Erhvervsgymnasielærere vil have ligestilling

Vi lever i en tid med stor fokus på ligestilling. Dog nok mest i forholdet mellem mænd og kvinder.

De seneste gymnasiereformer har ligestillet de forskellige gymnasiale retninger. Imidlertid føler en fraktion af lærere på erhvervsgymnasierne, at der er mangel på ligestilling i løn- og arbejdsforhold i forhold til kollegerne i det almene gymnasium, der er underlagt en anden overenskomst – en holdning, der også kom til udtryk på Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskabsmøde i sidste uge, hvor den sparsomme debat i høj grad omhandlede netop dette emne.

Anledningen var et forslag fra en gruppe af erhvervsgymnasielærere, der dog endte med at trække forslaget. I stedet blev et forslag fra hovedbestyrelsen, der indeholdt nogle af elementerne fra førnævnte forslag, vedtaget.

Læs: Diskussion om vejen til mere lokal løn 

Lærerne bag det oprindelige forslag er glade for, at der er blevet sat en dagsorden, fortæller en af initiativtagerne, Jesper Simony Breining fra College 360 i Silkeborg.

Alligevel er han ikke helt tilfreds, for han synes, at erhvervsgymnasielærernes problemer og behov for let og for ofte drukner i andre dagsordener, selv om han også erkender, at der er folk, som i årevis har kæmpet både lokalt på skolerne og i GL centralt for at skabe forbedringer. Men området bør prioriteres højere, og derfor vil forslagsstillerne, som også tæller Dan Uhrenfeldt (ligeledes College 360) og Gitte Husted Madsen fra NEXT, stille op til hovedbestyrelsesvalget om godt halvandet år under navnet Hhx-, htx- og eux-listen.

Et af kardinalpunkterne er at opnå en fælles overenskomst. GL-medlemmerne i det almene gymnasium, stx, har en særlig GL-overenskomst, som arbejdsgiverne i adskillige overenskomstforhandlinger har forsøgt at gøre op med, mens medlemmerne på erhvervsgymnasierne – der jo også har kolleger fra andre akademikerorganisationer som DJØF og IDA – er på den ”almindelige” AC-overenskomst.

Forslaget om at insistere på en fælles overenskomst er imidlertid ikke blevet vel modtaget i brede kredse i GL, da der hersker en udbredt frygt for, at det vil betyde farvel til GL-overenskomsten i stedet for at kunne bruge den som løftestang på erhvervsgymnasierne. Det kan føre til splittelse i foreningen, lød det blandt andet på repræsentantskabsmødet. Jesper Breining forstår ikke den store modstand.

”Vi ønsker, hvad man kan kalde lige løn for lige arbejde. Vi ønsker således at samle, ikke splitte. Men vi har svært ved at forestille os et samlet GL med forskellige vilkår for lærerne,” siger han.

Konserverende dagsorden
Det er især den manglende udmøntning af lokal løn på erhvervsgymnasierne, der har udløst frustration – ja, nogle vil endda sige desperation – blandt en del af lærerne. Det betyder en gennemsnitlig lønforskel i omegnen af 2500 kroner om måneden i forhold til stx-lærerne. Men Jesper Breining peger endvidere på generelt dårligere arbejdsforhold på grund af strukturen med bestyrelsesreglerne, der ikke sikrer medarbejderrepræsentation eller plads til akademiske og/eller uddannelsesmæssige kompetencer, og en anderledes institutionslovgivning, hvor medarbejderne ikke er omfattet af forvaltningsloven – og hermed heller ikke af den offentlige ombudsmand, som gymnasieskolen.dk tidligere har beskrevet.

Samtidig viser GL’s tal, at der bare i 2019 blev hevet 109 millioner kroner i tilskud ud, som skulle have gået til gymnasiale undervisningsaktiviteter, af EUD-dominerede bestyrelser.

”Alene det udgør jo det meste af det, vi er bagud på lønnen,” siger Jesper Breining.

– Men tror I – jævnfør problematikken med de andre organisationer i lærerkollegiet – at en fælles overenskomst er realistisk? Og er I villige til at ofre GL-overenskomsten og dermed skabe mulige forringelser for den samlede GL-sektor, når det fra modpartens side gentagne gange har været forsøgt at få alle på AC-overenskomsten? Eller sagt med andre ord: Er det i lighedens hellige navn vigtigere, at alle har det ’lige dårligt’, end at en majoritet af medlemmerne har bedre forhold?

”Det er rigtigt, at det ikke bliver let at opnå, men jeg tror for det første ikke, at det er umuligt med de politiske signaler, vi ser i øjeblikket. For det andet tror jeg, at vi alligevel ender i en eller anden form for sammenlægning i en slags enhedsskole på et tidspunkt. Så hvorfor ikke være mere offensive og prøve at påvirke udviklingen, mens vi kan? Tværtimod kunne vi måske få en god fælles overenskomst. Jeg kan godt se problemet i forhold til DJØF og IDA, men der er ingen, der siger, det skal være en rendyrket GL-overenskomst. Måske en slags AC+ med forskellige særordninger. Men ja, der er da en risiko for, at nogle må holde for, hvis vi samlet skal opnå noget. Man kan i øvrigt spørge om, hvad GL har fået ud af at have egen overenskomst? Det er AC-samarbejdet, der dirigerer; vi benytter alligevel ikke eget forhandlingsbord.”

– Man kan næppe objektivt sige, at der i GL ikke har været eller er fokus på erhvervsgymnasierne. Det fremgik også på repræsentantskabsmødet, at både hovedbestyrelsen, erhvervsgymnasiernes områdebestyrelse og diverse udvalg tager forholdene på erhvervsgymnasierne ret alvorligt?

”Ja, der er da mange, der gør et godt stykke arbejde. Jeg undervurderer ikke opgaven – men nogle gange føles det, som om gode kræfter kæmper forgæves. Jeg har selv stillet op for Liste 3 tidligere og været med i forskellige aktiviteter, så jeg ved, hvor svært det er at få gennemført en dagsorden i det eksisterende system, fordi det som sagt let drukner i alt det andet. Og jeg mener ikke, at hovedbestyrelsen har været konkret nok eller klar på, hvilke midler vi kan komme nærmere målet med. For eksempel førte lønprojektet fra ´15 ikke noget med sig. Vi skal nok være parate til ændringer i strukturen eller i overenskomsterne, hvis det skal lykkes. Jeg synes, vi i GL lider under en meget konserverende dagsorden, hvor andre med offensive dagsordener let sætter os i defensiven.”

Sårbart mindretal
Jesper Breining anerkender dog, at GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier på et strategiseminar tidligere på efteråret rent faktisk har udarbejdet en konkret handlingsplan, som skal forelægges hovedbestyrelsen senere i december. Han kender ikke til detaljerne, men han glæder sig til at høre mere.

– Har du selv i din kritik nogle konkrete bud på, hvad GL kan gøre bedre?

”GL’s nuværende strategi er baseret på, at lokal lønforhandling kan lukke hullet i lokallønnen. Det er urealistisk, fordi vi på erhvervsgymnasierne kæmper om midlerne i et nulsumsspil med lavere lønnet grupper. Det første, vi må gøre, er at udarbejde ambitiøse målsætninger og konkrete handlingsplaner, så indsatsen kan måles. Handling skal selvfølgelig baseres på en nærmere undersøgelse af områdets største udfordringer. For eksempel savner vi tal for, hvor pressede erhvervsgymnasieundervisere faktisk er på arbejdstiden. Oplevelsen er, at vi – ud over en lavere løn – også er mere pressede på arbejdstiden.”

Jesper Breining påpeger, at erhvervsgymnasierne er et komplekst område, og han vil ikke påstå at kende de optimale løsninger. Det vigtigste er dog, gentager han, at GL får opprioriteret kampen for at sikre lige løn for lige arbejde.

Helt konkret har den kommende liste foreslået et særtillæg på 2500 kroner om måneden for at kompensere erhvervsgymnasielærerne for de særligt udfordrende løn- og arbejdsvilkår. Man kunne desuden overveje, om erhvervsgymnasierne burde ydes beskyttelse som et sårbart mindretal i GL, for eksempel ved at lade formanden for erhvervsgymnasiernes områdebestyrelse blive fast næstformand i foreningen, mener Jesper Breining.

”Det vigtigste er at omlægge GL’s indsats strukturelt. Det vil indebære, at GL indleder en offensiv lobbykampagne over for politikere og offentligheden. Vi er ikke tilfredse, før GL offentligt kritiserer for eksempel erhvervsskolernes bestyrelsesregler og tilskudsforvaltning med samme passion som stx-specifikke problemstillinger som elevfordelingsregler og sproglige studieretninger.”