Eux-lærere: Vi er jo sammen om eleverne

Eux-klasserne på Next på Nørrebro er næsten som små familier. Eleverne er samlet i deres klasse, der holdes sammen af et ”forældrepar” – kontaktlærerteamet. For eux-snedkerklassen på hovedforløbet har Annasofie Lund Wædeled og Christian Grønbæk været den faste base igennem uddannelsen.

”Fordelen er, at vi kender eleverne rigtig godt. Jeg tror, at de er mere trygge ved os, end hvis de havde haft os i kortere perioder,” siger Annasofie Lund Wædeled, der underviser i engelsk og dansk.

”Hvis der er en elev, der har faglige problemer, er det ikke kun faglæreren, der skal løse det. Vi er jo sammen om eleverne,” siger hun.

På Next er det et bevidst valg at organisere alle eux-lærerne – både akademikere og eud-lærere – i små og større team sammen. Derudover underviser gymnasielærerne allerede på grundforløbet, hvor fagene er på C-niveau.

Sådan har det været de seneste tre år. Men da skolen startede ud med den første eux-klasse, var det som en del af eud. Nu udgør uddannelsen sin egen afdeling.

”Det var ikke optimalt, da uddannelsens lærere ikke var organiseret i en fælles lærergruppe. Det var en hæmsko for det fællesskab om eleverne og uddannelsen, som vi ønsker,” fortæller Carsten Lindbo, der er uddannelsesleder på Next.

Snedkerfaglærer Christian Grønbæk er enig og husker tilbage til, da gymnasielærerne kun var ansat som timelærere, og han og de øvrige erhvervsfaglærere var udlånt fra eud.

”Kreativiteten strandede, fordi lærerne var mellem to afdelinger. Og der blev ikke tænkt langt frem, fordi timelærerne ikke kunne se sig selv i projektet i fremtiden,” fortæller Christian Grønbæk, der også mener, at det er en fordel, at alle eux-lærerne nu har den samme chef.

Eux-lærergruppen er en blandet skare.
”Vi har et godt sammensat lærerværelse. Lærerne har været ude i virkeligheden vidt forskellige steder og kommer derfor med lidt ekstra. Det passer godt til uddannelsen,” siger Annasofie Lund Wædeled, der fortæller, at lærerstaben blandt andet tæller en tidligere reklamebureauansat, arkitekter, en designer, snedkere, tømrere, bygningskonstruktører, en civilingeniør og en lærebogsfatter.  

Det sammensatte lærerværelse er en bevidst prioritering, fortæller uddannelseslederen.

”Jeg tror, at de forskellige kompetencer er med til at skabe et spillerum, hvor det tværfaglige lettere kan indtænkes. Og så er folk generelt gode til at gribe innovationsånden,” siger Carsten Lindbo.

Men man skal være villig til at give slip på måden, man plejer at gøre tingene på, siger Christian Grønbæk.

”Vi har ofte lyst til at kaste os ud i noget nyt, vel vidende at vi ikke ved, hvad det ender med. I bund og grund er vi nok nogle turbotosser med en kæmpe ja-hat,” siger Christian Grønbæk med et grin.

Faglig ballast et must
Uddannelsen kræver, at man kan se fordelen i at samarbejde på tværs af fagene, understreger lærerne.

”Man skal have lyst til at gøre det lidt anderledes og samarbejde. Det kan ikke hjælpe noget, hvis man kun har fokus på at kæle for sin egen bekendtgørelse,” siger Annasofie Lund Wædeled.

”Men nogle gange må man dog kæmpe for sit fag, hvis der går lidt for meget papmaché og bodypaint i fagene,” siger Christian Grønbæk og skærer en drilsk grimasse til Annasofie Lund Wædeled, der bryder ud i grin.

Han uddyber:

”Eleverne bliver ikke snedkere af at sidde og klippe i et stykke papir. Der er nogle faste elementer, som de skal igennem.”

Annasofie Lund Wædeled er enig:

”Fagligheden skal være på plads. Hvis de ikke har den faglige ballast, nytter det ikke noget,” siger hun og kommer i tanke om, hvordan hun indimellem som dansk­lærer har måttet kæmpe for at sikre, at eleverne når det høje faglige niveau.

”Det er altså ikke nok, at de skriver på dansk,” siger hun.

Samarbejdet mellem lærerne har også resulteret i, at en lærer indimellem beder en kollega om at overvære undervisningen i en klasse.

”Vi kender hinanden så godt, at vi kan tale med hinanden om problemer. Vi er ikke for fagligt stolte til at indrømme, hvis noget ikke helt lykkes for os,” siger Anna­sofie Lund Wædeled.

”Det handler meget om energi mellem mennesker, og vi har jo hver sin indgangsvinkel som lærer,” siger Christian Grønbæk.

Mere visuelle elever
En anden fordel ved, at de arbejder så tæt sammen, er, at de kan støtte hinanden i forhold til arbejdsbyrden, fortæller lærerne. Arbejdsbelastningen på eux er ujævn. De beskriver grundforløbet som ekstra hårdt på grund af de mange timer, men også fordi eleverne skal ”opdrages til studiet”.

”Vi passer godt på hinanden og er meget opmærksomme på, om nogle lærere er pressede, og om vi andre kan gøre noget for at støtte dem,” fortæller Annasofie Lund Wædeled.

Samarbejdet på tværs af faggrænser kræver en del møder, så derfor er der skemalagt en fast mødeblok hver tirsdag, fortæller uddannelseslederen.

”Vi har reserveret tid til, at man kan holde møder, men hvis der ikke er noget på programmet, aflyser vi,” siger Carsten Lindbo.

De to eux-lærere nikker og fortæller, at de ikke mener, at der er for mange møder.

I øjeblikket har de rigeligt at bruge mødetiden til, da de er ved at planlægge studietur til London med klassen.

Kort sagt mener de på Next, at hvis eux-uddannelsen skal lykkes, kræver det et godt teamsamarbejde.

”Samarbejdet gavner vores elever, som er lidt anderledes end en almindelig gymnasieklasse. Vores elever er mere visuelle,” siger Annasofie Lund Wædeled.

Indimellem trækker de også undervisningen i en anden retning, end dansklæreren selv havde tænkt. Annasofie Lund Wædeled smiler og fortæller om sidste gang, hun var på Louisiana med en klasse. Da hun kom til Asger Jorn-udstillingen, så hun, hvor optagede eleverne var i hjørnet af lokalet.

”Som dansklærer bliver man jo stolt over at se, hvor meget udstillingen havde fanget dem,” siger hun og tilføjer:

”Men da jeg kom nærmere, kunne jeg dog forstå, at det var en særlig samling ved branddøren, der fascinerede de kommende tømrere.”