En dag i antikkens tegn

Tre gymnasiedrenge står bøjet over en lille skulptur af ler, som tilsyneladende viser en simpel hverdagsbegivenhed i oldtidens Ægypten. En mand sidder ret op og ned under en baldakin på en båd, mens fire roere gør det grove arbejde under den nådesløse sol.

Men drengene har luret scenariet: Skulpturen symboliserer mandens sidste rejse på vej til dødsriget.

Vi befinder os i et undervisningslokale på Ny Carlsberg Glyptotek i København omgivet af antikke skulpturer og plancher. To 1.g-klasser fra Birkerød Gymnasium og HF – en naturvidenskabelig og en samfundsfaglig studieretning – er på besøg i forbindelse med et forløb i historie, hvor de undersøger oldtiden med fokus på styreformer.
Forløbet strækker sig over cirka 10 uger, og ekskursionen til det københavnske museum er et velkomment supplement til klasseundervisningen hjemme i Birkerød, forklarer lærer i historie og samfundsfag Christian Kiirdal, som er med eleverne på turen til glyptoteket sammen med kollegaen Karsten Johanning.

”Når eleverne kan mærke de historiske genstande omkring sig og i deres egne hænder, gør det temaet mere nærværende på en måde, som grundbøger ikke kan. Desuden giver det os alle et løft at tage ud og opleve noget nyt sammen,” siger Christian Kiirdal.
 
På med konservatorhandskerne
Ny Carlsberg Glyptotek har for nylig taget hul på et nyt undervisningstilbud til gymnasieklasser. Det er det, de to gymnasieklasser fra Birkerød deltager i. Forløbet kan vare en time eller halvanden, afhængig af hvor meget tid man vil bruge på rundvisning blandt skulpturer, mumier og andre genstande i samlingen.

Gruppen fra Birkerød har valgt en udvidet model. Tidligere på dagen har de været på en rundtur i København for at kigge efter spor fra antikken i arkitekturen på blandt andet Københavns Domkirke og byretten. På selve glyptoteket bliver de i fire timer for blandt andet at løse opgaver på stedet, som de har forberedt hjemmefra, og præsentere dem for hinanden bagefter.

”De skal kigge på både ægyptiske, græske og romerske skulpturer og derefter holde dem op mod hinanden. Ved at præsentere opgaverne for hinanden bliver de selv ansvarlige for formidlingen og får større ejerskab på vores forløb,” fortæller Christian Kiirdal.

Den første time går med at undersøge et 4.000 år gammelt ægyptisk gravsted. Fordelt i grupper tager eleverne fat på opgaverne med ildhu og nysgerrighed. Men først skal de iføre sig konservatorhandsker i latex. Dels for at kunne røre ved genstandene, dels for at forstærke deres oplevelse af at have værdifulde fortidsfund mellem hænderne.

Omdrejningspunktet er den ægyptiske velhaver Gemnis og hans liv og levned. Ved fem borde får eleverne mulighed for at vende og dreje de mange genstande for at fastslå deres betydning og funktion og for at kunne identificere materialerne. De fem borde repræsenterer ikonografi, samfundsstruktur, teknologi, udgravning og bevaring samt religion. Der diskuteres intenst i grupperne, da de kun har fem minutter ved hvert bord, før de skal rykke videre til et nyt.
 
Tråde fra antikken til nutiden
Blandt genstandene er som nævnt en båd, der viser processionen, hvor den døde velhaver transporteres til dødsriget. Der er en gipsmodel af en bedende mand, en olielampe, en gravkegle og hieroglyffer. På et bord skal eleverne identificere materialer som ler, træ, bomuld og metal og give bud på, om vi bruger tilsvarende materialer i dag til samme funktioner.

Christian Kiirdal håber, at eleverne dels kan anvende den viden, de har i forvejen, dels få ny viden om antikkens samfundsstrukturer og styreformer med sig hjem fra besøget. Klassen har i forvejen læst og diskuteret emnet, der er valgt med omhu.

”Det skulle være et tema, der binder de tre samfund – det ægyptiske, græske og romerske – sammen, og et tema, som kan gøres relevant og nutidigt. I undervisningen trækker vi tråde op til det danske demokratis indførelse i 1849, og vi forsøger at relatere til nutidens diskussioner om demokrati. Vi ser på demokratikritik i antikkens Grækenland og drager paralleller til kritikken i dag og til, hvad demokrati også kan bruges til, for eksempel som legitimering af, at et land går i krig,” fortæller han.

På glyptoteket er timen ved at skulle rundes af. Eleverne har givet deres bud på svarene i opgaverne, latexhandskerne er samlet ind, og nu er det tid til at se graven i større skala oppe i selve samlingen. Rundviser og tovholder Anne-Christine Schnoor understreger, at det er socialrealisme i sin reneste form, de står over for ved synet af Gemnis gravgenstande. Nogle nyder livet, mens andre knokler under barske betingelser.