestre demokratisk dialog og diskussion.

Fra viden til handling
Ifølge Ane Qvortrup er noget af det mest markante i udviklingen, at unge godt kan formulere demokratiske idealer i generelle eller abstrakte termer – men at de tøver, når det gælder aktiv deltagelse i form af dialog og diskussion, for eksempel hvis de er uenige med deres klassekammerater.

“Det er et problem, hvis unge kan diskutere politik på et generelt plan, men bliver tilbageholdende, når det handler om noget, som er tættere på deres eget liv. En demokratisk kultur kræver jo også, at man kan se på sine egne institutioner kritisk,” siger hun.

Det handler om at skabe læringsmiljøer, hvor elever oplever, at de godt kan deltage, forklarer hun.

“Eleverne skal have konkrete dialogoplevelser, hvor de oplever, at deres input også har værdi, og hvor de faktisk kan bidrage kvalificeret. Det styrker både deres engagement og deres trivsel,” siger hun.

Lærerne mangler redskaber – ikke vilje
Hun understreger, at lærerne allerede arbejder med demokratisk dannelse – ofte langt mere, end de måske selv opdager, men hun ser også et gennemgående behov for bedre værktøjer til at arbejde med det i klasselokalet:

“Der foregår allerede meget god demokratisk dannelse på skolerne, men lærerne efterspørger konkrete materialer og værktøjer, der systematisk kan træne eleverne i demokratisk dialog og komplekse politiske samtaler,” fortæller hun.

Derfor har hendes forskergruppe udviklet et dialogmateriale, hvor eleverne tildeles roller som undersøger, perspektivudforsker, begrebsvogter og argumentjæger. Materialerne giver eleverne en systematisk måde at træne demokratisk samtale, perspektivskifte og kritisk tænkning på – og er allerede testet på interventionsskoler med lovende resultater.

”Vi træner dem i at spørge: Hvad ville nogen, der mener det modsatte, sige?” forklarer hun videre.

Demokrati og trivsel går hånd i hånd
Hun peger på en klar sammenhæng mellem elevernes demokratiske engagement og deres trivsel både fagligt og socialt. Elever, der føler sig som en del af et fællesskab, og som har sproglige redskaber til at forstå og diskutere samfundet og verden, har langt bedre forudsætninger for at deltage i demokratiet.

“Hvis eleverne ikke føler sig trygge eller som en del af et fællesskab, er det svært at engagere sig i demokratiske processer. Deltagelse kræver både fællesskab, identitet og et sprog for verden,” siger hun.

Kan gymnasiet højne valgdeltagelsen?
Spørgsmålet er så, om gymnasierne kan få flere unge til at stemme ved næste valg?

Ja, mener Ane Qvortrup:

“Gymnasierne kan sagtens bidrage til at øge valgdeltagelsen – ikke kun gennem debatarrangementer, som de gør allerede, men ved at udvikle undervisningsmateriale om kommunalvalg og Europa Parlamentsvalg, hvor valgdeltagelsen var lav,” siger hun.

Hun mener, at det handler om at igangsætte og understøtte fagligt forankrede samtaler, hvor eleverne undersøger konkrete politiske spørgsmål, diskuterer dem og får erfaring med, hvordan demokratisk deltagelse faktisk foregår. Hun peger på, at især kommunalvalg og Europa Parlamentsvalg ofte opleves som ligegyldige eller fjerne for de unge, men at disse netop rummer oplagte muligheder for tværfaglig undervisning og lokal relevans.

“Vi kan koble fagene til aktuelle politiske spørgsmål i kommunerne og i EU. Det giver både mening fagligt, og så øger det elevernes engagement i demokratiet,” siger hun.

En fælles opgave for hele uddannelsessystemet
For Ane Qvortrup er demokratisk dannelse ikke noget, der kan overlades til ét fag eller én sektortype.

“Det er ikke kun gymnasiernes ansvar – det er hele uddannelsessystemets. I folkeskolen handler det om fællesskab og forskellighed; på ungdomsuddannelserne handler det om identitet, selvforståelse og kritisk demokratisk deltagelse. Hele systemet skal løfte i fællesskab,” siger hun.