Elever om snyd: Vi mangler digital dannelse

Hvis mor og far ikke er akademikere, kan det være svært at finde rundt i de forskellige faldgruber, der kan være, når man skal finde information til en skoleopgave fra internettet.
Det mener Veronica Arhensbøll Schultz, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

En ny landsdækkende undersøgelse foretaget af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling viser, at 143 elever er blevet bortvist fra prøver på grund af snyd.

I DGS er man overrasket over det tal, man mener, at det kan skyldes en manglende akademisk forståelse.

”Måske handler det om, at internettet har gjort det så let at snyde nu. Ikke alle elever er klar over, hvor grænsen går. De, som ikke har den akademiske tradition med hjemmefra, har måske svært ved at vurdere, hvordan man indsamler information på en korrekt måde,” siger Veronica Ahrensbøll Schultz.

Ministeriets undersøgelse er foretaget ved gymnasiernes skriftlige og mundtlige terminsprøver i 2014 og 2015. Det fremgår af undersøgelsen, at blandt andet plagiat er en af de helt store grunde til, at der har været 329 registrerede formodninger om snyd på landets gymnasier.

Problemet er vokset
Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er man bekymret over undersøgelsens resultater.

”Det tal viser et tydeligt problem. Der har altid været snyd, det var der også, da jeg gik i gymnasiet, men jeg tror, problemet er vokset i kraft med de digitale muligheder, der er i dag,” siger Annette Nordstrøm, formand for GL.

Det er en bekymring som undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) også deler. Hun vil i den kommende tid forsøge at gøre en indsats for at bekæmpe problemet.

”For nogle skoler er snyd et reelt problem, og jeg modtager løbende henvendelser fra lærere og institutioner, der er bekymrede over omfanget af snyd i den daglige undervisning og ved prøverne. Det er en bekymring, jeg tager alvorligt, og jeg vil derfor i den kommende tid i dialog med sektoren igangsætte en række initiativer, der skal være med til at bekæmpe snyd i de gymnasiale uddannelser,” udtaler minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse i forbindelse med undersøgelsen.

Snyd er ikke ubevidst
Hos DGS mener man, at man kan nedsætte tilfældene af snyd ved at give de danske gymnasieelever en bedre digital dannelse og indføring i de akademiske traditioner.

”Det er vigtigt, at eleverne ved, hvordan man arbejder fornuftigt med informationsindsamling. Man bør måske gøre mere ud af den digitale dannelse nogle steder. Man kunne eksempelvis have nogle flere diskussioner om de etiske aspekter af det akademiske arbejde. Derudover bør skolerne gøre konsekvenserne helt klare, så der ikke er nogen tvivl om, hvad der sker, hvis du snyder,” vurderer Veronica Ahrensbøll Schultz.

I GL mener man dog ikke, at det er manglen på akademisk viden, som får eleverne til at snyde.

”Jeg tror, at de fleste, der snyder, godt er klar over, hvis de snyder,” siger Annette Nordstrøm.

Hun vil dog ikke afvise, at man kan gøre en indsats på det akademiske område for at mindske antallet af elever, der fusker i skolen.

”Vi kan sikkert gøre det bedre, men jeg tror, at langt de fleste skoler er meget opmærksomme på at sætte eleverne ind i, hvordan man skriver en akademisk opgave, lige fra de skriver deres første opgave i 1.g,” vurderer GL’s formand.

Hun understreger dog – ligesom DGS – vigtigheden af, at eleverne forstår konsekvenserne ved at snyde:

”Man må sikre sig, at alle elever ved, hvad der er snyd, og hvad konsekvenserne er, hvis man snyder til eksamen.”

Symptom på nul-fejls kulturen
Veronica Ahrensbøll Schultz mener heller ikke, at man alene kan finde grunden til problemet i manglen på akademisk viden. Hun ser også snyd som et symptom på den ”nul-fejls kultur,” der hersker på mange af landets gymnasier. Hun mener, at en kulturændring også kunne være med til at sænke antallet af elever, der fristes til at bruge ulovlige metoder i skolearbejdet.

”Det handler om at skabe et rum, hvor det er okay at fejle; hvor det er i orden ikke at være god til alt,” siger Veronica Ahrensbøll Schultz.