Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Jasper Carlberg
APV kan være vejen til et godt arbejds-miljø eller spild af tid. Brugt rigtigt kan arbejdspladsvurderingen gøre en stor forskel for arbejdsmiljøet. En ny undersøgelse viser dog, at mange lærere ikke oplever, at APV’en har den store værdi. Lærere fra to skoler fortæller om vidt forskellige erfaringer med APV i dette tema.
“Spild af tid.” Sådan tænkte mange lærere, når APV’en tidligere skulle udfyldes på Nykøbing Katedralskole.
“Når der alligevel ikke bliver handlet, hvorfor skal vi så bruge tid på at udfylde en APV?” var flere læreres holdning på gymnasiet i Nykøbing Falster.
Tillidsrepræsentant Dorte Henriksen og arbejdsmiljørepræsentant Trine Lundstrøm ser tilbage på en tid, hvor det psykiske arbejdsmiljø på skolen ikke var særlig godt, og hvor viljen til for alvor at gøre noget ved det ifølge dem ikke var særlig stor.
APV’en blev gennemført, men den havde reelt ingen værdi, mener de.
“Formelt set så det rigtig godt ud. APV’en blev udfyldt, og skolen overholdt alle regler. Der blev fulgt op på APV’en i samarbejdsudvalget, holdt dialogmøder og lavet handleplaner. Men det hjalp ikke noget,” siger Trine Lundstrøm.
De tidligere APV’er viste blandt andet en generel følelse af usikkerhed i ansættelsen, manglende tillid til ledelsen og et for stort arbejdspres.
“Ledelsen forklarede de dårlige resultater i APV’en med nedskæringer, afskedigelser, og at lærerne skulle løbe stærkere. Det havde selvfølgelig også noget med det at gøre, men det dårlige arbejdsmiljø handlede også om, at der manglede reel dialog med ledelsen og transparens i ledelsens planlægning,” siger Dorte Henriksen.
Dialog og gennemsigtighed
Tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten taler om APV’erne i datid. Sidste år blev der skiftet ud i den øverste ledelse, og nu er der kommet en mere åben dialog og en større gennemsigtighed i ledelsens beslutninger. De to medarbejderrepræsentanter understreger, at de ikke ønsker at sparke bagud, men stiller op for fortælle, at en APV næsten kan gøre mere skade end gavn, hvis den ikke bliver fulgt op af reel handling.
“Der blev lavet handleplaner, og ledelsen brugte mange flotte ord om tillid og gensidig respekt. Men tillid kommer ikke af, at det bliver skrevet ind i en handleplan, og selvom der stod noget om transparens, så mærkede vi ikke noget til det,” siger Dorte Henriksen.
Skolens APV’er er udarbejdet og gennemført i samarbejde med en ekstern konsulentvirksomhed. Trine Lundstrøm var som arbejdsmiljørepræsentant ikke særlig meget involveret i processen med APV, som hun ifølge lovgivningen ellers skal være.
Der blev fulgt op på APV’en i samarbejdsudvalget, der blev holdt dialogmøder, og der blev lavet handleplaner. Men det hjalp ikke noget.
“Jeg synes ikke, at konsulentvirksomheden var med til at gøre en forskel. De kom ud på skolen og fortalte, at det er gået lidt op her og lidt ned der, og lavede benchmark med andre skoler. På flere parametre lignede vi andre skoler, men hvis de skoler også lå lavt, så siger det ikke særlig meget,” siger Trine Lundstrøm.
Flere lærere har også fortalt, at de ikke ønskede at skrive uddybende kommentarer på spørgeskemaet, fordi de var bange for at blive genkendt.
“Flere lærere var meget frustrerede over APV’en og stillede spørgsmål til os om, hvorfor de skulle bruge tid på at udfylde APV og komme til opfølgende møder, når der alligevel ikke skete noget,” siger Dorte Henriksen.
Besøg fra Arbejdstilsynet
Ikke lang tid efter udskiftningen i den øverste ledelse sidste år kom Arbejdstilsynet på uanmeldt besøg. Ifølge Trine Lundstrøm påpegede Arbejdstilsynet, at der var problemer med det psykiske arbejdsmiljø, blandt andet på grund af et for stort arbejdspres og mangel på tid til at løse opgaverne.
Arbejdsmiljørepræsentanten og ledelsen på Nykøbing Katedralskole var kort før sommerferien på et opfølgende møde med Arbejdstilsynet, hvor tilsynet roste skolens arbejde med at skabe et bedre arbejdsmiljø.
Da den nye ledelse trådte til, blev der holdt flere dialogmøder. På et møde blev alle medarbejdere inddelt i grupper, og alle skrev anonyme noter om arbejdet og arbejdsmiljøet, og alle noterne blev samlet ind og behandlet i samarbejdsudvalget.
Tillid kommer ikke af, at det bliver skrevet ind i en handleplan.
“Siden er der blevet handlet på mange ting. Vi har for eksempel fået synlige planlægningstal, hvilket vi har kæmpet for i mange år. Det betyder meget for lærerne at kunne se, hvad der er af tid til forberedelse,” siger Dorte Henriksen.
Hun nævner også, at der er indført en frist for ledelsen for, hvor sent de kan ændre i lærernes skemaer, procedurer for børns sygedage og flere andre ting.
“Der er sket meget mere positivt på grund af vores håndskrevne noter, som blev behandlet på SU, end der kom ud af vores tidligere APV’er,” siger Dorte Henriksen og tilføjer:
“En APV er et vigtigt værktøj, men den kan i sig selv ikke løse særlig meget, hvis den ikke følges op af en god dialog.”
Læs de andre artikler om Arbejdsmiljø og APV:
En blodrød måling blev det afgørende vendepunkt
Hver 3. tillidsvalgte oplever, at APV’en ikke gør en forskel for arbejdsmiljøet
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode