Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Jasper Carlberg
Fokus: Arbejdsmiljø og APV
APV kan være vejen til et godt arbejds-miljø eller spild af tid. Brugt rigtigt kan arbejdspladsvurderingen gøre en stor forskel for arbejdsmiljøet. En ny undersøgelse viser dog, at mange lærere ikke oplever, at APV’en har den store værdi. Lærere fra to skoler fortæller om vidt forskellige erfaringer med APV i dette tema.
Fokus: Arbejdsmiljø og APV
APV kan være vejen til et godt arbejds-miljø eller spild af tid. Brugt rigtigt kan arbejdspladsvurderingen gøre en stor forskel for arbejdsmiljøet. En ny undersøgelse viser dog, at mange lærere ikke oplever, at APV’en har den store værdi. Lærere fra to skoler fortæller om vidt forskellige erfaringer med APV i dette tema.
En APV bekræftede for år tilbage, at det psykiske arbejdsmiljø på Th. Langs HF & VUC var ringe. Det blev begyndelsen på en ny start og en positiv udvikling for skolen.
Sofaen er et vigtigt redskab i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø på Th. Langs HF & VUC i Silkeborg. I sofaen på de tillidsvalgtes kontor sidder arbejdsmiljørepræsentant Pia Hornsleth en gang imellem og lytter til kolleger, som har brug for et par forstående ører.
“Jeg plejer at kalde det professionel sofasidning, når jeg lægger ører til nogle af mine kollegers problemer. Jeg er det ufarlige mellemled til ledelsen. Det er meget vigtigt, at jeg er synlig, så mine kolleger kan tage fat i mig,” siger Pia Hornsleth.
Hendes samtaler med kollegerne giver hende en god fornemmelse af arbejdsmiljøet på Th. Langs HF & VUC. Alligevel peger hun på, at en arbejdspladsvurdering (APV) i høj grad også er et vigtigt redskab for at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne.
“En APV skaber synliggørelse og empiri for det, vi har en fornemmelse for. Tal virker meget stærkere, end hvis jeg kommer til ledelsen med synsninger, mavefornemmelser og beretninger fra mine kolleger om arbejdsmiljøet,” siger Pia Hornsleth.
Tal virker meget stærkere, end hvis jeg kommer til ledelsen med synsninger.
Hun og tillidsrepræsentant Mads Søndergaard Norholt har sat sig sammen for at fortælle om, hvordan der i de senere år er blevet arbejdet positivt med arbejdsmiljøet på Th. Langs HF & VUC. I det arbejde har APV’en spillet en væsentlig rolle, og det gør den også i dag.
“APV’en bliver udført i et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og den bruges til at afdække og rette op på problemer og uhensigtsmæssigheder,” siger Mads Søndergaard Norholt.
Den positive udvikling på skolen har dog krævet hårdt arbejde efter en svær periode for flere år siden.
Lærere var kede af det
I 2016 viste en APV på Th. Langs HF & VUC, at det psykiske arbejdsmiljø var helt galt.
De blodrøde tal fik ledelsen til at spærre øjnene op.
“Det kom ikke bag på os, at APV’en viste, at arbejdsmiljøet var dårligt. På det tidspunkt var mange kolleger kede af det, frustrerede og stressede. Det gjaldt også rutinerede lærere, som ellers var vant til at stå imod en storm,” siger Pia Hornsleth, som i grove træk begrunder det dårlige psykiske arbejdsmiljø med organisationsændringer, en høj grad af mangel på transparens fra ledelsens side og en følelse af tab af medindflydelse siden 2013.
Th. Langs HF & VUC brugte – og bruger stadig – kortlægning af professionel kapital, når der skal laves en APV. Kortlægning af professionel kapital er særligt udviklet til måling af det psykiske arbejdsmiljø i undervisningssektoren.
Arbejdsmiljøkonsulenten, som gennemgik resultaterne af APV’en, havde et klart budskab: “Der skal gøres noget nu.”
“Ledelsen tog resultaterne alvorligt, og det blev begyndelsen til et meget stort stykke arbejde med at få vendt udviklingen. Det var en meget voldsom tid dengang,” siger Mads Søndergaard Norholt, som roser ledelsen for at have taget det psykiske arbejdsmiljø meget alvorligt siden dengang.
Skolen hyrede blandt andet en erhvervspsykolog, som tog en individuel snak med alle medarbejdere, og på baggrund af de samtaler kom han med anbefalinger til ledelsen. Et af resultaterne var blandt andet mere transparens i planlægningen af lærernes arbejde.
I dag kører APV-arbejdet på Th. Langs HF & VUC efter en fast procedure. Inden medarbejderne skal besvare APV’en bliver spørgsmål og ordlyd revideret af en styringsgruppe, som består af tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, rektor, vicerektor og en uddannelseskoordinator, som er en akademisk medarbejder i administrationen. Når APV’en er besvaret, bliver tallene analyseret af uddannelseskoordinatoren og forelagt for først styringsgruppen og dernæst medarbejderne. Styringsgruppen udvælger fokuspunkter og laver handleplaner.
Ledelsen tog resultaterne alvorligt, og det blev begyndelsen til et meget stort stykke arbejde med at få vendt udviklingen.
Th. Langs HF & VUC er som mange andre VUC’er ramt af elevnedgang og dårlig økonomi. I slutningen af sidste skoleår sagde lærerne farvel til mere end 10 procent af deres kolleger efter endnu en afskedigelsesrunde. Lærerne blev varslet afskediget i oktober, nogle blev sygemeldt med stress, mens andre blev mere og mere desillusionerede, i takt med at de fik afslag på deres jobansøgninger til andre skoler.
“Stemningen på skolen har været dårlig, og det er selvfølgelig hårdt for de afskedigede lærere og svært at sige farvel til kolleger, man har kendt meget længe. Samtidig har mange af de lærere, som ikke blev afskediget, gået og været bange for at miste deres arbejde,” fortæller Mads Søndergaard Norholt.
De tilbageværende lærere får i dette skoleår 10 procent flere arbejdsopgaver – med andre ord bliver der skruet voldsomt op for arbejdstempoet. Mads Søndergaard Norholt og Pia Hornsleth forudser, at det får en negativ indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og den næste APV.
”Vi skal sikre os, at vi opfanger alle forhold, når arbejdstempoet i efteråret bliver skruet meget op,” siger Mads Søndergaard Norholt.
Tilliden var problematisk
Rektor på Th. Langs HF & VUC Nanna Skulvad bekræfter, at målingen af den professionelle kapital tilbage i 2016 var et vigtigt vendepunkt for skolen.
“Målingen kom ikke lang tid efter en stor afskedigelsesrunde, og den var blodrød. Tilliden til ledelsen var problematisk, og der var tydeligt, at der skulle gøres noget,” fortæller Nanna Skulvad.
Hun beskriver en proces, hvor en erhvervspsykolog arbejdede med lærere og ledelse gennem et helt år og afsluttede arbejdet med anbefalinger, om hvordan skolen kunne arbejde videre med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og der blev blandt andet nedsat den før omtalte styringsgruppe.
Nanna Skulvad mener, at målingen af den professionel kapital er et uhyre vigtigt redskab for skolen.
“Det giver os et sprog at tale ud fra, og det gør det også nemmere at tale om arbejdsmiljøet i hverdagen. Vores seneste målinger i 2021 og 2019 var begge markant bedre end i 2016, men de giver alligevel mulighed for at tale om, hvad vi kan forfine og gøre bedre,” siger Nanna Skulvad.
Læs kapitel 2
Hver 3. tillidsvalgte oplever, at APV’en ikke gør en forskel for arbejdsmiljøet
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode