Få gymnasieelever har brug for matematik B

Alle gymnasieelever skal i fremtiden have matematik på mindst B-niveau.

Det er et af de krav, som har ligget ret fast hos de tidligere gymnasieforligspartier på trods af uenighed om en kommende reform.

Argumentet har blandt andet været, at en meget stor del af studenterne har brug for matematik B, fordi det er adgangskrav på mange videregående uddannelser.

Men der er ikke hold i argumentet, påpeger professor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

De seneste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at kun 17 procent gik i gang med en videregående uddannelse, der havde matematik B som adgangskrav.

”Argumentet om at forbedre elevernes mulighed for direkte adgang til en videregående uddannelse holder ikke, når så stor en del af eleverne slet ikke har brug for det,” siger Lars Ulriksen og tilføjer:

”Behovet er for beskedent i forhold til, at man vil presse alle elever til at have matematik B.”

De uddannelser, som ikke kræver, at de studerende har haft matematik på mindst B-niveau, er de fleste humanistiske universitetsuddannelser, jura og nogle mindre samfundsvidenskabelige uddannelser samt store professionsbacheloreruddannelser som sygeplejerske og folkeskolelærer.

Skyder over målet
Der har også været et politisk ønske om, at langt færre gymnasieelever har brug for gymnasiale suppleringskurser (GSK) efter gymnasiet.

Men det vil indførelse af obligatorisk matematik B ikke forhindre alene, påpeger Lars Ulriksen.

“Studenterne supplerer jo også fra B- til A-niveau. Derudover er der jo også en del, der supplerer, fordi de ikke vidste, hvad de ville i gymnasiet. Efter et par år har de fundet ud af, hvad de gerne vil læse, og det kræver måske nogle andre fag eller niveauer, end de har.”

Han nævner som eksempel de sundhedsvidenskabelige uddannelser, som hævede adgangskravene i matematik til A-niveau for nogle år siden.

Både politikere og Dansk Erhverv har argumenteret for obligatorisk matematik B, fordi faget er almendannende. Men hvis man mener, at matematik B er så vigtigt i nutidens verden, så er man nødt til at ændre på indholdet, mener Lars Ulriksen.

”Der er stor forskel på almendannende matematik og adgangsgivende matematik. En stor del af det, som de studerende har brug for, når de kommer på en videregående uddannelse, er ikke relevant, når det drejer sig om det almendannende niveau,” siger Lars Ulriksen.  

Det er formanden for Matematiklærerforeningen enig i.

”Ønsker man almendannende matematik, skyder man over målet ved at kræve B-niveau,” siger Morten Olesen.

Han mener, at politikerne samtidig ignorerer, at der er stor forskel på matematik på C- og på B-niveau.

”Det er ikke bare mere af det samme. Der er et højere abstraktionsniveau, og man stiller andre faglige krav,” siger Morten Olesen.

Skummel mistanke
Når politikerne har så dårlige argumenter, mener Lars Ulriksen, at det er nærliggende at overveje, om der i virkeligheden er andre grunde til at indføre et krav om matematik på mindst B-niveau.

”Jeg kan ikke lade være med at få en skummel mistanke om, at det handler om at sortere i dem, der søger ind på gymnasiet,” siger Lars Ulriksen og uddyber:

”Men at sortere ud fra en præmis om, at matematik B er det rigtige sted at afgøre, hvem som vil kunne finde ud af at gennemføre en videregående uddannelse, er et alt for primitivt og snævert perspektiv.”

Det politiske fokus på matematik B kan også være påvirket af produktivitetsrapporten, mener Morten Olesen.

”Rapporten viste, at de mest produktive borgere er dem, der har bestået matematik B. Men man kan ikke deraf konkludere omvendt, at resten vil blive mere produktive af at bestå matematik B,” siger Morten Olesen.

Frygter konsekvenser
Kravet om matematik på mindst B-niveau ærgrer Lars Ulriksen, fordi det kan få store konsekvenser.

”Det kan tvinge unge til at tage en anden ungdomsuddannelse, bare fordi de ikke mestrer matematik B, og det kan trække nogle gymnasieelever igennem et fag, som de ikke får så meget ud af,” siger Lars Ulriksen.

Seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 84 procent af alle stx-elever havde matematik på mindst B-niveau.

Det store antal har allerede givet anledning til nogle udfordringer, som man vil se flere af, hvis man tvinger alle gymnasieelever til at have matematik på mindst B-niveau, frygter Matematiklærerforeningen.

”Det er en udfordring, at der er så stor spredning på det faglige niveau på matematik B. Vi har en gruppe elever, der klarer sig rigtig dårligt,” siger Morten Olesen.

De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at cirka 20 procent af gymnasieelever med matematik B dumpede i faget.

”Hvorfor skal vi presse de elever, der ikke interesserer sig for matematik, til at have det? Det vil kræve så uforholdsmæssigt meget studieenergi for dem at gennemføre. En energi, som de må tage fra et andet fag, hvor de ville kunne klare sig fremragende i stedet for måske kun lige at bestå matematik B,” siger Morten Olesen.

I det hele taget er der grund til at kigge på adgangskravene til de videregående uddannelser, mener Lars Ulriksen.

”Jeg er ikke sikker på, at de videregående uddannelser, der i dag kræver eksempelvis matematik B, nødvendigvis har et indholdsmæssigt  og fagligt argument for at kræve det,” siger Lars Ulriksen.