Elevflugten fra vestegnen stopper ikke med regeringens forslag

Regeringen foreslår en midlertidig løsning, som kan hjælpe gymnasierne og regionerne til at skabe en lige fordeling af gymnasieelever på tværs af “samfundslag, religion og etnicitet” til næste skoleår.

Men løsningen vil dog ikke gøre en forskel for gymnasierne på den københavnske vestegn, hvor blandt andet Høje Taastrup Gymnasium ligger.

“Det nytter ikke noget, at vi får større frihed i vores fordelingsudvalg til at fordele eleverne anderledes. Vores problem er elevflugt, og derfor er der færre elever at fordele,” forklarer Mogens Andersen, som er rektor på Høje Taastrup Gymnasium, og som er formand for fordelingsudvalget Storkøbenhavn Vest.

Regeringen foreslår, at fordelingsudvalgene kan lave lokale fordelingsregler for eksempel efter karakterer i folkeskolen eller efter boligområder. Hvis fordelingsudvalget ikke kan blive enige om nye lokale regler, kan regionerne fastsætte fordelingsregler, hvis en eller flere uddannelsesinstitutioner har udfordringer med elevsammensætningen. 

Vi er enige
Mogens Andersen siger dog, at fordelingsudvalget, som dækker den københavnske vestegn allerede er  enige om, at det ikke nytter noget at lave lokale fordelingsregler.

Ifølge ham er problemet, at de lokale elever søger væk, og mange af dem tager til det gamle Roskilde Amt, som ligger i Region Sjælland.

“Det eneste, som hjælper, er at begrænse kapaciteten på andre gymnasier, så elevflugten begrænses,” siger Mogens Andersen.

Han er glad for, at regeringen og undervisningsministeren vil handle, og at meldingen lyder, “at det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at elever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet”.

Men hans tålmodighed er ved at løbe ud.

“Der skal lyde ros til ministeren for at ville handle. Men vi skal vente endnu et år på at få en løsning, som reelt gør en forskel. Jo længere tid vi venter, jo sværere bliver det at skabe den sammenhængskraft på vestegnen, som regeringen snakker om,” siger Mogens Andersen.

Løser ikke alle problemer
Regeringen erkender dog også, at den midlertidige løsning for næste skoleår, ikke er en mirakelkur. 

“Denne løsning løser ikke alle udfordringer og skal følges op af varige og mere omfattende ændringer. Der findes ingen snuptagsløsninger, og det er vigtigt, at vi får afdækket forskellige løsningsmodeller for en langsigtet håndtering af gymnasiernes udfordringer med elevsammensætningen,” udtaler undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.

Regeringen går derfor efter at lave en permanent løsning på “elevsammensætningen og udkantsproblemer forskellige steder i landet”, som skal gælde fra skoleåret 2021/22.

Ifølge Undervisningsministeriet vil det ikke være muligt at udarbejde helt nye løsninger og lave lovgivning på det allerede fra næste skoleår.  

En ekspertgruppe nedsat af tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal komme med forslag til nye modeller for elevfordelingen. Ekspertgruppens arbejde har været indstillet siden udskrivelsen af valget, men undervisningsministeren har nu givet grønt lys til at fortsætte arbejdet. 

Regionerne er tilfredse
Regeringen foreslår, som skrevet, at regionerne får mulighed for at fastsætte fordelingsregler, hvis fordelingsudvalgene ikke kan blive enige, når en eller flere uddannelsesinstitutioner har udfordringer med elevsammensætningen. 

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) er glad for forslaget, og hun mener, at det er et skridt i den rigtige retning.

“Det giver redskaber lokalt til at sikre en bedre elevbalance, og regionerne er klar til at tage et større politisk ansvar for at løse udfordringerne,” siger hun.

Hun mener, det er for tidligt at vurdere, hvor stor effekten er af regeringens forslag for en midlertidig løsning. Men hun understreger, at lokale fordelingsregler heller ikke behøver stå alene. 

“Det vil også være nødvendigt, at vi styrer kapaciteten, og det vil regionerne gerne tage et større ansvar for. Fremover bliver der færre gymnasieelever, med hvad der svarer til 900 klasser på landsplan, så det er nødvendigt at gøre noget. Ellers risikerer vi, at der kun er gymnasier i de store byer,” siger Stephanie Lose.  

Gode erfaringer i Aarhus
Mens den københavnske vestegn ikke mener, at det midlertidige forslag gør en forskel, så kan det sagtens bruges i Aarhus.

Dorte Fristrup er rektor på Århus Statsgymnasium og formand for Fordelingsudvalg Øst, som dækker de Aarhusianske Gymnasier.

I Aarhus fik gymnasierne forrige skoleår dispensation til at lave en fordeling af elever, baseret på boligområder. Det betød, at elever fra socialt udsatte boligomrråder blev fordelt lidt mere ligeligt på gymnasierne.

“Det ville være oplagt for os at bruge den model igen. Forrige år fik vi lavet en fordeling af eleverne, som i højere grad afspejler befolkningssammensætningen,” siger Dorte Fristrup. 

Fordelingsudvalget i Aarhus fik dog afslag på at fortsætte med den fordeling i dette skoleår af den forrige undervisningsminister Merete Riisager.

Dorte Fristrup mener derfor, det er vigtigt, at en ny politisk aftale for det kommende skoleår giver gymnasierne og regionerne nogle fastlagte redskaber, man kan bruge.

“Vi ønsker ikke, at vi får friheden til selv at komme med løsninger uden at vide med sikkerhed, at vi har lov at bruge de løsninger, vi kommer frem til,” forklarer hun.

Hun mener, det er vigtigt, at der bliver skabt en mere lige fordeling mellem gymnasieelever med forskellig baggrund.

“Vi skal have bremset den udvikling, hvor nogle gymnasier får færre ansøgere, og at elever med samme socioøkonomiske baggrund går på bestemte gymnasier. Det handler også om almen dannelse, og at eleverne møder mennesker med forskellig baggrund,” siger hun.

Skal vedtages i Folketinget
Elevfordeling hører under institutionslovgivningen, og det betyder ifølge Undervisningsministeriet, at alle partier i gymnasieforligskredsen ikke behøver at være enige, for at forslaget kan vedtages. Forslaget kræver dog et flertal i Folketinget.