Elevorganisationer i fælles appel: “Vi svigter en masse unge”

Tre elevorganisationer kræver egne penge til elevrådene, en fuldtidskoordinator på hver ungdomsuddannelsesinstitution og mulighed for at deltage i elevdemokratisk arbejde uden at få fravær.

Kravene står i et fælles åbent brev til undervisningsministeren fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO).

Organisationerne repræsenterer tilsammen over 200.000 elever på stx, hf, hhx, htx og erhvervsuddannelserne. Ifølge organisationerne er det første gang i årevis, at de står sammen om sådan en henvendelse.

”Elevrådene er ikke lige så stærke, som de har været, derfor ser vi et behov for at styrke dem nu,” siger Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for DGS.

Presset elevdemokrati
Ifølge de tre organisationer er manglen på organisatoriske og økonomiske rammer med til at gøre elevdemokratiet tilfældigt. Det skaber en risiko for, at eleverne mister troen på, at deres stemme kan gøre en forskel, mener de.

”Vi svigter en masse unge, som ellers kunne gå ud og blive aktive deltagere i demokratiet, hvis vi ikke handler nu,” mener Andreas Thorsager, formand i LH.

Organisationerne henviser til en erfaringsopsamling fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) fra juni. Den peger på, at det er blevet sværere at rekruttere elever til elevrådsarbejde, samtidig med at institutionerne bruger flere personaleressourcer på at understøtte arbejdet.

Tilsynet omfattede blandt andet besøg på syv institutioner med gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. På de færreste af de besøgte institutioner bliver elevrådet systematisk inddraget i de udvalg, der behandler spørgsmål af betydning for eleverne.

”Der er et behov for, at os, der udgør fremtidens beslutningstagere, også får muligheden for at engagere os og blive hørt,” siger Aske Christiansen, formand i EEO.

Penge, koordinering og intet fravær
De tre krav skal løse nogle af de problemer, elevorganisationerne oplever på ungdomsuddannelserne, forklarer Andreas Thorsager.

Kravet om et elevrådstaxameter på 200 kroner pr. årselev skal give elevrådene et større økonomisk råderum og gøre det lettere at føre deres idéer ud i livet.

Ifølge forslaget skal elevrådene selv bestemme, hvad de vil bruge pengene på. Oscar Tønsberg Hoffmann nævner materialer til aktioner, oplæg og sociale aktiviteter som eksempler. Pengene kan også gå til kaffe og kage til møderne.

”Det afgørende er, at elevrådene ikke skal gå til rektor hver gang, de skal bruge noget, men at de har en selvstændig økonomi,” siger han.

Det andet krav er en elevrådskoordinator på hver ungdomsuddannelsesinstitution. Koordinatoren skal blandt andet hjælpe elevrådene med praktiske opgaver og at søge midler til projekter, der kan forbedre studiemiljøet, forklarer Oscar Tønsberg Hoffmann.

Forslaget mødte dog kritik fra en rektor på Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum, hvor organisationerne præsenterede deres udspil, fortæller DGS-forpersonen:

”En rektor mente, at det ville tage noget af stemmen fra eleverne. Men mit modsvar er, at demokrati handler om at have indflydelse. Eksempelvis er det at søge en brandtilladelse næppe demokratisk dannelse.”

Det sidste krav er, at elever skal kunne deltage i elevdemokratisk arbejde uden at få fravær.

Allerede i dag skal deltagelse i elevrådsmøder i undervisningstiden sidestilles med undervisning og ikke registreres som fravær. Mødernes placering og varighed skal dog være aftalt med institutionen.

Organisationerne fortæller imidlertid om uddannelsesinstitutioner, hvor elevråd har været nødt til at holde møder i spisepauserne for at undgå fravær. De erfaringer er en del af baggrunden for kravet.

”Hvis eleverne kan deltage i elevrådsarbejdet uden at få fravær, kan det gøre det meget lettere at engagere sig. I dag kan elevrådsarbejdet komme til at tage tid fra elevernes fritid, hvis møderne ikke afholdes inden for skoletiden,” konstaterer Andreas Thorsager.

Det er første gang i lang tid, at I tre organisationer går sammen om en problemstilling i et åbent brev, og det fokuserer i høj grad på egne interesser. Burde I ikke have startet et andet sted end med elevrådene?

”Det her handler slet ikke om os, men om noget langt større, nemlig eleverne. Det er jo heller ikke fordi, at skoleledere, der taler for investeringer i skolen, anklages for udelukkende at være interesseret i egne medlemmer. Det er jo netop fordi, det er det rigtige at gøre,” understreger Aske Christiansen.

De tre organisationer oplyser, at de endnu ikke har hørt fra undervisningsministeren.