Fokus på karakterer ødelægger talentudvikling

Selvfølgelig er mange gymnasieelever meget fokuserede på deres karakterer. Eksamensbeviset er jo med til at afgøre deres fremtid, og samtidig er aviserne fyldt med historier om uddannelser med adgangskrav på 12 i karaktergennemsnit.

Rektor på Roskilde Universitet (RUC) Hanne Leth Andersen forstår godt, at de unge økonomiserer med deres tid og indsats i gymnasiet, og at mange går efter at skabe sig det bedst mulige eksamensgennemsnit.
Problemet er bare, at hvis de kun fokuserer på at få de høje karakterer, så tør de heller ikke lave fejl eller at kaste sig ud i forsøg.

”Hvis du skal være sikker på at få et poleret 12-tal, så vil du have tendens til at sørge for ikke at gøre noget, som kan gå galt. Men i et godt læringsmiljø skal man kunne afprøve hypoteser. Det er ikke, når du går den snorlige vej at den gode læring opstår, og det er bestemt heller ikke måden at skabe talentudvikling,” siger Hanne Leth Andersen.

Et problem på universiteterne
Hanne Leth Andersen, som også er formand for Dansk Universitetspædagogisk Netværk, fortæller at mange universitetsundervisere i dag møder flere studerende med en tilgang til studierne, som er meget eksamensfokuseret. Skal vi bruge det her til eksamen, hvad skal vi lægge vægt på for at gå til eksamen, kan spørgsmålene lyde. Hun betragter det som en reel universitetspædagogisk udfordring.

I forbindelse med debatten om karakterkrav til gymnasierne mener hun, det er på tide at hele uddannelsessektoren stopper op og fokuserer på at skabe bedre læringsmiljøer i stedet for at sætte fokus på karakterer.

Nu begynder karakterræset i folkeskolen
”Med karakterkrav til gymnasiet risikerer vi at flytte den overdrevne fokus på karakterer ned i folkeskolen. Folkeskolen skal gerne være et åbent læringsrum, hvor eleverne ikke vælger, hvem de vil arbejde sammen med ud fra, hvem, de tror, er de dygtigste. Det skal være et åbent, frit, kreativt, legende og stærkt fagligt læringsrum. Der skal stilles masser af krav, men det må ikke blive sådan, at læring i hverdagen kommer til at handle mere om at opnå gode karakterer, end om at fordybe sig og udvikle sit talent. Fokus kan let flytte sig til, hvilke karakterer man skal have for at komme videre,” siger Hanne Leth Andersen.

Som det er nu, begynder karakterræset i gymnasiet. Hanne Leth Andersen understreger, at det bestemt ikke er alle elever, der udelukkende fokuserer på det høje karaktergennemsnit. Men hun mener, at karaktererne er med til at skabe et for konkurrencepræget læringsmiljø, hvor lærerne føler sig i et krydspres mellem både at skabe målbare resultater og at levere en bred, nuanceret læringsorienteret undervisning.

”Når der lægges pres på for at opnå resultater, så fører det let til teaching to the test, hvilket risikerer at føre til overfladisk læring. Det er svært at skabe en kompleks, personlig og social læringsproces, når fokus er rettet mod det endelig resultat – karaktererne,” siger Hanne Leth Andersen. 

Hun henviser til udenlandsk forskning, hvor forsøg viser, at når elever får feedback på opgaver i form af karakterer, bliver slutresultatet dårligere. Hvor i mod de elever, som kun får kommentarer, tilsyneladende bliver mere engagerede i opgaven, og i sidste ende klarer de sig bedre til den afsluttende evaluering.

”Jeg tror, de fleste lærere har den erfaring, at hvis eleverne forventes at sætte sig ordentligt ind i de kommentarer, man skriver til en opgave, så er det klogest at vente med at give dem karakterer. Når karakteren er givet, er der en tendens til, at eleven opfatter forløbet som afsluttet, og der er ikke så megen grund til at bruge feedbacken til noget.”

De videregående uddannelser har en opgave
Som tidligere nævnt forstår Hanne Leth Andersen godt, at mange elever fokuserer meget på karakterer. Karakteren er adgangsbilletten til en videregående uddannelse.

Hun mener, at de videregående uddannelser, som hun selv er en del af, kan være med til bremse karakterræset.

De videregående uddannelser har interesse i at få fagligt kompetente og ikke mindst motiverede ansøgere. Et højt karaktergennemsnit er ikke en garanti for det.

”På de videregående uddannelser arbejder vi på at få et bedre grundlag for at optage ansøgere end karakterer. Karakterer afspejler også, at en elev har været dygtig til at aflæse de krav, som var på gymnasiet, men målet med uddannelse må ikke blive aflæsning, det skulle gerne være faglig fordybelse,” siger Hanne Leth Andersen.

Chokerende høje adgangskrav
På mange videregående uddannelser bliver en stor gruppe studerende optaget på kvote 2, hvilket, Hanne Leth Andersen mener, er fornuftigt. Desværre er der mange gymnasieelever, som glemmer kvote 2 og alene kigger på de tårnhøje gennemsnit, det kræver for at blive optaget direkte på nogle af landets mest populære uddannelser.

”Når en ung gymnasieelev læser, hvad man skal have for at komme ind på de eftertragtede uddannelser, kan det virke chokerende. De høje adgangskrav har også den ulempe, at der er tendens til, at elever, som har et højt karaktergennemsnit, også vælger at søge ind på uddannelser, som kræver et højt karaktergennemsnit. Men det er jo langt fra altid det bedste match,” siger Hanne Leth Andersen.

Hun peger på, at kvalitetsudvalget har foreslået, at adgangskravet til videregående uddannelser ikke skal være højere end 7.

”Det er en god idé. Derefter kan man bruge andre differentierede krav – det kunne for eksempel være karakterer for relevante fag, motiverede ansøgninger, optagelsesprøver og så videre. Det vil under alle omstændigheder være et bedre match end bare et karaktergennemsnit,” siger Hanne Leth Andersen.

Som tidligere nævnt mener hun, at et karakterkrav til gymnasierne vil skabe et dårligere læringsmiljø i folkeskolen. Ifølge hende vil det kun skubbe yderligere på en udvikling, hvor læring bliver styret for meget af mål frem for motivation og lysten til at lære.

”Hvis skolen bliver præget mere af karakterer og målinger, så gør vi vores børn og unge en bjørnetjeneste, og vi udvikler færre talenter. Vi har faktisk den viden, vi har brug for til at skabe en læringsorienteret skole. Lad os bruge den,” siger Hanne Leth Andersen.