Formandskandidater: Almen studieforberedelse skal laves om

Almen studieforberedelse (AT) fungerer ikke godt nok. Derfor er der brug for forandringer. 
Det er de tre formandskandidater til det kommende hovedbestyrelsesvalg i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) enige om. Deres bud på en mulig løsning er derimod forskellige. 
Mest kritisk er Sigrid Jørgensen, nuværende 2.-næstformand i GL og spidskandidat for Liste 2. Hun vil arbejde for, at antallet af timer, der skal bruges på AT, bliver sat væsentligt ned. 
”AT fungerer ikke, som det er i dag. Timetallet skal ned, og strukturen skal laves om. Vi har brug for en anden måde at tilrettelægge det på. Det vil samtidig hjælpe på lærernes meget ujævne arbejdsbelastning,” siger Sigrid Jørgensen. 
Desuden skal lærerne have mere indflydelse på, hvilke fag der skal arbejde sammen i AT, mener hun. Det vil højne den faglige kvalitet og ændre lærernes syn på AT. 
Hun mener, at det tværfaglige arbejde generelt fylder for meget i gymnasiet i dag. 
”Især i 3.g ødelægger det kontinuiteten i undervisningen,” siger Sigrid Jørgensen. 
I dag skal AT udgøre 200 timer af den samlede undervisningstid. Timerne fordeles på de tre gymnasieår. Nogle skoler lægger timerne på et fast tidspunkt på skemaet, andre vælger at lave projektuger.

Timer tilbage til fagene 
Også Jeppe Kragelund, medlem af GL’s hovedbestyrelse og formandskandidat for Liste 3, vil gerne afskaffe AT i sin nuværende form. Han mener, at man skal droppe AT som et selvstændigt fag og i stedet føre timerne tilbage til de enkelte fag. 
”Der er mange gode elementer i AT, blandt andet bliver eleverne bevidste om forskellige metoder inden for de tre hovedområder og lærer at arbejde på tværs af fag. Men AT-planlægningen er for krævende og skaber unødvendige afbrydelser i undervisningen,” siger Jeppe Kragelund og uddyber: 
”Med AT indlejret i fagene vil lærerne have større frihed til at gennemføre flerfaglige projekter, når klassen er fagligt moden til det, og når det passer naturligt ind i lærernes undervisningsplaner. Dermed ødelægger det ikke sammenhængen i undervisningen.” 
Han ser ingen problemer i at lægge AT’s faglige mål ind i de enkelte fag. 
”Vi lærere arbejder jo allerede sammen om at koordinere undervisningen – herunder flerfagligt samarbejde og kompetencemål – så det vil være naturligt at tage AT-målene med,” siger Jeppe Kragelund.

Skal kobles til studieretninger 
GL’s nuværende næstformand, Annette Nordstrøm Hansen, der er Liste 1’s formandskandidat, er heller ikke tilfreds med AT, som det kører i dag. 
”Der er ikke for meget tværfagligt arbejde i gymnasiet. Men den AT-konstruktion, vi har i dag, er ikke den bedste ramme for det tværfaglige samarbejde. Lærerne har brugt utroligt meget arbejde på at få AT til at fungere, men for mange er det stadig en meget besværlig størrelse at arbejde med, fordi strukturen er så fast,” siger hun. 
Det største problem er ifølge Annette Nordstrøm Hansen, at AT kommer til at køre parallelt med den daglige undervisning og ikke giver mening for eleverne, fordi de ikke kan se sammenhængen. Derfor bør man koble AT mere sammen med studieretningerne, mener hun. 
”Så får man knyttet AT til den almindelige undervisning, og det kommer ikke til at virke som løsrevne projekter, der dumper ned på tilfældige tidspunkter,” siger Annette Nordstrøm Hansen og nævner, at der allerede er en række skoleforsøg i gang på det felt. 
Hun er enig i, at det vil være en god idé at føre AT-timerne tilbage til fagene. 
”Især hvis der samtidig bliver skrevet nogle krav om tværfagligt arbejde for de enkelte fag ind i bekendtgørelserne,” siger Annette Nordstrøm Hansen. 
De tre formandskandidater er enige om, at det vil være en fordel at erstatte den nuværende AT-eksamen med et mundtligt forsvar af SRP-opgaven, hvor eleverne blandt andet skal redegøre for de metoder og teorier, de har anvendt.  

Læs temaet Valget om GL’s fremtid på side 10-19.