Artikel
Et år hjemme fra skole
signal-2021-02-08-170414 (1)

Et år hjemme fra skole

Argentinas elever og lærere tørster efter klasseværelset. Myndighederne forhandler med fagforeninger og sundhedsmyndigheder for at undgå endnu et tabt skoleår som i 2020. Et år med enorme udfordringer for gymnasielærerne i tangolandet.

Tekst_ Morten Jest

Hoveddøren til skolen er låst med en stor hængelås, og edderkoppespindet dækker det meste af vinduet. Gymnasielærer Mariana Feierstein kigger ind gennem vinduet i dette offentlige gymnasium i Buenos Aires, hvor hun ikke har set sine elever på nær to uger i marts 2020. Skoleåret løber fra 1. marts til midt i december, og midt i marts 2020 lukkede Argentina som resten af Sydamerika helt ned med meget restriktive lockdowns i flere måneder.

Siden da har Mariana Feierstein og titusindvis af lærere i Argentina på kort tid omstillet sig til online-undervisning. Ofte uden nødvendige retningslinjer endsige økonomisk støtte fra de centrale skolemyndigheder.

De tomme skoler – fra folkeskolerne over gymnasierne til universiteterne – er reglen i dette verdens 8. største land.

“Jeg savner mine elever. Intet kan erstatte klasseværelset og nærværet med dem i indlæringssituationen. Online-undervisningen lever op til alle regler, og vi gennemgår pensum og samme materiale. Men den menneskelige kontakt er den vigtigste og mest interessante. Vi har jo ikke kunnet give feedback eller et smil og et kram og forstå hver enkelt elevs humør og spørgsmål. Jeg håber, at de nationale og regionale myndigheder bliver enige om protokoller, der beskytter både elever og lærere, så vi kan begynde skolerne normalt i marts 2021,” siger Mariana Feierstein, der arbejder som sproglærer og rådgiver på et offentligt gymnasium i Buenos Aires.

Øget ulighed
Argentinas nationale og regionale myndigheder forhandler på højtryk med skole- og sundhedsmyndigheder for “projekt skolestart 2021”. Der arbejdes – og forhandles med mange forskellige lærerfagforeninger – om protokoller, der ikke øger smitterisikoen for lærere og elever. Argentina er i top 10 for smittede og døde som følge af covid 19-pandemien. Og selvom Argentina har iværksat vaccine-programmer med vacciner fra Rusland, Kina og Storbritannien, så går forhandlingerne om skolestart 2021 ikke for godt. Flere fagforeninger varsler strejker, hvis protokollerne ikke lever op til de standarder, som forskellige regionale provinsers sundhedsmyndigheder anbefaler. Der er lagt op til et bravalla-slag med stor risiko for, at millioner af argentinske elever må modtage online-undervisning i hvert fald i begyndelsen af skoleåret 2021. Og når den sydamerikanske vinter sætter ind fra maj til september, kan skolerne – og samfundet – igen komme i hel eller delvis lockdown.

Jeg savner mine elever. Intet kan erstatte klasseværelset og nærværet med dem.

Mariana Feierstein
Gymnasielærer i Buenos Aires

Det er et stort problem for indlæringen og analfabetismen i Latinamerikas på papiret mest litterære land, fordi kvaliteten af internettet ude i de fattigere provinser varierer meget.

“Der er altid risici i en pandemi. Men den fysiske tilstedeværelse i klasseværelset er i dag en nødvendighed, vi meget nødig forhandler om. Et 2020 med udelukkende online-undervisning har mangedoblet diverse lidelser hos vores elever – og lærere – på grund af isoleringen fra deres kammerater. Dét, kan vi allerede se, vil føre til en stigning i øget ulighed i indlæringen og dårligere velfærd og helbred både mentalt og fysisk. Derfor arbejder vi på en tilbagevenden til klasseværelset fra marts 2021 med sanitære protokoller. Men elevernes velfærd er vigtigst,” siger generalsekretær Sergio Romero for Argentinas største lærerforening – Unión Docentes Argentinos (UDA).

Elevernes velfærd er vigtigst, siger Sergio Romero fra den argentinske lærerforening UDA.

Gennem 2020 har argentinske medier vist, hvordan særligt børn fra fattige familier og fra provinser med dårlig infrastruktur og teknologi har mistet vital undervisning. Argentinske lærerforeninger herunder UDA taler direkte om et tabt skoleår, som ikke må gentages i 2021. I resten af Sydamerika er billedet det samme, hvis ikke værre.

“Vi efterlyser en stærkere tilstedeværelse fra nationalstaten og provinsmyndighederne. og det er ikke nok at udforme regler og protokoller for undervisning online eller fysisk tilstedeværelse. Der skal en stærkere investering i sanitære midler, teknologi til lærere og elever. Men bedre lønninger er også en del af en “pandemi-pakke” for at redde skolen og kvaliteten af undervisningen,” siger Sergio Romero.

En undervurderet figur
Nye tal fra det argentinske undervisningsministerium viser, at over en million skolebørn mistede kontakten helt til skolen på grund af dårligt internet, og at næsten dobbelt så mange kun havde held med sporadisk online-undervisning.

Mariana Feierstein kalder udviklingen i Argentina og den pågående forhandling om skolestart eller ej for typisk for opfattelsen af den offentlige skole i landet.

“Magtkampen mellem regeringen og titusindvis af kommuners skolemyndigheder er symptomatisk for opfattelsen af den argentinske skolelærer. En undervurderet figur og rolle, som også bliver dårligere betalt end andre erhverv. Der er ikke investeret tilstrækkeligt i bedre rammer, hverken fysisk eller teknologisk, i skolerne til, at 2021 ikke bliver et kaos, som 2020 var. Men det er også et faktum, at regeringens nationale vaccineprogram halter meget efter og ikke lever op til, at halvdelen af risikogrupperne inklusiv skolelærere skulle være vaccineret før midten af 2021,” siger hun.

UDA og Sergio Romero siger, at de vil kæmpe hårdt for, at diverse myndigheder bliver enige om protokoller, så omkring 10 millioner argentinske skoleelever fra folkeskole til universitet kan få et givtigt skoleår 2021.

“Indlæringen styrkes både hos den enkelte elev og lærer, men også som følge af gruppedynamikken, når det sker fysisk i klasseværelset. Socialiseringen i så vigtige etaper som den tidlige ungdom kan ikke undervurderes, og fraværet af samme kan og vil få negative følger, som vi endnu ikke tydeligt nok kan aflæse. Men pandemien vil uden tvivl ikke bare i Argentina, men også i resten af verden efterlade skoleverdenen med en mental regning,” siger Sergio Romero.

Ingen lønforhøjelse
Hjemme hos Mariana Feierstein er undervisningen i gang. Hun underviser i italiensk og er også rådgiver for elever på gymnasiet i Recoleta-kvarteret i Buenos Aires. Foran computeren med et glas vin, en masse papirer og et blik på diverse elevers profil-billeder ser undervisningen ud til at være meget “to-dimensionel”, som hun siger med et suk.

Magtkampen mellem regeringen og titusindvis af kommuners skolemyndigheder er symptomatisk for opfattelsen af den argentinske skolelærer, fortæller gymnasielærer Mariana Feierstein.

“Jeg frygter for 2021. Måske bliver det et kaos som 2020. Nu har elever og lærere haft et helt år til at forberede sig, men myndighederne har ikke gjort deres arbejde og efterladt os alene – til improviseringen. Nu har den enkelte skole formået at adaptere sig til en 100 procent online virkelighed, og så foreslår myndigheder et miks. Så skal vi lærere på få dage omstille os til et hav af nye regler og protokoller. Og de argentinske medier og flere forældreforeninger fremstiller os lærere som dovne, der ikke vil arbejde. Sandheden er, at vi i 2020 arbejdede langt mere og brugte flere arbejdstimer på at omstille os og holde kontakten til både hele klassen og den enkelte elev. Uden at få lønforhøjelse. I dag er vi lærere endnu mere solidariske og empatiske med vores kolleger og elever. Vi er i dag langt mere “youtubers” end før, – og har arbejdet hjemme samtidig med at skulle være mødre og koner samme sted,” siger Mariana Feierstein.

Pandemien vil uden tvivl efterlade skoleverdenen med en mental regning.

Sergio Romero
Generalsekretær for lærerforeningen UDA, Argentina

De argentinske medier rapporterer om fremskridt i forhandlingerne om protokoller for skolestart, men som så mange andre år blandes forhandlingerne sammen med lønforhandlinger og den evige risiko for strejker.

“Hjemmearbejdet er meget ensomt og tomt, og gruppearbejdet i klasseværelset går fløjten. Som sproglærer er det praktisk talt umuligt online at fornemme, om mine elever lærer noget – eller nok. Jeg mangler den normale feedback både som lærer og som menneske. Også fordi, der altid er et før og et efter klassen, hvor vi som mennesker, udover at være lærere og elever, taler sammen om stort og småt og føler hinanden på tænderne. Mange elever i gymnasiealderen henvender sig også personligt i klasseværelset, fordi vi som lærere er voksen reference, de har tillid til,” siger Mariana Feierstein og fortæller, at hendes gymnasium forsøgte sig med virtuelle sammenkomster for at tale om alt andet end fag og skole.

“Intet erstatter bare klasseværelset.”

En ny familiedynamik og hjemmeskole
Familien Llosa-Altinger har opholdt sig 11 måneder i deres lille lejlighed i tango-kvarteret Abasto. Kun korte ture til supermarkedet og parken. Og ingen tur til skolen, ikke en eneste dag på nær de to første uger af marts 2020. 2021 tegner til at blive lidt lettere i forhold til at være udenfor lejligheden, men skoleåret forbliver måske kun online. 

Datteren Sofia er 19 år og studerer på universitetet for industrielt design, mens sønnen Lucas er 16 år og går på næstsidste år i gymnasiet. Moderen Delfina Llosa er 41 år og arbejder på det nationale musikinstitut.

Gymnasiekolen møder dem i den argentinske sommerferie efter knap 11 måneder med corona-restriktioner. Ude på gaden går alle med mundbind, uanset om de er inde i butikker eller ude på gaden. Argentina trækker økonomisk efter vejret, og de nyeste tal viser 48 procent fattige, hvilket er uhørt for Latinamerikas historisk mest socialt lige land. Kombinationen af økonomisk krise og pandemi sætter alt på prøve – også familiedynamikken hos Delfina, Sofia og Lucas.

“Hvis den fysiske skole ikke begynder nu i marts, bliver det svært rent følelsesmæssigt, fordi jeg savner mine skolekammerater. Jeg har ventet et år på at se dem. Men jeg har heldigvis en god computer og internetforbindelse, så online-undervisningen er på den måde intet problem for mig,” siger Lucas Altinger og fortæller, at han er imod skolestart 2021, hvis det medfører en stigning i smittetallet og antallet af døde.

Hans søster Sofia fortæller, at 2020 var det mærkeligste år i hendes liv. At hun kun lige var begyndt på forberedelsesåret på Buenos Aires Universitet og var ved at lære sine kammerater at kende.

“Så efter en enkelt uge blev alt afbrydt, og jeg har ikke været på universitetet siden. Det var underligt, fordi jeg lige var begyndt at skulle følge introduktionskurset, hvor man jo også lærer sine kammerater og lærere at kende ved at kigge dem i øjnene. Jeg savner udvekslingen mellem student og lærer og det at kunne tale sammen i en rigtig – og fysisk tilstedeværende – dialog. Det løser lettere tvivlsspørgsmål. At kommunikere med computer og mobiltelefon var en stor omstilling, der for mig viser, at selv om vi unge er meget teknologivante, så erstatter intet den rigtige menneskelige relation,” siger Sofia Altinger.

Nye rutiner
Her i stuen er alt velordnet og rent. Delfina Llosa er ved at lave eftermiddagste – den såkaldte “merienda” – som alle argentinske familier spiser omkring klokken 16 hver eftermiddag med lige dele drikkevarer og croissanter og frugt.

“2020 var intens og til tider kaotisk. Præget af en stor uvished om fremtiden og dagligdagen begyndte vi at finde en ny rutine, hvor vi alle tre kunne være sammen, men også alene og passe vores skole og mit arbejde. Vi er taknemmelige for at have adgang til internet og have råd til tre måltider hver dag, fordi Argentina er i en ny økonomisk krise. Men samtidig har jeg som mor nydt, at jeg for første gang har haft så meget hjemmetid med mine børn, fordi jeg altid har arbejdet på kontor hele dagen,” siger Delfina Llosa.

Jeg savner bare min skole og værdsætter den endnu mere i dag.

Lucas Altinger
Gymnasieelev, Buenos Aires

Hun fortæller om de lange måneder med karantæne i lejligheden. Argentinerne måtte ikke gå ud andet end i supermarkedet og til lægen fra midt i marts helt frem til august. Det var en af verdens længste og mest restriktive karantæner. En tredjedel af de 44 millioner argentinere lever i Buenos Aires og forstæder.

“Det var hårdt at høre, at Lucas savner at være sammen med sine jævnaldrende. Han led meget under fraværet af sine kammerater, men samtidig tvang online-timerne ham til at fokusere mere, og faktisk er han blevet bedre i flere skolefag. Samtidig har både Lucas og Sofia følt, at de som elever har kunnet bidrage mere til undervisning og til at hjælpe deres lærere med det teknologiske, fordi de unge generationer har flere løsninger og også en mere “teknologisk-kreativ” tankegang,” siger Delfina Llosa.

Den lille familie-trio er enige om, at 2021 ikke bliver så kaotisk som 2020. Og at familiedynamikken har fået et boost. Og at en tilbagevendelse til klasseværelset med 30 elever og lærere, der skifter mellem klasser hele dagen, kun kan lade sig gøre, hvis klasselokalerne bliver bedre ventilerede. Men de argentinske lærerforeninger påpeger, at mange skolelærere er tvunget til at rotere mellem ikke bare forskellige klasser, men også rent fysisk mellem forskellige skoler, fordi deres løn ét sted er for lav til at overleve. Og at et kompromis med at undervise få timer om ugen også er problematisk, fordi lærerne alligevel skal bruge offentlig transport frem og tilbage og dér udsætter sig for smittefare.

“Jeg savner bare min skole og værdsætter den endnu mere i dag,” siger Lucas Altinger.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater