Erhvervsskoler og gymnasier kæmper om hf

En kamp om fremtidens hf-elever er ved at blusse op mellem erhvervsskolerne og de hidtidige udbydere af hf.

Lige nu sender et ukendt antal erhvervsskoler ansøgninger afsted for at starte hf-uddannelser til næste sommer.

Ifølge Danske Erhvervsskoler og -gymnasier er der “en hel del”, som har de planer.

“Jeg har talt med mange, som ser en mulighed i den nye hf-uddannelse efter reformen,” siger formand Peter Amstrup.

Han er også direktør for ungdomsuddannelsesinstitutionen Rybners, der søger om udbyde hf til næste år.

“Hul i hovedet,” sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Anne-Birgitte Rasmussen, som er formand for Danske Gymnasier – rektorforeningen for stx og hf.

“Jeg synes, erhvervsskolerne skal koncentrere sig om at lave det, de er gode til, nemlig erhvervsuddannelser. Vi begynder jo heller ikke at søge om at uddanne frisører,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

I forvejen udbyder mange erhvervsskoler hhx og htx, som jo ligesom hf er en gymnasial uddannelse. Men det, mener Anne-Birgitte Rasmussen ikke, er noget godt argument.

“Måske ville det så være mere fornuftigt at flytte hhx og htx over på vores skoler og så lade erhvervsskolerne koncentrere sig om erhvervsuddannelserne,” siger hun og påpeger, at hf stadig er en bred almendannende ungdomsuddannelse

.Mere praktik
Peter Amstrup er ikke overraskende uenig. Han mener, det er oplagt, at erhvervsskolerne efter den nye reform udbyder hf.

“Hf er interessant, fordi den nu bliver tonet mere i for eksempel en merkantil eller teknisk retning, hvor vi jo har ekspertisen og lærerkræfterne,” siger Peter Amstrup.

Han peger også på, at eleverne på hf nu skal ud i små praktik- og projektforløb, og som han siger, så har erhvervsskolerne gode kontakter til erhvervsvirksomhederne.

Anne-Birgitte Rasmussen mener dog, at de nye praktikperioder er en opgave, de nuværende hf-udbydere godt kan løse.

Hf og erhvervsuddannelse
Ifølge Peter Amstrup vil hf på erhvervsskolerne være et godt tilbud, som unge ikke har i dag. Han argumenterer for, at hf for nogle unge kan være indgangen til at tage en erhvervsuddannelse.

Men politikerne ønsker jo netop at gøre op med, at unge tager to ungdomsuddannelser?

“Vi mener, at hvis unge tager en hf hos os, så skal de kunne få merit, hvis de derefter tager en erhvervsuddannelse – dermed går det hurtigere. I dag er der jo også mange unge med studentereksamen, som tager en erhvervsuddannelse senere,” siger Peter Amstrup.

Han understreger dog, at hf-uddannelsen på erhvervsskolerne primært skal målrettes erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Kamp om eleverne
Hvis erhvervsskolerne får lov til at udbyde hf, vil der blive mere konkurrence om eleverne. Anne-Birgitte Rasmussen er dog bange for, at konkurrencen resulterer i ringere uddannelser for de unge.

“Jeg frygter, at vi spreder uddannelsen ud på for mange skoler, og dermed risikerer vi, at tilbuddet bliver for tyndt for eleverne,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Peter Amstrup er ikke bekymret, og han siger, at det er for tidligt at forudsige, hvor mange unge, som vil søge ind på en hf-uddannelse til næste år.

Ifølge Undervisningsministeriet skal erhvervsskolerne i første omgang søge Regionsrådet om tilladelse til at oprette hf. Hvis der gives grønt lys derfra, skal undervisningsministeren træffe den endelige afgørelse.

Undervisningsministeriet har på nuværende tidspunkt ikke overblik over, hvor mange erhvervsskoler som søger om at udbyde hf. Ansøgningsfristen er den 1. november.