Socialdemokraterne: Hellere god til to sprog end halvgod til tre

Ane Halsboe-Jørgensen, hvad skal karakterkravet være for at komme i gymnasiet?
Eleverne skal have 2 i dansk og matematik fra grundskolen kombineret med en uddannelsesparathedsvurdering. Du er ikke selvskrevet til gymnasiet, bare fordi du får 2.

Hvorfor skal næsten alle unge have matematik på B-niveau?
Matematik er et grundfag, som er rigtigt godt at kunne i mange sammenhænge. Derudover er det også vigtigt, at de studentereksamener vores unge kommer ud med åbner flest mulige døre. Vi kan se, at der er flere og flere studier, som man ikke har adgang til, hvis man ikke har matematik B. Hvis vi gerne vil sikre os, at de unge har flest muligheder for at læse videre, så er det en af måderne at gøre det på.

Hvorfor skal en ung, som vil være pædagog have matematik på B-niveau?
Vi tror heller ikke på, at man er helt afklaret om, hvad ens videregående uddannelse skal være, når man sidder i 9. klasse og skal vælge studieretning. Du kan også tage en hf, hvor der ikke er krav om matematik B.

Sproglærere påpeger, at regeringens udspil betyder, at færre elever vil vælge et begyndersprog. Er der ikke brug for at styrke mangfoldigheden i sprogundervisningen?
Jeg mener, det har en værdi, at flere unge har to fremmedsprog, som de så til gengæld kan tale og bruge på arbejdsmarkedet. Jeg tror, det er godt, at der er færre unge som mig, der kan et minimum af spansk, en lille smule tysk og så engelsk. Men jeg hører hvad sproglærerne siger og synes også, det er vigtigt at understrege, at der stadig er plads til begyndersprog på vores gymnasier.

Regeringen kalder gymnasieudspillet for en styrkelse af naturvidenskaben, men eleverne får færre naturvidenskabelige timer i grundforløbet. Hvordan hænger det sammen?
Det, som er vigtigt, er, at vi holder fast i at grundforløbet skal være en generel introduktion til naturvidenskaben til de forskellige fag. Når eleverne når til omkring jul, skal de have fået en reel indsigt i, hvad paletten af muligheder inden for naturvidenskaben er, og så skal de have mulighed for at vælge om, så de for eksempel kan vælge en naturvidenskabelige studieretning. Vi tror, at mange elever vil vælge en af de naturvidenskabelig studieretninger, som bliver udbudt.

Der står i bekendtgørelsen for gymnasierne, at man skal tilegne sig almen dannelse. Hvordan vil I sikre jer, at det sker?
Almendannelse er et af nøglepunkterne for fremtidens gymnasium. Vi skal insistere på, at der i gymnasiet er mulighed for at være kreativ, og at der er mulighed for at dyrke andre ting end tyske gloser. Almendannelse handler også om vores måde at undervise på, gå til eksamen på og vores måde at lære på. Vi skal have fokus på, at eleverne ikke kun skal kunne tabellerne, men at de også kan tænke abstrakt, tænke ud af boksen og kunne samarbejde.

Regeringen ønsker 50 procent omlagt skriftlighed, hvorfor?
Vi har gode tilbagemeldninger fra de skoler, hvor man arbejder med omlagt skriftlighed. Hvis vi skal have mest muligt ud af det skriftlige arbejde, så viser evalueringer, at det er en kæmpe gevinst, at eleven får sparring undervejs i stedet for at få en karakter og nogle få bemærkninger, når opgaven er afleveret.

Hvorfor skal politikere blande sig i, om der er lige præcis 50 procent omlagt skriftlighed?
For mig er det vigtigste også, at metoden bliver udbredt. Vi kan se, at vi har færre mønsterbrydere i dag end før gymnasiereformen. Der er uden tvivl nogle af de skriftlige opgaver, som er indført, der spænder ben for nogle elever. Derfor er det godt, eleverne kan få sparring fra lærere på skolen, så det ikke kun er elever med akademiske forældre, som kan få hjælp.

Hvad skal der ske med hf?
Hf skal fortsætte med at være det vigtige tilbud for unge og voksne, som det er i dag. Derudover skal vi også have kigget hf igennem og fundet måder at styrke uddannelsen på. Helt grundlæggende er det vigtigt, at man ikke begynder at nedlægge hf eller lave uddannelsen markant om.

Hvad er det vigtigste for en ny gymnasiereform?
At vi fortsat har uddannelser, som er et bredt tilbud til rigtig mange unge, og hvor de enkelte uddannelser er i stand til at gøre de enkelte unge så dygtige som muligt. Vi skal hverken glemme mønsterbryderne eller de dygtigste elever.