Færre vestegnsunge på gymnasiet

Mens tilskuertallet har været støt stigende de seneste år, når Brøndby IF har spillet hjemme på Vestegnen, så går det den anden vej med gymnasietilslutningen blandt områdets unge.

Syv af Københavns vestegnskommuner havde nemlig fald på mellem 2.7 og 8.4 procentpoint siden 2014, da årets tilmeldinger til gymnasiet blev gjort op. To andre kommuner har registreret mindre fald, mens der kun i to kommuner er flere unge, der søgte til gymnasiet i år end sidste år.

Massiv kampagne på Vestegnen
Fem af kommunerne på Københavns vestegn har en fælles ungdomsuddannelsesvejledning. I de fem kommuner er tilmeldingerne til gymnasiet faldet med to procentpoint – præcis samme tal, som søgningen til erhvervsuddannelserne er steget med.
Det er første gang i næsten ti år, at søgningen til erhvervsuddannelserne stiger.
Carsten Bøtker er centerchef for vejledningssamarbejdet:

“Kurven er vendt efter en kraftindsats. De seneste fem år har vi haft en kampagne for at få de unge ind på erhvervsskolerne. Det er et led i den landspolitiske dagsorden. Vi har blandt andet haft både lærere og forældre på besøg på erhvervsuddannelserne, og de har jo stor indflydelse på de unges valg,” siger han og tilføjer:

“Vi har vedtaget en strategi for 2015-17, og der er fortsat fokus på erhvervsuddannelserne. Jeg tvivler lidt på, om vi kommer til at se en stigning igen næste år, for nu er der kommet adgangskrav, og det kan ikke alle honorere.”

Fordobling i Ishøj
Ishøj er den af vestegnskommunerne, hvor faldet i gymnasietilmeldingen er størst, nemlig 8.4 procentpoint. Til gengæld er antallet af unge, der har søgt ind på erhvervsuddannelserne næsten fordoblet på et år. Sidste år søgte cirka hver ottende ung i Ishøj ind på erhvervsuddannelserne, mens det i år var næsten hver fjerde.

Trine Ladekarl Nellemann, der er rektor på CPH West, der samler alle tre gymnasiale uddannelser i Ishøj, synes, at det en bemærkelsesværdig fremgang i søgningen til erhvervsuddannelserne og tilsvarende tilbagegang i søgningen til de gymnasiale uddannelser.

“Jeg vil tro, at det forventede fremtidige behov for faglært arbejdskraft kombineret med vejledningen mod erhvervsuddannelser må være en del af forklaringen. Desuden har udbuddet af den nye eux-uddannelse også trukket en del elever,” siger Trine Ladekarl Nellemann.

Hun frygter dog ikke, at der sker en skævvridning af forholdet mellem de to hovedretninger.

“Jeg vil tro, at vi langsomt nærmer os et niveau, hvor fordelingen af elever mellem erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser finder en ny balance,” siger hun.

Rektorer: Debat afskrækker de unge
En række af de kilder i uddannelsesverdenen, som gymnasieskolen.dk har talt med, peger på den offentlige debat om karakterkrav som årsag til de unges fravalg af gymnasiet.
Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Danske Gymnasier, er også meget opmærksom på fravalget af gymnasiet.

“Umiddelbart synes jeg, at det er bekymrende, hvis de unge har været usikre på, om de har kvalifikationerne til at klare en almindelige ungdomsuddannelse på grund af politikerne,” siger hun.

Anne-Birgitte Rasmussen er dog åben for, at de unge kan have valgt erhvervsuddannelserne til i stedet for at vælge gymnasiet fra.

“Vi må se kritisk på, hvorfor de fravælger gymnasiet. Hvis de har søgt erhvervsuddannelserne i stedet, så er det jo positivt. Politikerne må også være nysgerrige efter at se, om det er vejledningen, der har skubbet de unge i den retning, eller om det er deres eget valg.”

Kommunalpolitikere: Det vigtigste er uddannelse
Samme analyse har Claus Wachmann, der sidder i byrådet i Gladsaxe for De Radikale. Han er formand for kommunens børne- og undervisningsudvalg.

“Jeg tror, at det har meget at gøre med snakken om karakterkrav og gymnasiereform, samt at der har været en omfattende informationskampagne om erhvervsuddannelserne. Det er jo positivt, at flere unge søger til erhvervsuddannelserne, men jeg er mere i tvivl om, hvorvidt det er positivt, hvis de så forsvinder fra gymnasiet,” siger han.

Hans kollega i Glostrup er Ina-Maria Nielsen, der er børne- og skoleudvalgsformand og byrådsmedlem for Venstre. For hende er det vigtigste, at de unge kommer i gang med en uddannelse.

“De skal ikke tvinges i gymnasiet med vold og magt. De skal gøre det, som de er engagerede i, så de har motivationen med. Hvis det er erhvervsuddannelserne, så er det fint. Det vigtigste er, at de kan forsørge sig selv,” siger hun.

På landsplan steg søgningen til gymnasiet fra 73 til 73,9 procent fra 2014 til 2015. I samme periode faldt tilmeldingerne til erhvervsuddannelserne fra 19,6 til 18,5 procent.