”Feltarbejde er en øjenåbner for eleverne”

”Hvis vi vil uddanne vores unge til at blive verdensborgere, så er det ikke kun et spørgsmål om at arbejde med udlandet. Det er også et spørgsmål om, hvordan man gør det, hvordan man går til sine medmennesker, og om man forstår dem på deres præmisser. Feltarbejde er en øjenåbner for eleverne.”

Sådan lyder det fra Mette Bering. Hun er uddannelsesleder på Roskilde Gymnasium og tovholder for skolens internationale klasse, Going Global, hvor en del af undervisningen er på engelsk.

”Men internationalisering handler ikke kun om at være god til engelsk, det handler også om at få udvidet sin horisont,” fortæller Mette Bering.

Feltarbejde i Ghana
Sammen med de øvrige lærere har hun besluttet, at de nuværende 2.g-elever i Going Global får fire ugers individuel rejsetid i 3.g. Her skal de selv planlægge en rejse ud i verden med feltarbejde som omdrejningspunkt.

”Det giver eleverne en tryghed, at de har en metode til at betragte verden med et åbent blik, og så er det ligegyldigt, om de sidder i Accra i Ghana eller i London. Den antropologiske metode i feltarbejde er temmelig ligetil, det handler bare om at gå til det med et åbent sind,” siger Mette Bering.

Elever kan selv skabe viden
Feltarbejde handler om at møde mennesker, og Mette Bering og eleverne i Going Global har fået hjælp til at forstå feltarbejde som metode af antropolog Kasper Pape Helligsøe.

”Det handler om at give eleverne en oplevelse af, at viden ikke kun kommer fra bøger, men at de også kan opnå det gennem egne erfaringer, observationer og samtaler,” forklarer Kasper Pape Helligsøe.

Han er antropolog og museumsinspektør ved UNESCO Samlingerne på Moesgaard Museum, og derudover underviser han gymnasielærere i, hvordan de kan bruge antropologiske metoder i undervisningen.

Alternativt læringsmiljø
”Det handler om at placere eleven i dialog med sit studieobjekt, så det ikke bliver en passiv form for indlæring, som det kan være, når man læser en bog,” siger Kasper Pape Helligsøe.

Han tilføjer, at når eleverne er med til at skabe den viden, som de arbejder med, så får de en ejerskabsfornemmelse i forhold til det faglige stof.

”Det er et forsøg på at skabe et alternativt læringsmiljø med fokus på det praktiske, håndgribelige og konkrete frem for det boglige og abstrakte. Men dermed ikke sagt, at man ikke kan arbejde med det abstrakte, for det er fordelen ved disse metoder, at man kan gøre det abstrakte mere håndgribeligt”, siger Kasper Pape Helligsøe.

For eksempel kan eleverne undersøge, hvordan danskhed praktiseres, og denne undersøgelse kan danne grundlag for en bredere diskussion af nationalisme. Kasper Pape Helligsøe forklarer, at feltarbejdet kan give abstrakte begreber som for eksempel køn, globalisering og internationalisering et menneskeligt ansigt.

Opmærksom på sig selv
”Når man undersøger, hvem de andre er, så undersøger man samtidig, hvem man selv er. Det er ofte, når man bliver konfronteret med andre måder at leve på eller livsanskuelser, at man bliver opmærksom på sin egen måde at leve på og sine egne livsanskuelser, som ellers kan være usynlige,” siger Kasper Pape Helligsøe.

I antropologien er der ikke noget krav om at kunne generalisere, og det er derfor lige så interessant, at én føler sig dansk på én særlig måde, som at 100 mennesker gør det. Det er fænomenet i dets kontekst, der er interessant for antropologien. Hvilke omstændigheder der gør, at verden ser ud, som den gør – eller i dette tilfælde, hvilke omstændigheder der gør, at nogle opfatter danskhed på den måde, de gør. Feltarbejdet handler netop om at forstå de kategorier, som folk opfatter verden igennem og forholde sig refleksivt til de kategorier samtidig.

Studierejser skaber forståelse
På Århus Statsgymnasium lægger man vægt på at give eleverne en interkulturel kompetence, og her har man fundet ud af, at antropologiske metoder kan være med til at danne grundlaget.

”I det ’gamle gymnasium’ tog man på studietur ud i verden, og så sad man for eksempel på den Spanske Trappe i Rom og drak nogle øl – måske endda Ceres – og snakkede om, hvorfor de lokale var så mærkelige. Med de antropologiske metoder kan eleverne få en forståelse for, hvorfor de andre er ligeså ’mærkelige’ som en selv”, fortæller Henrik Rosleff, der er uddannelsesleder på Århus Statsgymnasium og underviser i historie, latin, oldtidskundskab og innovation.

”Al forståelse er fyldt med fordomme. Jeg ser ikke noget fagligt formål med at rejse, hvis man ikke vil finde ud af noget om sig selv og der, hvor man rejser til. Det er et forståelseslag, som man kan lægge ned over studieturen,” siger Henrik Rosleff.

Det store i det små
Det er dog ikke kun ved rejser, at Henrik Rosleff finder værdi i feltarbejdet og de antropologiske metoder. Skolen har været med i et større projekt støttet af Region Midtjylland om, hvordan man kan arbejde med internationalisering på hjemmebane og altså undersøge et større fænomen gennem sit lokalområde.

Her undersøgte eleverne blandt andet den Europæiske Union set gennem danske øjne. I tyskundervisningen bliver de antropologiske metoder også brugt til at forstå, hvorfor den tyske kultur og blandt andet deres høflighedsfraser er så forskellige fra de danske.

Næsten alt kan undersøges gennem feltarbejde
Antropolog Kasper Pape Helligsøe understreger, at de antropologiske metoder er et supplement til den eksisterende gymnasieundervisning. Det er nemlig vigtigt at læse teorien på et område for at kunne sætte sin egen lille undersøgelse ind i et større tematisk perspektiv.

”Næsten uanset hvilket tema man arbejder med i undervisningen, så kan eleverne gå ud og undersøge, hvordan det tema praktiseres i lokalmiljøet eller på studieturen. På den måde kan man relatere temaerne direkte til elevernes liv”, forklarer han.

Rettet 17. februar, kl. 21:10, da der ved første omtale af Århus Statsgymnasium fejlagtigt stod Århus Gymnasium.

Rettet 28. februar kl. 21:50, da der stod, at Henrik Rosleff underviser i historie, latin, oldtidskundskab og latin. Henrik Rosleff underviser ikke i to gange latin, men derimod i historie, latin, oldtidskundskab og innovation.