Folketinget skal tage stilling til gymnasiedistrikter

Der skal tegnes distrikter om de danske gymnasier, og så skal eleverne som udgangspunkt gå på det gymnasium, hvor de hører til.

Det er i korte træk tanken bag et beslutningforslag, som Enhedslisten stiller i dag i Folketinget.

“Der sker en stor social og etnisk skævvridning af fordelingen af elever mellem gymnasierne, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved,” siger Jakob Sølvhøj, som er ungdomsuddannelsesordfører for Enhedslisten.  

Konkret foreslår partiet, at Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om gymnasiedistrikter inden udgangen af februar 2019.

Enhedslisten foreslår, at regionen laver distrikterne og tager hensyn til lokale forhold. Idéen er, at distrikterne udformes på en måde, så de både rummer villakvarteret og det almene boligbyggeri – eller med andre ord afspejler befolkningen i lokalsamfundet.

“Jeg kan høre, at næsten alle partier ønsker at gøre noget ved elevfordelingen, og det er mit håb, at forslaget kan samle partierne, selvom holdningerne går i flere retninger,” siger Jakob Sølvhøj.

Forslaget kommer, efter at forhandlingerne om at finde løsninger på udfordringerne med en skæv fordeling af gymnasieelever med anden etnisk baggrund end dansk er gået helt i stå.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har nedsat en ekspertgruppe, som skal analysere området og komme med løsningsforslag, og hun indkalder ikke til forhandlinger på området, før gruppen er færdig med arbejdet en gang i 2019.

DF: Gymnasiedistrikter er god idé
Gymnasieordfører for Dansk Folkeparti Marie Krarup har flere gange talt varmt for gymnasiedistrikter.

“I stedet for at gymnasier bruger deres krudt på at konkurrere om at tiltrække elever, vil det være bedre med distrikter, så eleverne ved, hvor de hører til,” siger Marie Krarup.

Hun vil dog ikke på stående fod tage stilling til, om Dansk Folkeparti siger ja eller nej til Enhedslistens forslag.

“Vi ønsker, at gymnasiedistrikter bliver udformet på en klog måde, og at der sker et grundigt forarbejde,” siger Marie Krarup.

Hun erkender, at gymnasiedistrikter vil være et opgør med det frie skolevalg, og det har hun det fint med.

“I dag er der alligevel mange steder, eleverne ikke frit kan vælge gymnasium. Jeg går ud fra, at de fleste bosætter sig steder, hvor de gerne vil have, at deres børn vokser op og går i skole,” siger Marie Krarup, som mener, at der skal være mulighed for at vælge et gymnasium i et andet distrikt, hvis man for eksempel ønsker en særlig studieretning.

Distrikter stor omvæltning
SF’s undervisningsordfører Jacob Mark, siger, at han støtter princippet, om at elever går i skole i nærheden af, hvor de bor.

Han mener dog, at gymnasiedistrikter er en så stor øvelse og en så stor omlægning af gymnasieområdet, at han ikke er sikker på, at man kan nå at lave et grundigt forarbejde og en analyse af forslaget inden februar.

“Vi kan ikke kaste elever, som skal søge ind på gymnasiet, ud i så store omvæltninger, før vi har fået lavet en grundig analyse af området,” siger Jacob Mark og henviser til, at undervisningsministeren har nedsat en ekspertgruppe, som skal se på området.

SF: brug for handling
SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre mener dog, at der er brug for midlertidige løsninger på udfordringen med elevfordeling.

De tre partier er i gang med at udarbejde et lovforslag om elevfordeling. Det skal bygge på princippet om, at fordelingsudvalgene skal lave en mere lige fordeling af elever i forhold til elevernes baggrund. Hvis fordelingsudvalget ikke kan blive enige, skal regionen i stedet for lave en mere lige fordeling af eleverne.

Regeringen kom i forbindelse med udspillet om bekæmpelse af parallelsamfund i marts med et lignende forslag. Dengang blev forslaget dog også koblet sammen med undervisningsministerens forslag, om at alle gymnasier kunne blive profilgymnasier. Den idé kunne ingen partier bakke op om, og dermed faldt hele forslaget til jorden.

“Nu vil vi komme med et forslag, som minder om regeringens egen politik på området bare uden profilgymnasier,” siger Jacob Mark.

Venstre ærgrer sig
Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen skal dermed forholde sig til to forslag om elevfordeling i folketingssalen i den kommende periode.

I forhold til gymnasiedistrikter mener hun, at der skal laves et meget grundigt analysearbejde om fordele og ulemper og henviser til undervisningsministerens nedsatte ekspertgruppe.

“Med så stort et skridt på området skal vi have alle ting frem i lyset, inden vi træffer en beslutning,” siger Anni Matthiesen.

I forhold til forslaget fra blandt andre SF om midlertidige fordelingsprincipper af gymnasieelever siger Anni Matthiesen, at hun vil se det på tryk, før hun vil forholde sig til det.

Hun siger dog, hun mener, det er en god ide med en midlertidig løsning om elevfordeling, hvor “regionen kan skære igennem, hvis gymnasierne ikke kan blive enige om elevfordelingen.”

“Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke har fundet en løsning på elevfordelingen endnu,” siger Anni Matthiesen.

Hun understreger dog også, at hun under alle omstændigheder vil stemme sammen med regeringen. Det vil med andre ord sige, at hun ikke vil stemme for lovforslaget fra SF, S og R, hvis regeringen ikke anbefaler det.        

Ministeren vil ikke begrænse frit skolevalg
På et samråd i Folketinget for nyligt gav undervisningsminister Merete Riisager udtryk for, at hun ikke går ind for nye fordelingsprincipper, som indskrænker elevernes frie skolevalg.

Ministeren vil heller ikke tage initiativ til nye lovforslag eller støtte andres lovforslag på området, før ekspertgruppens arbejde er færdigt.

Læs: S til Riisager: Tillykke med at have saboteret at finde løsninger i to år

Radikale: Skal vende fordele og ulemper
Radikale Venstre er åben over for idéen om gymnasiedistrikter.

“Vi har dog brug for at vende fordele og ulemper, før vi lægger os fast,” siger undervisningsordfører Lotte Rod.

Ungdomsuddannelsesordfører for Socialdemokratiet Mattias Tesfaye skriver i en sms, at partiet endnu ikke har diskuteret forslaget fra Enhedslisten, og han vil derfor vente med at forholde sig til det.

GL har også givet udtryk for, at gymnasiedistrikter kan være en god idé.

“Gymnasiedistrikter kan være en løsning. Det vigtigste er, at politikerne bliver enige om en løsning hurtigst muligt. Flere gymnasier har akut behov for, at der bliver skabt en mere lige fordeling af gymnasieelever, og de har nu ventet i over to år, uden der er sket noget,” siger formand for GL Annette Nordstrøm Hansen.