Flere og flere får netadgang til eksamen

Til sommer vil knap 40 almene gymnasier, svarende til cirka hvert fjerde gymnasium, tilbyde eleverne i 3.g, at de kan gå til skriftlig eksamen med netadgang. Det er især i fagene dansk og samfundsfag, at der er sket en stigning. Tallet er noget lavere for matematik.

Netop de tre fag var fra 2010 med i en forsøgsordning sammen med økonomi, markedsføring og afsætning på hhx. I alt 14 gymnasier, heraf 8 almene, var med i forsøget.

Intet må gå galt
Fra 2011 blev ordningen udvidet, så alle gymnasier kunne benytte sig af muligheden. Og selv om antallet altså er vokset betydeligt på blot to år, er der stadig et stykke vej igen, før størstedelen er med, mener Steen Lassen, der er studielektor i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Ministeriet for Børn og Undervisning.
”Der kunne godt være flere, men på den anden side er det betryggende, at udbredelsen af de digitale eksamensformer sker i et roligt tempo. Det er afgørende, at man kan håndtere det, og nogle gymnasier er it-mæssigt bedre gearet end andre. Vi har ikke haft noget ønske om, at alle skulle være med allerede, for når det drejer sig om eksamen, må det ikke gå galt,” siger han.

Ligner daglige arbejdsvilkår
Formålet med ordningen er at måle elevernes faglige kvalifikationer på en måde, der i højere grad minder om deres daglige arbejdsvilkår og matcher de kompetencer, der forlanges på videregående uddannelser.
”Eksamen med netadgang giver mulighed for at udforme opgaver, hvor eleverne eksempelvis kan inddrage levende billeder og animation til glæde og gavn for de elever, der i højere grad er visuelt orienterede,” siger Steen Lassen og fortsætter:
”Det kan også være brug af regneark i samfundsfag. De kan søge og finde et uendeligt antal informationer og dermed flere synspunkter til at berige og nuancere besvarelsen, hvilket skærper elevernes kritiske sans. Det er en god måde at teste, om de kan overføre de arbejdsformer, de har lært i den daglige, og det giver mulighed for at udarbejde mere virkelighedsnære opgaver.”

Forhindring af snyd
Fra begyndelsen har der været stor opmærksomhed på risikoen for snyd og plagiat med de søgemuligheder, som netadgang åbner op for. Et tekstgenkendelsesprogram er under forberedelse, men er endnu ikke færdigudviklet. Det skal være færdigt, når eleverne på et tidspunkt afleverer deres opgave på en fil i stedet for at printe dem ud, som det med få undtagelser er praksis i dag.  

Påvirker ikke karakterer 
I ministeriet har man ikke fået indberetning om tilfælde af snyd til eksamen med netadgang. For dansk og samfundsfag er der ingen grund til overdreven bekymring, vurderer Steen Lassen.
”Til eksamen møder eleverne opgaven for første gang, så de kan ikke finde en besvarelse og skrive af. Det handler ikke om, at de ikke må bruge kilder, men at de skal identificere og angive kilder og referencer korrekt. Det er jo ikke en test af paratviden, men mere af deres evne til at bruge deres viden på materiale, de ikke har mødt før,” siger han.

Flere fag med netadgang
Eksamensresultaterne de første to år har vist, at eksamensformen ikke har påvirket karaktererne hverken  i op- eller nedadgående retning. Udsvingene har været så minimale, at de kan tilskrives tilfældigheder.

Fra næste skoleår bliver skriftlig eksamen i engelsk på A-niveau tilføjet som mulighed på alle gymnasiale uddannelser. Det langsigtede perspektiv er, at der bliver eksamen med obligatorisk adgang til internet i alle relevante fag. Hvornår det skal træde i kraft er endnu ikke besluttet.  

Inspireret af Danmark
Der har fra begyndelsen været betydelig udenlandsk interesse for det danske forsøg. At overføre erfaringerne til et andet land med en anden undervisningskultur er ifølge Steen Lassen ikke nogen simpel proces, da det skal ses i sammenhæng med den daglige undervisning.

Inspireret af Danmark har man i Norge for et år siden indført muligheden for netadgang under skriftlig eksamen i tre fag. I Norge er det dog de samme opgaver, der besvares, hvad enten der er netadgang eller ej.