Elever skaber fremtidens politik

“Rejs jer op,” kommanderer Radikale Venstres Morten Østergaard eleverne i auditoriet på Ørestad Gymnasium.

“Luk øjnene, drej tre gange rundt om jer selv og peg så mod nord,” fortsætter han til forsamlingen af 2. – og 3. g’er fra skolens studieretninger med innovation, globalisering og mediefag.

Eleverne peger i alle retninger, og latteren breder sig ved synet, da de igen får lov til at åbne øjnene.

“Sådan er det at arbejde på Christiansborg til dagligt. Folk går rundt med lukkede øjne og peger i hver sin retning,” siger den politiske leder for Radikale Venstre.

“Derfor skal vi bruge tiden til i fællesskab at udpege nogle udfordringer og se, om vi kan få idéer til at komme videre,” siger Morten Østergaard.

Fremtidens politik
Ørestad Gymnasium har sagt ja til at være første besøg for Fremtidskaravanen, der i det næste halvår vil besøge forskellige ungdomsuddannelser rundt i landet.
Det er Radikale Venstre, der har taget initiativet, fordi partiet ønsker at drøfte fremtiden med ungdommen.

“Vi tror på, at fremtiden er noget, vi skaber sammen,” forklarer Morten Østergaard.

Forstår ikke hinanden
Dagens panel er musikeren Simon Kvamm, professor Marie Louise Bech Nosch og medieiværksætter Jimmy Maymann.

“Afstanden mellem folk er et kæmpe, samfundsmæssigt problem. For eksempel forstår folk fra byen og fra landdistrikterne ikke hinanden, selvom teknologien burde få os til at føle os tættere på hinanden,” siger Simon Kvamm og uddyber:

“Vi orienterer os mod og føler os tætte på vores eget segment på verdensplan. Men vi forstår ikke og føler os ikke tætte på dem, som vi bor tæt på geografisk.”

Han nævner valget af Donald Trump som præsident og Brexit som eksempler på, at vi ikke forstår de mennesker, som vi er lokalt forankret med.

50 50
Historikeren Marie Louise Bech Nosch fra Københavns Universitet ser lignende tendenser.

“Jeg kan ikke komme i tanke om én større beslutning, hvor der har været stor opbakning i befolkningen. Det er en meget bekymrende tendens, at der oftest er 50 procent på hver side. Det er en udfordring, som jeres generation er nødt til at løse,” siger hun.

Og der er nok af udfordringer at tage fat på ifølge eleverne. På gule skilte skriver de emnerne klima, terrorfrygt, ulighed og afstand, som nogle af de største udfordringer for fremtiden.

Hvordan samarbejde man?
“Men vi kan ikke løse problemerne i Danmark alene. Vi er nødt til at samarbejde med andre lande,” siger en elev fra salen.

“Hvorfor ikke?” spørger Morten Østergaard, der bevæger sig hjemmevant blandt eleverne og spørger indtil svarene.

“De fleste udfordringer rækker ud over Danmarks grænser,” lyder et af svarene.

Den bemærkning griber Simon Kvamm:

“Men hvordan skal vi samarbejde? Jeg synes ikke rigtigt, at det lykkedes udover selvfølgelig til VM eller OL, hvor jeg oplever, at folk rækker ud og samles om nationen,” siger han.

youtube://v/2kqxZidNrek

Flere baggrunde
“Så længe, der er nogle, der ser på andre, som nogle, der ikke hører til på trods af, at de er født i Danmark, så kan vi ikke løse problemerne sammen,” lyder en kommentar fra salen.

Det får Marie Louise Bech Nosch til at fremhæve en undersøgelse, der tyder på, at det i fremtiden vil være mere naturligt at have flere baggrunde.

“Mange kommer til at læse og bo i forskellige lande, så forhåbentlig kan det påvirke stemningen, så man godt kan anses som at være en god samfundsborger i ét land og føle sig hjemme i et andet,” siger hun.

Det kan danskeren Jimmy Maymann godt genkende. Han har boet i de seneste fem år i U.S.A, hvor han blandt andet har været administrerende direktør på Huffington Post.

“Jeg føler mig både som europæer og dansker. I Amerika er man jo stolt af at have flere forskellige forfædre. De er gode til at fejre og holde fast i deres egne rødder, men samtidig samles som stolt amerikanere om flaget,” siger Jimmy Maymann.

“Ja, det er lidt en kontrast til, hvad vi ser i Danmark, hvor nogle mener, at man skal rykke egne rødder op og smide dem ud for at passe ordentligt ind,” supplerer Morten Østergaard.

Hvad med EU?
I forhold til gymnasieelevernes fokus på samarbejde på tværs af grænser og skel vil Jimmy Maymann gerne høre deres holdning til EU.

Lidt over halvdelen af eleverne går ind for EU, den resterende del er imod eller har ikke taget stilling.

“Konceptet om en union og allierede stater har i høj grad slået fejl, når en stat som Syrien, så langt væk fra os, kan resultere i flygtningestrømme igennem hele Europa, uden at vi gør noget ved det,” mener en elev.   

“Jeg kan godt lide idéen om at være en del af noget større som i EU, men vi skal finde ud af, hvordan vi får det til at fungere, og hvad der styres bedst i de enkelte lande, for vi har forskellige normer og værdier,” mener en anden.

“Men det er også et problem, at vi som nu med flygtningestrømmene lukker os inde og kun vil det bedste for os selv. Nogle gange virker det, som om at vi kun vil fællesskabet, hvis det er godt for vores eget land,” lyder meldingen fra en tredje elev.

Unge føler sig imødekommet
Eleverne er på dupperne både i debatten og på den tilhørende Facebookside.

Morten Østergaard nikker og lover, at han vil tage elevernes pointer med.

Lærer Lise-Lotte Tang har lyttet med under hele debatten, og hun er godt tilfreds.

“Det er et godt initiativ, fordi det er meget på niveau med de unge,” siger hun og tilføjer:

“Jeg tror, at de unge føler sig imødekommet og hørt. At deres holdninger betyder noget for fremtidens politik.”

Det er Andreas Eriksen, der går i 2. F, enig i:

“Der har været et godt samspil mellem panelet og eleverne, og der blev lyttet til vores holdninger,” siger Andreas Eriksen.