Forsker: Politikere styrer skoler som all inclusive-turister

Politikerne opfører sig som all inclusive turister på et mexicansk ferieresort. De vil have alt, men det må endelig ikke koste for meget.

Forsker og lektor Justine Grønbæk Pors fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS bruger blandt andet dette eksotiske billede til at beskrive styringen af den offentlige sektor og de offentlige arbejdspladser i de senere år.  

“Politikerne vil gerne både blæse og have mel i munden,” siger Justine Grønbæk Pors.
Hun forsker i offentlig ledelse og har blandt andet lavet forskning om folkeskolen.

I de senere år er der opstået en ny form for styring af det offentlige – og den præger også gymnasierne, mener Justine Grønbæk Pors.

Hun kalder den for potentialiseringsstyring.

Uudnyttede ressourcer
Politikere og forvaltning forventer, at der ligger et uudnyttet potentiale ude på skolerne og institutionerne, som kommer i spil, når ledelse og medarbejdere får frie hænder til at handle.  

“Med folkeskolereformen skal skolerne samarbejde med svømmeklubben, museet og de lokale foreninger. Forventningen er så, at der i sig selv ligger ressourcer i det samarbejde, som vi kan få læring ud af,” siger Justine Grønbæk Pors.

Med andre ord får skolerne ansvaret for at sprænge rammerne for, hvad en skole er, og så forventer politikerne, at skolen og læringen bliver bedre – uden at det koster ekstra.

Skolerne skal tænke ud af boksen, og så kommer resultaterne, synes logikken at være.

Større metodefrihed
“Det handler også om et økonomisk rationale. Nu skal vi høste ressourcer, som ikke koster ekstra. Derfor skal de offentlige arbejdspladser finde nye måder at gøre arbejdet på,” siger Justine Grønbæk Pors.

Hun mener, at forklaringen på, at potentialiseringsstyring er opstået, er kompleks. Det er ikke kun politikerne på Christiansborg, som tænker sådan.

Tankerne kommer også fra den offentlige forvaltning. Her har man ifølge Justine Grønbæk Pors de senere år erkendt, at man har overstyret offentlige arbejdspladser, og derfor får de nu større frihed til løse opgaverne på andre måder. Det gælder for eksempel i ældreplejen, hvor mange kommuner gør op med idéen om, at fru Hansens livskvalitet ikke kan sættes ind i et minutskema.

Udviklingen kommer også fra skolerne
Ifølge Justine Grønbæk Pors kommer udviklingen også fra skolepædagogiske traditioner.

“Det gælder for eksempel med tværfaglighed, hvor man har en forventning om, at hvis man sætter en dansk- og biologilærer sammen, giver det ikke bare en plus en, men de to skaber tilsammen et nyt potentiale,” siger Justine Grønbæk Pors.

Hun bruger igen eksempler fra folkeskolen, hvor hun har observeret, at pauserne mange steder nu bruges til at skabe læring i skolegården, og hvor læreren taler om ernæring, mens børnene gumler agurkestave og leverpostejmadder i sig i frokostpausen. Der klemmes mere ud af potentialet.

“Der er opstået en forestilling om, at når vi nedbryder tidligere grænser, opstår der potentialer. Så ligger der ekstra ressourcer, og kerneydelsen kan blive bedre udfoldet,” siger Justine Grønbæk Pors.

Opsøg det uforudsigelige
Med andre ord så har skoler og andre offentlige arbejdspladser fået større frihed til skabe nye måder at arbejde på. Men ifølge Justine Grønbæk Pors er det dog en frihed med et stort forbehold.

Skolerne skal nemlig stadig levere målbare resultater, som politikerne definerer.

“Man siger til skolerne, at de skal skabe et nyt type gymnasium med plads til at performe og eksperimentere, men skolerne skal opnå totalt forudsigelige resultater. Man forventer, at skolerne opsøger potentialet i det ukendte og samtidig minimerer risikoen ved det uforudsigelige,” siger Justine Grønbæk Pors.

Dansklæreren skal sprænge grænser i undervisningen, så der opstår nye potentialer for læring, men læreren skal samtidig sikre, at eleverne får gode karakterer, som forskeren beskriver det.

Justine Grønbæk Pors mener, at denne dobbelte forventning kræver god ledelse.

“Ledelsen skal sætte ord på, at det er et vilkår, hele skolen står i sammen. Ellers kan der være tendens til, at opgaven skubbes til det yderste led – til den enkelte lærer ude i klasselokalet,” siger Justine Grønbæk Pors.

Det er ikke gratis
For at vende tilbage til politikerne med all inclusive-armbånd på det mexicanske ferieresort. Med mindre politikerne vil have tynde drinks og dårlig mad, så koster det at få, alt hvad man peger på.

Justine Grønbæk Pors mener, at politikerne har en forventning om, at hvis bare skolerne omorganiserer og opsøger et ukendt potentiale, så bliver kerneydelsen bedre og billigere. På den måde lægger de ansvaret fra sig og placerer det ude på skolerne, mener hun.

“Det koster ressourcer at skabe noget nyt. Det tager for eksempel tid at skabe nye undervisningsforløb. Det bliver nemt glemt, når politikerne laver nye reformer,” siger Justine Grønbæk Pors.