Flere lærere må nøjes med vikariater

De fleste studerende drømmer nok om et fast job, når knokleriet på universitetet er slut, men i de seneste år er udsigten til en fast stilling som gymnasielærer blevet længere. Og ofte må  gymnasielærere tage til takke med midlertidige ansættelser de første par år.

På bare et år er andelen af gymnasielærere, der får tidsbegrænsede stillinger, steget fra 60 til 72 procent. Det viser en ny undersøgelse fra Magistrenes A-kasse (MA).

Det er en ærgerlig tendens, mener formanden for GL’s stående udvalg for ikke-fastansatte (IFA), Johan Jakobsen.

“Vi ser hellere, at lærere får fastansættelser i stedet for midlertidige ansættelser, fordi midlertidige ansættelser kan have nogle triste konsekvenser for både den enkelte lærer, eleverne og kollegerne,” siger Johan Jakobsen og uddyber:

“For den enkelte lærer er det forbundet med store bekymringer om ens jobsituation. Tidligere var en midlertidig ansættelse et direkte springbræt til en fastansættelse, men sådan er det slet ikke længere. Nu ser vi, at lærere ryger fra den ene midlertidige ansættelse til den anden. Det gør det svært for den enkelte lærer at vide, hvor i landet man kan slå sig ned.”

Konsekvenser for skolerne
Men de mange midlertidige ansættelser rammer også skolerne, påpeger Johan Jakobsen.

“Det er en superærgerlig tendens i forhold til eleverne, fordi de går glip af den kontinuitet, som det giver, at have den samme underviser i faget. Og det kræver ekstra af kolleger, der hele tiden skal indstille sig på at tage imod nye lærere,” siger Johan Jakobsen.

Ulempen ved de midlertidige ansættelser er ifølge ham også, at mange nye lærere må vente med at komme i pædagogikum.

“Det vil sige, at de starter lærerlivet med selv at skulle finde frem til at blive en god lærer, og det giver ikke den samme pædagogiske kvalitet. Og i værste fald kan de nyuddannede lærere få stress,” siger Johan Jakobsen.

Uopfordret ansøgning gav job
Nyuddannede cand.scient Jens Malmberg gør også klar til at starte arbejdslivet som gymnasielærer i en tidsbegrænset stilling. Efter han har skrevet et utal af ansøgninger, siden han blev færdig med sine studier i januar i år, glæder han sig nu til at starte på Herning Gymnasium i et barselsvikariat.

“Selvom det ikke er en fast stilling, så føles det fantastisk endelig at få foden indenfor. Det er rart endelig at blive anerkendt for noget, som man har brugt fem år på,” siger Jens Malmberg.

Han er lettet over at slippe for jobsøgningen for en tid.

“Det er en rigtig hård proces at søge job, hvor man skal lære at kaste sig selv ned på et stykke papir, og hvor man hurtigt kan føle sig afvist, når man får afslag på et job,” siger Jens Malmberg.

Men han føler også, at han har skabt sin egen personlige opskrift på, hvordan han bedst “sælger sig selv” til et gymnasium.

“Jeg synes ikke, at en ansøgning kan sige nok, så jeg har prioriteret at køre ud til gymnasierne og aflevere ansøgningen personligt. På den måde er der en mulighed for, at de kan se mig an og omvendt,” fortæller Jens Malmberg, der både har bragt ansøgninger ud til gymnasier med konkrete jobopslag, men også uopfordrede ansøgninger til gymnasier, hvor han gerne ville ansættes.

Det var faktisk også sådan, at han fik jobbet på Herning Gymnasium. Skolen havde ikke slået nogen stilling op, alligevel tog han forbi med en ansøgning i hånden og fik at vide, at de faktisk var ved at slå en stilling op i hans fag.

“Det handler selvfølgelig lidt om held, men jeg tror, at det var en fordel, at jeg selv var opsøgende, og at de så lidt mere af mig end, hvad man kan skrive i en ansøgning,” siger han.

Studiejob hjælper
Jens Malmberg har længe vidst, at han ville være gymnasielærer, så han har kunnet følge med i, hvordan drømmejobbet gik fra at have stor jobsikkerhed til pludselig at være en svær branche at få foden ind i.

Ved siden af studiet på Aalborg Universitet har han arbejdet som vikar på Aalborg Katedralskole, og det, tror han, har hjulpet ham til at få en stilling i gymnasieverdenen.

“Jeg er ikke i tvivl om, at mit studiejob har været med til at give mig denne chance. Jeg ser måske ikke så grøn ud på papiret som andre nyuddannede,” siger Jens Malmberg og tilføjer:

“Jeg kan jo se, at ingen af mine studiekammerater har fået job endnu. Det er en svær verden at få job i nu.”

Ifølge MA’s undersøgelse har studiejobbet haft stor eller nogen betydning for tre ud af fire af de dimittender, der har fået job på gymnasierne.

Tendensen ærgrer formanden for IFA.

“Det er lidt modstridende, at universitetsstuderende, der bør bruge al deres tid til at dygtigere sig i studiet, nu også skal til at tænke på at få et studierelevant studiejob i håb om at få job i gymnasiesektoren,” siger Johan Jakobsen.

Konsekvens af nedskæringer
Formanden for IFA påpeger desuden, at de midlertidige ansættelser også er et politisk og strukturelt problem, der skyldes de voldsomme nedskæringer, som har ramt gymnasierne de seneste år.

“Der er omkring 1.100 færre lærere ansat i sektoren end for to år siden. Jeg tror ikke, at rektorerne generelt har lyst til at fyre lærere, så på grund af nedskæringer og usikkerhed vælger nogle rektorer måske at ansætte lærere midlertidigt, så de kan slippe for at fyre,” siger Johan Jakobsen.