Få styr på elevsamtalen med coachingteknikker

Personlige udviklingssamtaler med elever bliver mere udbredt på de gymnasiale uddannelser.

På hf er elevsamtaler som del af tutorordningen indeholdt i bekendtgørelsen, ligesom lærere på en del af stx-uddannelserne også fører samtaler med eleverne, der rækker udover begrundelser for karaktergivning.

”På hf har vi allerede tutorsamtaler, og jeg vil vædde på, at der om tre år også er indført lignende samtaler i gymnasierne. Simpelthen fordi behovet er der. Derfor er det nødvendigt som lærer at tilegne sig et minimum af samtaleredskaber,” siger coach og forfatter Lotte Juul Lauesen.

Hun er forfatter til bogen Den gode elevsamtale, der med udgangspunkt i coachingteknikker giver redskaber til at føre elevsamtaler på ungdomsuddannelserne.

Lyt og stil spørgsmål
Lotte Juul Lauesen ser elevudviklingssamtalen som en forudsætning for elevernes læring og derfor ligeså vigtig som samtalen om karakterer. Hun oplever, at når eleverne møder interesse for deres personlige og faglige udvikling, vokser deres motivation for at lære også.

”En god elevsamtale er, når eleven føler sig lyttet til og rummet. Når der sidder en, der har tillid til, at eleven kan udvikle sig. I de samtaler, jeg har med unge, er det, når der opstår det lys i øjnene, hvor den unge pludselig ser et nyt skridt eller en ny mulighed for sin egen situation,” siger Lotte Juul Lauesen.

Coaching, som Lotte Juul Lauesen tager udgangspunkt i, indeholder redskaber til, hvordan man som lærer lytter og stiller spørgsmål, der kan føre samtalen og eleven videre.

”Faserne i en elevsamtale kan kort fortalt være, at læreren afdækker, hvor eleven står henne, hvor eleven gerne vil hen, hvordan eleven kan forestille sig at komme derhen og til sidst, hvad vil eleven konkret gøre for det. Lærerens rolle er at stille spørgsmål til eleven, så elevens handlingsmuligheder bliver helt klare for eleven selv,” siger Lotte Juul Lauesen.

Hun tilføjer, at det kan være en god idé at starte samtalen med at fortælle eleven, at samtalen vil være delt op i disse faser.  På den måde bliver det også nemmere at afslutte samtalen til tiden.

Hjælp eleven til realistiske mål
Samtalens mål er ifølge Lotte Juul Lauesen at få eleven til selv at formulere, hvilke konkrete handlinger eleven vil foretage sig for eksempelvis at blive bedre til at lave sine lektier. Ved at bruge skaleringsspørgsmål kan man som lærer hjælpe eleven til at gøre handlemulighederne mere realistiske.

”For at få eleven til at give en realitetsvurdering af de handlingsmuligheder, eleven selv har opstillet i samtalen, kan man benytte skaleringsspørgsmål. Læreren kan eksempelvis spørge: ”Hvor meget tillid på en skala fra 1 til 10 har du til, at du får lavet lektier hver dag fra 17.00-19.00 i stedet for i sidste øjeblik,”” forklarer Lotte Juul Lauesen.

Tid til elevsamtaler
Lotte Juul Lauesen har i samarbejde med Silkeborg Gymnasium stået for projektet Ungdomscoaching og netværksdannelse, der har til formål at uddanne lærere, så de kan udføre coachende samtaler med eleverne.  Det var især en udfordring for lærerne på Silkeborg Gymnasium at finde tiden til samtalerne og til at følge op på dem.

”På Silkeborg Gymnasium er de blevet bedre til at få klarlagt, om det er elevcoachen, studievejlederen eller skolens psykolog, eleven skal hen til, hvis læreren pludselig mærker, at eleven har et problem, der skal tages yderligere hånd om,” fortæller Lotte Juul Lauesen.

Lærerne har også arbejdet med at udvælge, hvilke og områder og hvilke elever de efter samtalerne vil følge særligt op på.

”Eleverne føler sig enormt vigtige og set, hvis de kan mærke, at læreren også efter samtalen kan huske, hvad de har talt om. Men som lærer med 26 elever, må man vælge at fokusere eksempelvis på fire eller fem elever, som man lige følger op på med en kort bemærkning efter timen. Det andet er simpelthen ikke muligt,” siger Lotte Juul Lauesen.