For lidt og for langsomt: Lærere og ledere efterlyser planer for chatbots

ChatGPT og kunstig intelligens har i høj grad påvirket undervisningen og elevernes skriftlige arbejde i gymnasierne. Samtidig står skolerne over for udfordringen med at håndtere ChatGPT til sommerens eksamener.

Både GL og Danske Gymnasier efterlyser mere handling og flere retningslinjer til at håndtere kunstig intelligens i undervisning og til eksamen.
Ekspertgruppen, som er blevet nedsat af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for at komme med anbefalinger om ChatGPT og kunstig intelligens, kommer først med de endelige anbefalinger i marts, og størstedelen af anbefalingerne kommer højst sandsynligt ikke til at træde i kraft til sommer.

Samtidig er det først og fremmest prøver og snyd, som ekspertgruppen er blevet bedt om at forholde sig til, men ikke den daglige undervisning og læreplaner.  Samtidig må ekspertgruppens løsninger ikke koste noget. Det bekræfter Børne- og Undervisningsministeriet over for Gymnasieskolen.
Det efterlader gymnasierne i et vakuum, hvor de ikke ved, hvordan de skal tackle ChatGPT.

”Lige nu er det op til den enkelte skole, hvordan man forholder sig til AI. Men det duer ikke, at det enkelte gymnasium selv skal navigere i det. Det er simpelthen uholdbart med lokale løsninger,” siger Anders Kristian Bærholm Frikke, der er næstformand for GL.

Mistillid
En af hverdagens udfordringer, som sektoren savner redskaber til at løse, er risikoen for snyd med skriftlige opgaver. Det kan i værste fald gå ud over lærer-elev-relationerne.

”Når der er blevet afleveret skriftlige opgaver, har vi før stolet på, at eleven selv har skrevet opgaven. Det gælder både til eksamen og i opgaverne undervejs i skoleåret. Men nu er det blevet meget svært at kontrollere, hvem der har skrevet det,” siger formanden for Danske Gymnasier, Henrik Nevers.

Næstformanden for GL er enig i problematikken og mener også, at en mistænkeliggørelse af eleverne ikke er ideelt for hverken relationerne eller undervisningen:

”Lærer-elev-relationen er truet af det her. Det er den, fordi vi stigende grad skal mistænke eleverne for, om det, de har lavet, er lavet af dem. Lærerne bliver i værste fald politibetjente. Det vil være skadeligt for undervisningen og relationerne. Derfor skal vi finde nogle modeller, hvor vi kan sikre, at vi ikke skal mistænke eleverne for plagiat.”

Monitorering
“Write an analytical essay (900-1200 words) in which you analyse and interpret Carys Davies’s short story “Jubilee”, er en problemformulering, som meget vel kan blive kastet ind i ChatGPT, som så spytte en hæderlig besvarelse og dermed karakter ud i den anden ende til en skriftlig engelskeksamen.

Derfor vækker det stor frustration hos forperson for Engelsklærerforeningen for stx og hf, Bodil Aase Frandsen Schmidt, at modeller og værktøjer til at håndtere ChatGPT lader vente på sig.

”Vi er nødt til at gentænke undervisningen og tage et skridt tilbage og overveje, hvilken slags skole vi vil have,” siger hun og fortsætter:

“På den ene side er der en hård retorik hos ministeren om at skærmene skal pakkes væk, og der skal skrives i hånden. På den anden side brager ChatGPT løs. Lige meget, hvilken vej der bliver valgt, skal undervisningen på den lange bane revideres.”

På den korte bane står gymnasierne på egne ben, når de til sommer skal have eleverne til eksamen. Der er ikke kommet nogle overordnede dessiner, og derfor er det op til skolerne selv, hvordan de vil monitorere eksamen til sommer. Det kan give en skævvridning i karaktererne, frygter GL.

”Det er undergravende for eksamenssystemet, at skolerne selv skal finde løsningerne på den store udfordring, ChatGPT kan være for de skriftlige prøver til sommer,” siger Anders Bærholm Frikke og uddyber:

”Ministeriet har ikke handlet hurtigt. Men man skal også finde de rigtige løsninger. Men det her tomrum efterlader de enkelte skoler på egen hånd. Det er ikke fair. Det er en stor opgave at lægge på gymnasiernes skuldre.”

Efteruddannelse 
Et andet sted, hvor der allerede nu kan sættes ind, er i efteruddannelse af lærerne. Både GL, Danske Gymnasier og Engelsklærerforeningen er enige om, at det er en nødvendighed for at forstå og udnytte de muligheder, ChatGPT har bragt ind i klasseværelserne.

Formanden for Danske Gymnasier Henrik Nevers mener, der skal afsættes penge til efteruddannelse af lærerne.

”Vi får det svært, hvis vi skal løfte den del indenfor de eksisterende, økonomiske rammer. Det koster tid og penge, hvis der skal laves nye læreplaner, hvor chatbots og eksamen skal indtænkes. Jo hurtigere de kan komme i gang, jo bedre.”

GL-næstformanden er enig med Henrik Nevers og mener ligeledes, at der fra lærernes side må sættes spørgsmålstegn ved tidshorisonten på efteruddannelse i kunstig intelligens.

”Eleverne vil stadig bruge det, selvom vi ikke får undervisning i det. Lærerne må godt forlange, at der kommer nogle retningslinjer. Det har vi brug for,” siger Anders Bærholm Frikke.