Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.
En undersøgelse, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget på 13 gymnasier, viser, at 29 procent af gymnasielærerne ofte har svært ved at falde i søvn om aftenen, mens 35 procent vågner for tidligt og har svært ved at falde i søvn igen.
Psykolog, søvnspecialist og direktør for søvnklinikken Scansleep, Torben Jager Petersen, har afviklet flere søvnstudier og har specialiseret sig i behandling af i søvn og stress. Han vurderer, at tallene er meget høje sammenlignet med andre faggrupper.
”Gymnasielærer er et krævende job, fordi de hele tiden er på. Og søvnproblemer opstår især, når man er udsat for en blanding af indre og ydre krav,” siger han.
En ond cirkel
Manglende søvn og stress hænger desværre ofte sammen og danner en ond cirkel. Stress udløser søvnbesvær, og søvnbesvær forstærker stressen. Samtidig er man i risikozonen for at udvikle angst og depression, hvis man ikke sover regelmæssigt.
Det vigtigste er at arbejde med sin søvn, for det er meget mere håndterbart at forbedre end stress, forklarer Torben Jager Petersen.
”Kroppen skaber en stresstilstand, når man ikke sover nok, og den øger aktiveringen af det sympatiske nervesystem. Når stresshormonet kortisol kommer ud i kroppen, er man meget mere udsat for at få stress. Og når stressniveauet er for højt, bliver det igen sværere at sove, når man kommer i seng,” siger han.
Fysiske og psykiske konsekvenser
Den manglende søvn svækker vores immunforsvar og bringer os i fare for at udvikle blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt. Men især de psykiske konsekvenser som indlæring og koncentrationsevne har indflydelse på arbejdsdagen.
”Man bliver mere ukoncentreret, når man ikke sover nok, og hvis det er rigtigt slemt, kan man opleve at få dårligere hukommelse. Man får kortere lunte, og der kan hurtigt opstå konflikter både kollegialt, men også når man står foran nogle gymnasieelever, der ikke gider lave det, de skal,” siger Torben Jager Petersen.
Ved søvnmangel udskiller man ikke nok af de hormoner, der reparerer cellerne om natten. Og det er den væsentligste grund til få balance i sin søvnrytme.
”Det vigtigste ved søvn er, at hovedet bliver gjort klar igen til næste dag. Kroppen har også brug for hvile, men den behøver ikke søvn for at restituere,” siger Torben Jager Petersen.
Ekspertens fem råd til en stabil nattesøvn
1) Indarbejd en regelmæssig rutine, når du skal sove. Du skal ikke kompensere for tabt nattesøvn, men derimod holde en god, fast rytme. Hvis du prøver at indhente søvn ved at sove midt på dagen eller sove længere, end du plejer, kan din søvnrytme komme til at sejle endnu mere.
2) Undgå elektroniske apparater i soveværelset. Vi har et søvnhormon, der hedder melatonin, som bliver hæmmet af det blå lys fra blandt andet fladskærme. Skal telefonen være inden for rækkevidde, bør den sættes på flytilstand, så den ikke forstyrrer i løbet af natten.
3) Undgå at arbejde lige indtil du skal i seng. Man kan forlænge sin arbejdsdag til det uendelige, men både lyset fra computeren og arbejdsstress kan gøre det sværere at sove kort tid efter, man har siddet og arbejdet.
4) Motion hjælper på en bedre nattesøvn, fordi der bliver bygget søvnpres op, hvis man er aktiv. Det tager dog kroppen fire timer at falde helt til ro igen, så de billige badmintonbaner om aftenen er ikke sunde for folk med søvnproblemer.
5) Mange kan sagtens drikke en kop kaffe sent på dagen, men hvis du lider af søvnbesvær, bør du gå uden om kaffe om eftermiddagen. Koffein har en halveringstid på mellem fem og otte timer, afhængig af forbrænding. Derfor er det vigtigt at drikke sin sidste kop kaffe allerede til frokost.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode