Lommeregneren skal findes frem for at finde ud af, hvad regeringens udspil om et socialt taxameter betyder for den enkelte skole.
Gymnasieskolen.dk har spurgt Undervisningsministeriet, hvordan beregningsmodellen er skruet sammen.
Den følgende forklaring skal dog tages med forbehold, da Undervisningsministeriet skal drøfte udspillet med lederforeninger og skoler i den nærmeste fremtid.
Kort fortalt handler det om at finde ud af, hvor mange elever som er frafaldstruede på den enkelte skole.
Modellen er skruet sammen på den måde, at der er forskel på om en elev er frafaldstruet, alt efter hvilken uddannelse han går på. Det vil sige, at en frafaldstruet elev på stx i mange tilfælde ikke er det på en erhvervsuddannelse.
Det skyldes, at det alene er karaktergennemsnittet fra grundskolen, som afgør, om eleven er frafaldstruet
Karakterer er afgørende
Definitionen på at være frafaldstruet er, at eleven ligger under karaktergennemsnittet for grundskolen for de enkelte uddannelser, for eksempel stx, hf, hhx og en erhvervsuddannelse. I beregningsmodellen fra Undervisningsministeriet er en elev fra stx for eksempel frafaldstruet, hvis karaktergennemsnittet fra grundskolen er under 6,75. Igen skal der tages forbehold, da dette karaktergennemsnit er fra 2011.
Det sociale taxameter kommer til at ligge på tre forskellige takster – enten 4.460, 4.950 eller 5.350 kroner per årselev, alt efter hvor mange elever som er frafaldstruede. Hvis en skole er berettiget til at modtage socialt taxameter – udbetales taksten for alle elever på skolen, og ikke kun de frafaldstruede elever.
Hvilke skoler får hvad?
I Undervisningsministeriets beregningsmodel ligger grænserne sådan her:
Det skal igen understreges, at de grænser kan flytte sig op eller ned, inden loven træder i kraft.
60 millioner fra gymnasierne
Hvis der ikke blev skelnet mellem de forskellige uddannelsers karaktergennemsnit, ville et socialt taxameter betyde, at alle pengene blev overført til erhvervsskolerne, da eleverne på erhvervsuddannelserne har de laveste karakter fra grundskolen.
I alt vil der blive omfordelt 200 millioner kroner, hvilket svarer til cirka to procent af undervisningstaxameteret.
Snittet i beregningsmodellen er lagt, så den reelt betyder, at de almene gymnasier afgiver 60 millioner kroner til erhvervsskolerne, som i mange tilfælde både tilbyder erhvervsgymnasier og erhvervsuddannelser. Resten af pengene bliver omfordelt inden for den enkelte sektor – fra gymnasium til gymnasium og fra erhvervsskole til erhvervsskole.
Ifølge Undervisningsministeriets beregninger vil det sociale taxameter betyde, at cirka 17 procent af de almene gymnasier får et større tilskud, end de har i dag. Det tilsvarende tal for erhvervsskolerne er cirka 40 procent.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode