For gymnasierne bliver der et før og et efter 2030

Det er blevet kaldt den største reform af uddannelser til unge nogensinde. Regeringen vil nedlægge flere uddannelser og oprette en helt ny. Og samtidig bliver det sværere at komme på stx og hhx.

Eleverne i 4. klasse på landets folkeskoler er nok ikke klar over, at regeringen, de øvrige politikere og alle i uddannelsessektoren i øjeblikket taler om dem.

De børn er nemlig de første, som får muligheden for at begynde på regeringens nye gymnasieuddannelse, epx. Samtidig bliver de også de første elever, som skal opnå mindst 6 i karaktergennemsnit for at komme på stx eller hhx.

I oktober fremlagde regeringen en helt ny plan. Bliver den vedtaget i Folketinget, vil den ændre på hele uddannelseslandskabet for de unge og deres lærere.

10. klasse, den toårige hf, eux og grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne bliver nedlagt og lagt ind i epx. Den nye uddannelse bliver to- eller treårig og skal levere elever til erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Ny uddannelse 87 steder
Regeringen foreslår, at unge kan gå på epx 87 forskellige steder i landet. Hvis eller når Folketinget laver en aftale om den nye gymnasieuddannelse, vil der begynde at tegne sig et nyt danmarkskort over gymnasier. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at målet i mindre byer er, at der er én uddannelsesinstitution, hvor alle unge går ind ad den samme hoveddør, men tager forskellige uddannelser, afhængigt af hvilket klasselokale de går ind i. Fusioner og sammenlægninger vil blive udbredt i de kommende år. Udtrykket ”at rykke sammen i bussen” har ministeren gentaget et hav af gange i 2024.

Regeringen vil placere epx på det lokale almene gymnasium i mindre byer, men lægger ellers op til, at den nye uddannelse skal ligge på erhvervsskoler, hvor der i forvejen er hhx eller htx.

Karakterkrav på 02
Ingen ved præcis, hvordan institutionslandskabet vil forme sig i de kommende år, men meget vil ændre sig, og mange lærere vil i 2030 sandsynligvis arbejde på en anden adresse, end de gør i dag. Flere gymnasielærere vil også undervise en anden type elever.

Eleverne på epx skal som minimum have bestået folkeskolen med et karaktergennemsnit på 02, og på epx skal de som minimum have dansk, matematik og engelsk på C-niveau. Niveauerne hæves for de elever, som skal have kompetencerne til at tage en professionsuddannelse. I flere fag skal lærerne have en universitetsuddannelse eller – sagt på en anden måde – være gymnasielærer.

Hvem der skal undervise hvilke elever – for eksempel de fagligt svageste, der lige nøjagtig har bestået folkeskolen – er der endnu ikke truffet beslutning om.

Flere nerver til afgangsprøver
Der er forhåbentlig lidt tid endnu, før eleverne i 4. klasse forholder sig til afgangsprøverne i 9. klasse. I 2030 vil flere af dem dog nok gå ind til de afsluttende prøver med mere svedige håndflader, end eleverne har i dag.Hvis de vil på stx eller hhx, skal de først have opnået et karaktergennemsnit på 6 i de afsluttende standpunktskarakterer og dernæst 6 i de lovbundne prøver. Hvis det ikke lykkes, har de muligheden for at blive optaget via en optagelsesprøve, som dog skal være mindst lige så svær som at få et karaktergennemsnit på 6.

En tidligere analyse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) viser, at et karakterkrav på 6 vil udelukke 15 procent af de elever, som blev optaget på gymnasiet sidste år – 21 procent på hhx og 13 procent på stx. Og karakterkravet vil ramme hårdest ude på landet og mindre i de store byer.

Om Folketinget bliver enige om præcis de optagelseskrav til stx og hhx, vides ikke, men karakterkrav vil indirekte også ændre uddannelseslandskabet.

Endelig ønsker regeringen også at omlægge taxametersystemet på næste års finanslov. Store gymnasier med mange elever mister penge, og små gymnasier får mere. Og stx mister samlet set store beløb, da regeringen vil sløjfe tilskud til A-niveau-fag som eksempelvis fysik og kemi. Det koster samlet set stx-gymnasierne 133 millioner kroner.