Faglig inddragelse og ansvar skal skabe bedre elevtrivsel

Der var masser af boder med alt fra gysere og fantasy til eventyr af H. C. Andersen og bøger om friluftsliv, da 2.x og 2.u holdt bogmesse for alle førsteårseleverne på Egedal Gymnasium og HF.

Der var pyntet op og arrangeret quizzer, og eleverne kunne ­lave speeddating om kærlige relationer i John Greens En flænge i himlen eller om fjendtlige relationer i ­Søren ­Sveistrups Kastanjemanden. Alt sammen arrangeret af eleverne i de to 2.g-klasser.

Bogmessen var et af foreløbig to projekter, hvor fire af skolens lærere arbejder med elev til elev-undervisning som en måde at skabe øget trivsel blandt skolens unge på.

Egedal Gymnasium og HF er nemlig en af de 14 skoler, der sammen med Center for ­Ungdomsforskning (­CEFU) er i gang med at udvikle og afprøve pædagogiske metoder til at knække kurven med stigende mistrivsel blandt danske unge.

Manglende engagement
I det nystartede udviklings- og forskningsprojekt ‘Pædagogiske veje til bedre trivsel i ungdomslivet’ arbejder skolerne med at blive klogere på, hvilke pædagogiske metoder, tilgange, rammer og aktiviteter, der fremmer en positiv læringskultur og styrker det faglige og sociale fællesskab blandt eleverne. Så man undgår mistrivsel og mindsker en negativ præstationskultur.

På Egedal Gymnasium og HF har de valgt at sætte fokus på elev til elev-undervisning for at øge trivsel og engagement.

”De sidste par år har vi set en ny elevtype, der er enormt svær at få til at interessere sig for skolelivet, bidrage til fællesskabet og engagere sig i noget ud over sig selv. Det vil vi gerne ændre på,” fortæller Helle Jarden, ­bioteknologilærer og pædagogisk faglig koordinator, om baggrunden for gymnasiets deltagelse i projektet.

Det manglende engagement er ­ikke kun et problem for den ­enkelte elev, men for hele klassen og skolekulturen, når ingen arrangerer fester, eller ingen søger nye relationer. Ved at lave en undervisning, der inddrager eleverne i meget højere grad, end man plejer, er håbet at kunne overføre engagementet til alle dele af skolelivet – også de sociale aktiviteter.

Flere trivselsudfordringer
Helle Jarden udgør skolens projektgruppe sammen med dansklærer Pia Bjerre, matematiklærer Ebbe ­Hugger og dansklærer Susan Pauli Petersen, der også er pædagogisk faglig koordinator.

De fire peger på en række andre udfordringer i forhold til trivsel. Mange­ elever lider af præstationsangst, er bange for at stille sig op foran de andre i klassen og nervøse for at fejle. Flere elever kommer med diagnoser eller problematikker, som den øvrige klasse måske ikke ved noget om, men som kræver større rummelighed i klassefællesskabet. Og på tværs af klasser og fag er det vigtigt, at eleverne får et andet billede af hinanden, så de bliver mere åbne over for hinandens ressourcer og kompetencer.

”Derfor vil vi gerne afprøve, om det at inddrage eleverne ­mere med­fører større rummelighed og åbenhed, om det kan øge elevernes engagement i skolen og klassen og få en effekt på deres trivsel,” siger Susan Pauli ­Petersen.

Frie tøjler til bogmesse
I projektet med bogmessen fik de to klasser frie tøjler til at arrangere en bogmesse for alle skolens første­årselever over i alt fem moduler. Selve bogmessen løb af stablen i et enkelt modul.

”Jeg oplevede nogle engagerede elever, og nogle af dem, der normalt putter sig, lyste op,” fortæller Pia Bjerre.

Derudover har skolen over et par uger kørt et forløb, hvor eleverne – også i 2.u og 2.x – på skift skulle stå for undervisningen i henholdsvis dansk og matematik. I begge fag var eleverne inddelt i grupper med hvert deres tildelte emne, de selv skulle forberede og undervise resten af klassen i over 45 minutter.

I dansk var der stor variation i elevernes undervisning med masser af lege og forskellige øvelser som ‘den varme stol’ og Kahoot-quizzer. I matematik blev det meget klassisk ­undervisning med gennemgang af stof, eksempler på opgaver på tavlen og derefter opgaveløsning, hvor de undervisende elever gik rundt og hjalp deres klassekammerater.

Større åbenhed
Håbet er, at trivslen styrkes, fordi eleverne med den anderledes arbejdsform indgår i relationer, hvor de er fælles om at tage ansvar for dele af undervisningen. Eleverne oplever altså på egen krop, hvordan andre reagerer positivt på aktiviteter, de har stået for at planlægge, og eleverne kan ved selvsyn konstatere, at de har ressourcer og personlige kompetencer at byde ind med.

”Et lille projekt med en bogmesse, hvor eleverne er kreative og skal formidle litteratur til andre elever, gør det ikke alene, men ja, det kan rykke noget i forhold til trivsel,” mener Pia Bjerre.

Når Ebbe Hugger kører endnu en omgang elev til elev-undervisning i matematik, er han nødt til at stilladsere langt mere, hvilke materialer eleverne skal bruge. Men han kan ­allerede se en effekt fra første gang.

”Flere er villige til at forklare og hjælpe klassekammeraterne, når der skal udregnes opgaver, så der er åbnet lidt mere op,” siger Ebbe Hugger.

Eleverne mærker effekt
Hos eleverne er der stor begejstring for den anderledes og elevstyrede under­visning – selvom det er sin sag at skulle stå for undervisning af sine klassekammerater i et helt nyt emne som cirklens ligning.

”Det var svært at formidle ved tavleundervisningen, så de andre forstod det, men det gik bedre, da vi skulle gå rundt og hjælpe med opgaverne,” ­siger Noah Walsøe.

Både han og Julie Paludan-Müller går i 2.u, og også de kan mærke, at elev til elev-undervisningen har indvirkning på trivslen. Både via sam­arbejdet om bogmessen og i undervisningen af klassekammeraterne.

”Trivselsmæssigt har det givet noget. I klassen er vi blevet lidt mere åbne over for at hjælpe hinanden, og der er åbnet mere op for, at det ikke er dumt at spørge om noget fagligt,” fortæller Julie Paludan-Müller.

De fire lærere har endnu ikke fastlagt, hvad de næste projekter på skolen skal være. Forsøget kører frem til og med februar 2025. Derefter skal forskerne på Center for Ungdomsforskning bearbejde resultaterne fra de 14 skoler.