Kristendemokrater: Bindegalt med omlagt skriftlighed

I forbindelse med valget interviewer Gymnasieskolen alle partierne om deres holdning til gymnasiets fremtid. Denne gang er turen kommet til Kristendemokraternes formand Stig Grenov.

Hvad skal karakterkravet til gymnasiet være?
“Det er enerverende at høre politikerne diskutere emnet og overbyde hinanden om, hvorvidt det skal være to, fire, seks eller otte. Det er fint med et krav på fire eller fem, men kun i de relevante fag. Hvis du skal være kemiingeniør, er det lige meget, om du kan lave en genrebetegnelse i dansk. I stedet skal man fokusere meget mere på optagelsessamtaler, så de unge kan blive optaget, hvis de ved, at det er det rigtige for dem.”

Det er kun de 20 procent fagligt svageste i folkeskolen, som skal have individuel vejledning fra UU. Hvordan vil I udfordre resten i deres uddannelsesvalg?
“Både i folkeskoleårene og i gymnasiet sker der rigtigt meget med de unges udvikling. Det er umuligt for dem at vide, hvad de vil. Nogle går målrettet gennem gymnasiet, fordi de ved, hvad de vil. Andre går målrettet igennem, men finder bagefter ud af, at de tog fejl og andre igen bruger gymnasiet som en venteposition. Det er helt okay, for mens de uddanner sig, sker der enormt meget med dem. Selvfølgelig skal der være vejledning, men de unge ved ikke, hvad de vil i den alder.”

Hvad synes I om, at næsten alle elever skal have matematik på mindst B-niveau?
“Det bryder jeg mig ikke om. Det kobler en masse mennesker fra, som sagtens kunne få en god uddannelse, der kunne få dem ind på arbejdsmarkedet. Man forsøger at få mennesker til at passe ind i systemet. Jeg mener, at opdelingen i matematik på A, B og C-niveau er rigtigt god. Ellers laver man en snubletråd for unge mennesker, som forhindrer dem i at bidrage til samfundet.”

Ifølge regeringens gymnasieudspil skal eleverne tilbringe 100-130 timer mere om året i skolen for eksempel i forbindelse med omlagt skriftlighed. Hvad mener I om det?
“Det er bindegalt, hvis man tror, at de lærer 130 gange mere, hvis de er på skolen 130 timer mere. Man tror, at man kan gøre folk klogere, hvis de er der mere. Man skulle bruge mere tid på, at lærerne underviser i stedet for at rette opgaver hele tiden. Der er brug for mere nærvær mellem elever og lærere.”

Hvilken rolle skal almendannelsen spille i et kommende gymnasieudspil?
“Den skal fylde meget. Vi kan ikke sige, at det kun er dem, der ved, hvad de vil være, der skal gå på gymnasiet. Det giver ikke mening rent menneskeligt set. For nogle er det en venteposition, men de bliver meget klogere på samfundet og sig selv, mens de er der. Det er noget nonsens at kalde det spildtid, som nogle jo gør.”

Hvad er det vigtigste for jer at få igennem i en ny gymnasiereform?
“Jeg synes, at det er vigtigt, at det bliver overskueligt for de unge at vælge linjer. Når de melder sig på biologilinjen, så er det problematisk, hvis linjen efter seks måneder ikke bliver oprettet, fordi for få har meldt sig til. Det er at købe katten i sækken.
Samtidig skal vi sikre, at tværfagligheden giver mening. Hvis man har musik som linjefag, giver det god mening at kombinere med fysik, men nogle kombinationer giver ikke mening. Jeg er imod tåbelig tværfaglighed.”

Hvordan vil I sikre, at naturvidenskaben styrkes?
“Det er en af mine kongstanker. Fra folkeskolen skal vi omskrive fysik, kemi, geografi og biologi og tænke mere langsigtet. Stoffet er jo stort set det samme som i 1920’erne, hvor eleverne stadig lærer om glødepærer. Teknologien har udviklet sig, og vi må omtænke det hele på en ordentlig måde. Ellers stivner faget, og så vælger ingen det. Men det kræver, at lærerne er involveret i udviklingen, og vi må tage den tid, der skal til, også hvis det tager otte år.”