Filmaktuelle Thomas Vinterberg: ”Lærere er helte”

Fire midaldrende gymnasielærere, der er faldet i søvn i hverdagens rutiner og prøver at vække sig selv til live med en nøje afmålt daglig promille. Det er afsættet i Thomas Vinterbergs nye film, Druk.

Idéen har ulmet i flere år, og inspirationen har han hentet hos den norske psykiater Finn Skårderud, som har introduceret den tanke, at mennesket er født med halv promille alkohol for lidt i blodet. Drikker man en tilpas mængde, bliver man mere åben, kreativ og modig, lyder teorien.

Vinterbergs oprindelige idé var at lave en hyldest til alkohol.

”Antitesen er blevet fortalt så mange gange. Vi fortæller hele tiden om det sunde liv, det rationelle liv, det kontrollerede liv, det planlagte liv. Og samtidig drikker vi som sindssyge, og vi lader vores børn drikke endnu vildere. Så der er ingen sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi gør. Vi har et behov for det ukontrollerbare, som, jeg synes, er vildt interessant.”

”Og så har jeg altid haft en lyst til at pege på elefanten i rummet. Jeg gjorde det både i Festen og Jagten, og det er det, jeg også prøver her. Hvorfor drikker vi? Hvad er det, der er så skønt ved at drikke? Hvorfor er der næsten ingen par, der har fundet hinanden uden at være påvirket af alkohol?”

De unge manglede
Instruktøren sidder på sit kontor hos Zentropa. En telefonsamtale er netop klaret, og en to go-salat udgør dagens frokost. Druk har premiere i biografer over hele landet 24. september, og frem til da er hans dage travle. Men Thomas Vinterberg har sagt ja til et interview med Gymnasieskolen om filmen, og hvorfor det netop er gymnasielærere, han kaster ud i et sådant eksperiment.

De fire lærere bliver spillet af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe og Magnus Millang. Eksperimentet går forrygende i starten. De er gladere, kreativiteten og selvtilliden vokser, eleverne hører efter på en anden måde, og de begynder i det hele taget at mærke livet igen. Men da alkoholindtaget eskalerer, får det alvorlige konsekvenser.

”Når man skriver et manuskript, afsøger man forskellige muligheder. Oprindeligt arbejdede Mads Mikkelsens rolle i kontroltårnet i en lufthavn og led af beslutningsangst, og når han fik noget at drikke, blev han en meget bedre airportcontroller. Men det føltes en smule hittepåsomt,” fortæller Thomas Vinterberg, der har skrevet manuskriptet sammen med sin faste samarbejdspartner Tobias Lindholm.

Det var ikke det eneste problem. Der manglede også unge mennesker.

”Jeg har jo selv set, da mine to døtre gik i gymnasiet, hvordan de nærmest fløj, når de fik lidt at drikke. Det mindede mig om dengang, jeg selv var 16 og stod under et syrentræ og var forelsket og fuld, og livet lå foran mig. Jeg mærkede, hvordan jeg savnede den tid. På den måde kom idéen om, at filmen skulle foregå på et gymnasium.”

”Ønsket om at være ung er jo til stede i en hvilken som helst midtlivskrise.”

Mads Mikkelsen spiller en af de fire gymnasielærere, der er faldet i søvn i tilværelsens rituelle gentagelser og prøver at vække sig selv til live med alkohol. (Stillbillede fra filmen: Henrik Ohsten)

Sårbare lærere
Men der var meget mere, der faldt i hak ved at lade filmen foregå på et gymnasium.

”Den idé gav os al den energi, vi skulle bruge,” siger Thomas Vinterberg. 

Pludselig var der fire lærere i hovedrollerne, som troværdigt kunne tale om, hvordan store politikere og kunstnere som Churchill og Hemmingway har vundet krige og skabt mesterværker under indflydelse af alkohol. Og samtidig var der en sårbarhed.  

”I mine øjne er lærere helte. Det er sejt at være lærer. At videregive viden til børn og unge må være noget af det mest meningsfulde, man kan foretage sig, og jeg forstår slet ikke, hvorfor det ikke har en højere status i samfundet. Samtidig er det en ekstrem hård og udsat post, fordi det virkelig er en skueplads, og eleverne kan være skånselsløse. Hver dag skal du levere varen, og viser du tegn på svaghed, bliver du spist af de hajer, du omgiver dig med. Det passede ret godt til vores portræt af nogle mennesker, der er gået i stå.”

”Så det er et folkefærd mit hjerte banker for, men som, jeg synes, er tilgængelige at udstille som sårbare.”

Den grad af gentagelse og repetition, der er en uundgåelig del af lærergerningen, passede også ind i historien, påpeger han.

”Selvfølgelig kan man sige tingene på forskellige måder, men de store matematiske teorier ændrer sig jo ikke overnight. Så man bliver nødt til at overgive sig til gentagelsen. Det er først, når nysgerrigheden forsvinder, man for alvor har problemer.”

En film om at leve
Filmen startede som en hyldest til alkohol, og Thomas Vinterberg betragtede Druk som ”et legende projekt”. Men den er endt med at være en hyldest til livet, siger han. Alt blev forandret, da hans 19-årige datter, Ida, omkom i en trafikulykke i maj sidste år få dage inde i optagelserne. Nu skulle den også være livsbekræftende. Eller, som han siger:

”For mig handler filmen ikke bare om at drikke. Den handler om at blive vakt til live. Det tema blev ikke bare vigtigt, men en forudsætning for at fortsætte med at lave filmen. At den handler om ikke bare at være i live, men at leve, når nu vi er blevet givet den tid på jorden.”

Han er spændt på, hvordan hans film bliver modtaget – ikke mindst af landets gymnasielærere. Allerede på mandag og de følgende dage skal 765 gymnasielærere se den. Gymnasieskolernes Lærerforening har i samarbejde med Zentropa og Nordisk Film stablet syv medlemsarrangementer på benene i København, Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg.

”Jeg håber, at de føler sig set. Det er i hvert fald lavet i stor respekt,” siger Thomas Vinterberg.

Han understreger, at der ligger et regnskab i filmen, og at han ikke har facit.

”Skal man lave en undersøgelse, der føles sand, må man undersøge det hele. Også den mørke side. Jeg vil hverken være moraliserende eller forherligende. Vi lader publikum være med på en undersøgelse, og så må de selv tage stilling til, hvad de hælder i munden og hvornår.”