Fælles front vigtigere end navnet på fagforeningen

Djøf’erne har en madklub. GL’erne har en fagklub.

Sådan lyder en af de klichéer, der i spøg har floreret på nogle af de erhvervsgymnasiale lærerværelser, hvor lærerne er organiseret i flere fagforeninger.

Det karikerede udsagn er et eksempel på, at de andre organisationer til tider er blevet beskyldt for at ’nasse’ på Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) arbejde for løn og arbejdstid. I stedet burde medlemmerne melde sig ind i GL, har rationalet været.

Anders Bærholm Frikke, der er næstformand i GL og sidder i Akademikernes (AC) bestyrelse, har også tidligere hørt problemstillingen omtalt med spørgsmål som ”hvad har IDA og Djøf nogensinde gjort for GL?”

”Men for at være helt ærlig, så hører jeg i dag om mange gode samarbejder, hvor man hjælper hinanden,” siger han og anerkender præmissen om, at det i sidste ende er vigtigst, at lærerne overhovedet er organiseret.

Det er langtfra alle, der vil tale til citat, da emnet af historiske årsager kan være lidt ømtåleligt, og nogle i samarbejdets navn ikke vil risikere at blive misfortolket og træde andre over tæerne. Og fra nogle skoler lyder beskeden, at de ikke ønsker at tage diskussionen op. Men stort set ingen af de tillidsrepræsentanter, gymnasieskolen.dk har fået i tale på en række af de erhvervsgymnasier, der har flere forskellige profiler – nogle således også stx og hf – oplever det som et egentligt problem, at der er flere forskellige fagforeninger og dermed ofte flere forskellige tillidsrepræsentanter involveret i det faglige arbejde. Det er vigtigere, lyder beskeden, at lærerkollegiet i det hele taget er organiseret og står sammen omkring arbejdstids- og lønudfordringerne. Nogle synes, det er helt ”naturligt”, at der med det frie fagforeningsvalg er forskellige grupper og ville sågar nødig undvære sparringen med tillidsrepræsentanter fra de andre organisationer.

Hverdagen er vigtigst
Gorm Bentsen, der er tillidsrepræsentant (TR) på Odense Tekniske Gymnasium, fortæller i en artikel i seneste trykte udgave af Gymnasieskolen om at navigere som TR mellem forskellige grupper. Flertallet på lærerværelset er GL-medlemmer, men han skelner ikke mellem de forskellige fagforeninger. Han er således TR for alle AC’er, og lærerne mødes i en AC-klub, hvor Gorm Bentsen gerne ser, at IDA-medlemmerne er med i bestyrelsesarbejdet. Grupperne kæmper solidarisk side om side, og uenigheder blandt kollegerne bunder oftest i helt konkrete ting i forhold til arbejdstid, arbejdsmiljø eller fag og didaktik. For udfordringerne er de samme uanset tilhørsforhold.

”For kollegerne her handler det om hverdagen som underviser. Ikke om, hvad ens fagforening hedder eller gør,” konstaterer han.

Selvom det i det daglige ikke er et problem at repræsentere andre sammen med GL-medlemmerne, erkender Gorm Bentsen, at det kan være sværere at håndtere en medarbejdersag, hvis vedkommende ikke er medlem af GL, og han dermed ikke kan stå på mål for den juridiske rådgivning.

”Jeg kan ikke bare ringe til GL. Jeg har da oplevet, at en kollega kom en tur i vridemaskinen, hvor jeg måtte bede vedkommende om at kontakte sin egen organisation,” fortæller han.

Ifølge Martin Reib Lamberth, der er formand for områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier i GL, er der af uklare årsager på mange htx-skoler tradition for at have en fælles tillidsrepræsentant for AC-gruppen, altså akademikerne. Det mindsker selvfølgelig lokale problemer i forhold til ledelsen, men kritikere af modellen peger på, at det samtidig mindsker incitamentet til at være medlem af GL.

På hhx er modellen typisk både en GL- og Djøf-repræsentant, og Martin Lamberth kender til, at der nogle steder opleves problemer med, at Djøf-kolleger virker mindre engagerede i lokale forhandlinger og kampe, fortæller han.

Stærkere mandat at repræsentere alle
EUC Nordvest, der har gymnasie- og erhvervsuddannelser i Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thisted, er ligesom Odense Tekniske Gymnasium et eksempel på et lærerkollegium med en fælles tillidsrepræsentant, om end konstruktionen er skabt lige så meget af nød og praktiske årsager som af lyst. Alle knap 50 AC-ansatte er med få undtagelser (arkitekter og magistre) repræsenteret af Martin Fjord, og han ser det som en fordel med fælles AC-repræsentation.

Tidligere var konstellationen en Djøf-TR og en fælles TR for GL og IDA (ingeniørerne), men da den tidligere Djøf-TR søgte et andet job, var der ikke nogen, der ønskede at tage over. Djøf-medlemmerne spurgte Martin Fjord, om han ville repræsentere dem.

”Det ville jeg selvfølgelig – specielt fordi det gav mig, som TR, et stærkere mandat at repræsentere hele lærergruppen. Jeg repræsenterer også nogle enkelte i støtte-stabsfunktioner, men de kører ligesom i et andet spor end lærerne,” fortæller han.

Han spurgte på det tidspunkt, om de så ikke ville melde sig ind i GL, men der var og er tilsyneladende stærke følelser forbundet med fagforeningsvalg for mange af kollegerne, som er medvirkende til den spredte organisering på flere fagforeninger. For eksempel identificerer Djøf’erne og IDA’erne sig med deres forening i forhold til deres fagfaglighed – “ingeniører er jo i IDA”, og “økonomerne er jo i Djøf”.  Og i modsætning til Gorm Bentsen i Odense ser Martin Fjord ikke et større organisatorisk problem i forhold til medarbejdersager. Hans håndtering er ens.

”For mig gør det ikke den store forskel, om de er i IDA, GL eller Djøf. For mig betyder det noget, at vi har et lærerkollegium, som står sammen. Jeg går til hovedorganisationerne, hvis en kollega har et problem, Vi har også en håndfuld, der er organiseret i Uddannelsesforbundet, som har bedt mig om at repræsentere dem. Det gør jeg ikke officielt, men jeg hjælper dem alt det, jeg kan. De har deres egen TR, men han er faglærer på erhvervsuddannelserne,” siger Martin Fjord og tilføjer, at møderne i øvrigt afholdes på afdelingsniveau og ikke i regi af de enkelte fagforeninger.

”Vi er jo først og fremmest kolleger.”

Behov vigtigere end navn
Martin Fjord forklarer endvidere, at på EUC Nordvest er lokalløntillæggene anciennitetsbestemt, så alle får det samme uanset organisationstilhørsforhold. Udmøntningen ligger på det erhvervsgymnasiale gennemsnit omkring 5,5 procent.

”Historisk har vi løftet det meget kollektivt. Jeg ved godt, nogle i sektoren er uenige, men jeg synes godt om det, og kollegerne her er tilfredse.”

Tilfredse med den bestående struktur er de tilsyneladende også på Tietgen-handelsgymnasiet i Odense, som er et eksempel på den anden model, Martin Reib Lamberth fra områdebestyrelsen i GL nævner. Her er lige knap 100 kolleger på lærerværelset, hvoraf de cirka 60 er organiseret i GL, omkring 30 i Djøf og 5-7 stykker i Uddannelsesforbundet, fortæller Lars Hedegaard, som er GL-tillidsrepræsentant. Alle tre grupper har deres egen TR, det vil sige, der er ingen fælles AC-repræsentant.

”Vi har et meget fint samarbejde. Vi forsøger altid at tale sammen i forhold til de forskellige problemstillinger og skabe fælles front. Det fungerer virkelig godt, synes jeg. Vi er meget enige og har en fælles oplevelse af de udfordringer, vi har som lærergruppe,” siger Lars Hedegaard og nævner lønforhandlingerne som et eksempel – selvom han er TR for to tredjedele af lærerkollegiet, kræver han ikke partout samme andel af lønmidlerne.

”Vi er i TR-gruppen enige om at se på, hvor behovet er. Et år lå Djøf’erne lavest og fik derfor mest; et andet år var det GL’erne.”

Han oplever ingen tilkendegivelser fra kollegerne om, at behovsprincippet er utilfredsstillende, selvom lønspørgsmålet traditionelt er en hård knast på erhvervsgymnasierne, der jo gennemsnitligt sakker bagud, hvad udmøntning af lokal løn angår. Ligeledes er det hans klare oplevelse, at skolens rektor ikke er interesseret i splittelse eller at spille grupperne ud mod hinanden.

”Jeg har faktisk kun positive ting at sige om samarbejdet.”

Et godt tilbud
Men med så stor enighed og godt samarbejde, kunne man så ikke ligeså godt arbejde for en organisatorisk enhed og skabe større tyngde ved for eksempel at forsøge at få alle kolleger med i GL?

”Jeg ved da godt, at jeg til tider trækker et stort læs, fordi vi er flest GL-medlemmer. Men så længe, vi har de nuværende forhold med en AC-overenskomst, hvor vi er et fåtal, tror jeg, den bliver svær at sælge. Jeg oplever tværtimod, at mine egne medlemmer spørger: ’hvorfor skal jeg egentlig være medlem af GL? Hvad gør GL for mig?’ Jeg er selv meget glad for GL og synes, foreningen gør et kæmpe stykke arbejde, men måske skulle man kæmpe mere for en fælles GL-overenskomst, der også omfatter os,” lyder det fra Lars Hedegaard, ligesom flere andre af de adspurgte tillidsrepræsentanter frygter, at man snarere risikerer at støde nogle væk ved ikke at anerkende og respektere det frie fagforeningsvalg.

Tietgen er i øvrigt en af flere store skoler i landet, hvor der tidligere på et tidspunkt ikke var en GL-tillidsrepræsentant, men det problem ser nu heldigvis ud til efterhånden at høre fortiden til, hvilket GL-næstformand Anders Bærholm Frikke er meget glad for.

Selvom han naturligvis helst ser et stort og stærkt GL, ser han som medlem af AC’s bestyrelse med tilfredshed på, at der også ude på lærerværelserne synes at være et særdeles godt samarbejde mellem organisationerne. Sammenholdet er vigtigt, ikke mindst i lyset af de kommende overenskomstforhandlinger.

”Vi står stærkt sammen i AC i øjeblikket, og – det har vi jo eksempelvis set ved de seneste overenskomstforhandlinger – det er i det store akademiske fællesskab, vi for alvor kan rykke noget,” siger Anders Frikke og sender samtidig en slags ros i retning af ingeniørerne i IDA og deres tilbud til medlemmerne om et ’sovende’ medlemskab, selvom man for eksempel melder sig ind i GL, så man kan beholde tilknytningen til ingeniørerne og sin identitet som ingeniør sideløbende – det er klart, der kan ligge nogle usagte strategier bag en sådan passiv fastholdelse, men som mange påpeger, spiller netop identiteten nogle gange en vigtig rolle for folks valg.

”IDA er i disse år i en privilegeret situation, hvor de nærmest kan høste medlemmer, men jeg vil gerne tage hatten af for, at en organisation, der måske tidligere er blevet beskyldt for at være lidt hård i filten, nu, da de er stærke, bekymrer sig om fællesskabet.”