Fagligheden på epx er for lav – professionsuddannelser advarer regeringen

Regeringens forslag om den nye uddannelse epx skal efter planen være en motorvej til velfærdsuddannelserne.

Men professionsuddannelserne, som uddanner pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, er langt fra imponerede over dele af regeringens plan med epx.

Efter to år på epx kan eleverne blive optaget på uddannelserne til blandt andet pædagog og socialrådgiver. Men efter to år på epx har eleverne ikke det samme faglige niveau som på den nuværende toårige hf.

”De studerende, som falder fra vores uddannelser, er især dem med en toårig hf. Det siger noget om, at nogle af dem ikke er nok fagligt rustet. Derfor bekymrer det os, at regeringen mener, at to år på epx er godt nok til at komme ind på flere professionsuddannelser,” siger Camilla Wang, som er forperson for Danske Professionshøjskoler og rektor på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde.

Hun er grundlæggende positivt stemt over for epx som uddannelse med en stærk praksisfaglighed. Men to år på epx er for lidt for at blive rustet til en professionsuddannelse, mener hun.

Epx skal ifølge regeringen være en ny gymnasieuddannelse fra 2030. Uddannelsen indeholder på én gang elementer fra 10. klasse, hf og grundforløb 1 fra erhvervsuddannelserne sammen. Elever, som har bestået folkeskolen, kan begynde på uddannelsen.

”I dag skal man have 4 i karaktergennemsnit fra folkeskolen for at begynde på hf. Vi frygter, at det faglige niveau bliver for lavt hos de studerende, vi skal optage. Professionsuddannelserne er fagligt krævende uddannelser, og allerede i dag ser vi, at flere ikke har de basale skrive- og læsefærdigheder,” siger Camilla Wang.

Karakterkravet for optagelse på stx hæves til 6, foreslår regeringen, som gang på gang har betonet, at stx skal være for elever, der vil det boglige og teoretiske.

Stx skal også levere sygeplejersker
Camilla Wang understreger, at professionsuddannelserne er meget afhængige af også at optage elever fra stx.

”Det er meget vigtigt for uddannelserne, at der også kommer studerende fra stx, som i gennemsnit er fagligt stærkere rustet. Sygeplejersker og andre professionsuddannede er samfundets ansigt udadtil mod borgerne, og derfor er det også vigtigt, at flere af dem kommer med en baggrund fra en mere almendannede uddannelse, som stx er,” siger Camilla Wang.

Hun frygter, at reformen vil dræne eller ligefrem stoppe trafikken af studenter fra stx til professionsuddannelserne.

”Min bekymring er, at man giver stx licens til kun at være målrettet universiteterne, og at det i endnu højere grad vil præge eleverne til ikke at søge ind på vores uddannelser,” siger Camilla Wang.

Pædagogledere efterlyser større faglighed
Hos Lederforeningen i BUPL, som er pædagogernes fagforening, deler man bekymringen over det faglige niveau for de fremtidige pædagogstuderende.

”Vi er bekymrede for, at to år på epx ikke fagligt ruster de kommende pædagogstuderende godt nok,” siger Kristine Schroll, som er formand for Lederforeningen i BUPL.

Pædagogarbejdet i dag kræver en del skriftlighed. Der skal laves skriftlige handleplaner, evalueringer og vurderinger, og der er tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, som også indebærer skriftlighed, forklarer Kristine Schroll.

Frygt for færre pædagogstuderende
”Vi mener, at pædagogstuderende bør have dansk på A-niveau, og vi ønsker, at fagligheden for kommende pædagogstuderende bliver højere og ikke lavere, som regeringen lægger op til nu,” siger Kristine Schroll.

Regeringen har også fremlagt et forslag til en reform af professionsuddannelserne, og her er der flere elementer, som BUPL er glade for. Blandt andet flere undervisningstimer, mere vejledning, mindre hold og en styrkelse af den praksisbaserede undervisning.

Men BUPL er bange for, at den toårige uddannelse på epx vil trække i den anden retning.

”Regeringen ønsker at gøre pædagoguddannelsen mere prestigefyldt, men vi frygter, at det modsatte sker. Faren er, at færre søger ind, at de studerende begynder med en lavere faglighed, og at kvaliteten af uddannelsen dermed bliver lavere,” siger Kristine Schroll.

På 10 år er der sket et markant fald i antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen fra lidt over 7.000 til omkring 4.000 studerende om året.

Minister ikke bekymret
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) deler ikke bekymringen, som professionsuddannelserne har. I et skriftligt svar til Gymnasieskolen forklarer ministeren, at fagene og indholdet på epx i udspillet er tilrettelagt med udgangspunkt i de adgangskrav, der i dag gælder til de videregående uddannelser.

Det gælder også for de uddannelser, som elever efter to år på epx har adgang til – for eksempel socialrådgiver eller bioanalytiker.

”Derfor har jeg tillid til det faglige niveau på epx, og at eleverne efter to år er rustet til nogle bestemte uddannelser. Hvis der frem mod 2030 sker ændringer i professionsuddannelserne, er det klart, at vi skal se på, om der skal laves ændringer i opbygningen af epx eller de uddannelser, den giver adgang til. Det er vi meget opmærksomme på,” skriver Mattias Tesfaye.

Han svarer også, at regeringen fortsat ønsker, at stx leverer studerende til professionsuddannelserne.

”Med vores udspil vil elever på stx-uddannelserne – ligesom i dag – kunne søge videre på alle professionsbacheloruddannelser og i øvrigt også andre uddannelser som erhvervsakademi- og erhvervsuddannelser. Jeg forventer derfor fortsat, at der vil være studenter fra stx på professionsuddannelserne. Det er meget vigtigt for mig.”