Få ledere åbner døren til klasselokalet

Ledere, der er til stede som en flue på væggen og holder øje med lærernes undervisning, er et forholdsvist sjældent syn på landets gymnasier.

I en undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet, og som 1.366 lærere har deltaget i, svarer hele 70 procent nej til, at rektor eller en anden af skolens ledere af og til overværer deres undervisning. Kun hver fjerde lærer oplever, at lederne en gang om året eller hvert andet år kigger dem over skulderen, når de underviser.

Det er et stort problem, at det ikke er mere udbredt, mener professor Lars Qvortrup, Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

”Ledelsen på alle gymnasier burde gøre det. Som leder i gymnasiet er det ens væsentligste opgave at sørge for, at der bedrives god undervisning,” siger han.

Skal det faglige niveau forbedres, skal lederne gå aktivt ind i udviklingen. Men det kan man kun, hvis man ved, hvad der foregår ude i klasselokalerne, understreger Lars Qvortrup.

”Rektorerne og de øvrige ledere må tættere på undervisningen. Der er brug for mere ledelse, der er rettet direkte mod gymnasiets kerneopgave, nemlig elevernes læringsudbytte,” siger han og tilføjer:

”Hvis ikke direktøren for Lego sørger for, at hans medarbejdere laver nogle gode legoklodser, så er han jo en dårlig leder.”

Han understreger, at målet med observationerne ikke er kontrol, men forbedring af undervisningen gennem vejledning og feedback.

”God feedback er noget af det mest afgørende for at fremme god undervisning,” siger Lars Qvortrup.

Han ser systematisk observation af undervisningen som et klart middel til at udvikle kvaliteten af de gymnasiale uddannelser og henviser til en undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) lavede for et par år siden. Her målte man en god ledelses betydning for elevernes læringsudbytte i folkeskolen. Undersøgelsen viste, at en ledelse, der for eksempel overværer undervisningen, sparrer med lærerne for at udvikle deres didaktiske kompetencer og har klare målsætninger for læring, betyder omkring 10-15 procents forskel i elevernes afgangskarakterer.

”Der er ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes i gymnasiet,” konstaterer Lars Qvortrup.

Svært skridt
Også Peter Henrik Raae, der er lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, er kritisk over for, at så få gymnasieledere interesserer sig for, hvad der sker i klasseværelserne og går i dialog med lærerne.

”Det er et stort problem. Det er en vigtig ledelsesopgave at udvikle undervisningen, og OK 13 gør behovet for, at lederne påtager sig opgaven endnu større,” siger Peter Henrik Raae og uddyber:

”Principielt sker der nu en nulstilling af den enkelte lærers arbejde hvert år. Dermed bliver det en leders forpligtelse at gå ind og tage en diskussion af lærerens arbejdsopgaver for at kunne lave en fornuftig opgaveportefølje. Det kræver, at man har været ude i klasserne og set undervisningen og efterfølgende går ind i nogle pædagogiske og didaktiske diskussioner.”

Han mener, at det er en fordel for både ledere og lærere, at lederne får en større indsigt i, hvad en lærerhverdag består af.

”Jeg tror, det bliver helt afgørende for, hvordan man kommer igennem den nye overenskomst,” siger Peter Henrik Raae.

Men det kan være svært at træde over dørtærsklen til klasselokalet. Især for ledere, der har gemt sig bag computerskærmen i flere år. Det skyldes ifølge de to uddannelsesforskere flere ting. En af de væsentligste årsager er den stærke fagprofessionelle kultur, der altid har hersket i gymnasiet, og som har gjort undervisningen til den enkelte lærers eget anliggende – og ikke et fælles projekt. Og selvom gymnasiereformens fokus på tværfagligt samarbejde og teamarbejde har rykket ved kulturen, er der et stykke vej endnu.

”Der er nogle traditioner, der står i vejen. For mange ledere er det grænseoverskridende at overvære lærernes undervisning. Der er åbenbart stadig en kultur i Danmark, der hylder den privatpraktiserende lærer,” siger Lars Qvortrup.

Peter Henrik Raae er enig:

”Der er stadig for mange ledere i gymnasiet, der kun er administrative ledere, og hvor holdningen er, at lederen passer sit, og den enkelte lærer passer sit. Lederne vægrer sig ved at gå ud i klasserne, fordi de godt ved, at det ikke er noget, lærerne som udgangspunkt vil synes er en god idé. Desuden føler de, at de mangler kompetencerne til at gøre det.”

Gymnasieskolens undersøgelse underbygger hans påstand om, at lærerne ikke er vilde med at lukke lederne ind i klassen. Her svarer hele 44 procent, at de ikke kunne tænke sig, at en leder overværer deres undervisning.

Fra skepsis til glæde
På de skoler, hvor lederne kommer ud i klasserne, fungerer det imidlertid rigtig godt. I undersøgelsen svarer næsten tre ud af fire af de lærere, der får besøg af deres leder, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Kun ni procent er utilfredse eller meget utilfredse.

”Det er ligesom med kolde brusebade. Man skal have prøvet det, før man kan værdsætte det,” siger Lars Qvortrup.

”Inden er lærerne skeptiske og har mange fordomme. Mange oplever det som kontrol og er bange for at komme til at udstille deres fejl og mangler. Når de så oplever, at det faktisk giver dem noget fagligt og didaktisk, bliver de rigtig glade for det,” siger han og påpeger, at det er præcis det samme billede, man ser i folkeskolen.

Peter Henrik Raae kan godt forstå, at lærerne kan være usikre på, hvad formålet egentlig er. Derfor er det afgørende, at ledelsen melder klart ud.

”Der skal være en klar kommunikation om, at det på ingen måde handler om kontrol, men om at man sammen skal prøve at forbedre undervisningen. At sætte gang i en didaktisk refleksion er jo ikke noget, man kan gøre alene,” siger Peter Henrik Raae.

Desuden kan ledelsen bruge observationen og den efterfølgende dialog til at give lærerne noget af den anerkendelse af den daglige undervisning, som lærerne ofte savner, påpeger forskerne.

”Det er jo svært at anerkende nogen, hvis man ikke ved, hvad de laver,” siger Lars Qvortrup.