Elevformand frygter skoleårets afslutning

Fra den ene test og videre til den næste. Sådan risikerer skoledagen at blive i de næste syv uger for eleverne på landets gymnasier og hf-kurser. Det frygter Martin Mejlgaard, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

På grund af coronakrisen er alle eksamener i 1.g, 2.g og 1.hf aflyst, og de kommende studenter skal kun op til ganske få eksamener. I stedet for de aflyste prøver skal elevernes årskarakterer ophøjes til prøvekarakterer. Dermed får årskaraktererne en større betydning end normalt.

”Jeg er bekymret for, hvordan undervisningen bliver i de sidste uger – især for eleverne, som fortsat har virtuel undervisning. Jeg kan godt frygte, at mange lærere vil skrue op for antallet af test,” siger Martin Mejlgaard.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Tomas Kepler, deler elevernes bekymring.

”De vilkår, vi står i, er helt usædvanlige, og muligheden for at fastholde en relation til den enkelte elev er svækket. Når man som lærer føler, at man har et usikkert og utilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag, og årskarakterer samtidig skal erstatte eksamener, så kan flere test være den løsning, man lige umiddelbart ser,” siger han.

Martin Mejlgaard har ikke noget imod en test af og til, men det må ikke tage overhånd, fastslår han.

”Dels giver en test ikke et nuanceret billede af en elevs faglige niveau, dels er det demotiverende for eleverne, hvis de stort set ikke oplever andet.”

Styrk dialogen
DGS-formanden ser meget hellere, at lærerne prioriterer dialogen med den enkelte elev via de virtuelle platforme.

”Dialogen mellem elev og lærer kan netop være med til at afdække elevens faglige standpunkt,” siger Martin Mejlgaard.

Han er derfor glad for den individuelle, faglige vurderingssamtale, som hf-elever skal have med deres lærer i alle de fag, der ikke afsluttes med en eksamen.

På grund af de mange aflyste eksamener er undervisningsperioden forlænget. Martin Mejlgaard pointerer, at formålet er at få indhentet noget af det faglige, der er gået tabt. 

”Test er ikke et redskab, der sikrer mere faglighed. Vi går i skole for at blive dygtigere – også i den her periode,” siger han. 

GL: Vigtig vejledning
Det er kun afgangsklasserne, der er kommet tilbage i skole. Eleverne i 1.g, 2.g og 1.hf har fortsat fjernundervisning – indtil videre til den 10. maj.

For lærerne fylder uddelingen af årskarakterer ekstra meget i forhold til de elever, der stadig må nøjes med undervisning hjemme foran computeren. Mange er bekymrede for, om de får set og vurderet alle på en fair måde – ikke mindst de svage og sårbare elever, der typisk har det ekstra svært med den virtuelle undervisning, lyder det fra GL’s formand. 

”Den her situation giver ikke eleverne lige vilkår,” siger Tomas Kepler, der ikke tror, at 1.g’erne, 2.g’erne og 1.hf’erne får lov at komme i skole igen inden sommerferien.

Han forstår godt, at man som lærer kan være fristet til at skrue op for antallet af test i ugerne frem mod den 15. juni, hvor årskaraktererne skal gives, men han opfordrer til at holde igen.

Han håber, at den vejledning, der kom fra Børne- og Undervisningsministeriet i sidste uge, kan være med til at forhindre, at den sidste del af skoleåret bliver ”én lang testsituation”.

I vejledningen bliver det præciseret, at lærerne i deres karakterafgivning ikke kun skal kigge på elevernes faglige præstationer i perioden med nødundervisning, men også i perioden med almindelig undervisning, inden skolerne måtte lukke.

”Det er meget vigtigt, at det nu er slået fast. Jeg tror, det kan være en lettelse for mange lærere, at ministeriet anerkender, at det ikke er rimeligt at bedømme eleverne alene ud fra det, de kan præstere under de nuværende corona-forhold,” siger Tomas Kepler.

Desuden bør lærerne altid lade eventuel tvivl om en karakter komme eleven til gode, mener han.  

Variation er afgørende
En af de lærere, der er bekymret for, om hun kan få bedømt alle elever på en retfærdig måde, er Bodil Aase Frandsen Schmidt. Hun er formand for Engelsklærerforeningn for gymnasiet og hf og underviser på Esbjerg Gymnasium og HF. Hun mærker, at bekymringen lige nu fylder hos mange lærere landet over.

”Jeg tænker meget over at sætte tid af, så jeg kommer hele vejen rundt og får hørt alle elever. Nogle er trygge og blomstrer i den virtuelle undervisning, andre forsvinder helt,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Særligt udfordrende er årskaraktererne på hf, hvor de jo er en ny opfindelse, påpeger hun.

Engelsklærernes formand tror, at mange lærere i den aktuelle situation vil teste eleverne mere end normalt.

”Hvad skal man ellers gøre, hvis man er i tvivl om elevernes faglige niveau? Jeg læste om en amerikansk skole, hvor man mente, at alle elever skulle have et A som afsluttende karakter, fordi alt det med coronakrisen var så synd for dem. Men det dur jo heller ikke,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Men selvfølgelig skal testene ikke tage overhånd, understreger hun, og derfor er hun glad for, at ministeriet har udsendt retningslinjer for karaktergivningen. Selv laver hun ikke flere test, end hun plejer, men hun har skruet op for elevernes afleveringer. Desuden gør hun meget ud af at lave en stor variation i modulerne, så test bliver blandet med læreroplæg, tekstlæsning, gruppearbejde og små sjove indslag.

”Der skal være noget, der løsner lidt op. Jeg har for eksempel lavet quizzer på Kahoot til mine elever og spillet Tegn og gæt med dem på Zoom,” siger hun.

Krav om prøvetræning
For de elever, der fortsætter med fjernundervisning, skal prøvetræning være en del af skoledagen.  

I de ikke-afsluttende fag skal prøvetræningen forberede eleven på fagets prøve senere i uddannelsen. I de afsluttende fag, hvor der i år ikke er eksamen, kan prøvetræningen indgå som en del af lærerens helhedsvurdering i forbindelse med afgivelse af årskarakteren, men det skal ”ikke være det primære grundlag for vurderingen”, skriver ministeriet i vejledningen. 

Tomas Kepler hæfter sig især ved den sidste formulering, samt at der er ret frie rammer for, hvordan opgaven skal tilrettelægges. Ministeriet nævner, at prøvetræningen for eksempel kan være i form af prøveeksamen, test eller fremlæggelser. 

”Jeg mener, at det bør være den enkelte lærer, der ud fra eget fag og de elever, man har, vurderer, hvordan prøvetræning kan blive bedst,” siger han.

Bodil Aase Frandsen Schmidt ser det som en udmærket afslutning på skoleåret, når nu situationen er, som den er.

”For nogle elever er det et stort antiklimaks, at de ikke kommer til eksamen. For de elever, hvor det betyder meget at vise, hvad de kan, kan prøvetræning være en smule derhen af,” siger hun.